Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 16 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cis-Satledsh-Stater - Cissey, Ernst Louis Octave Courtot, fr. General og Politiker (1810-1882) - Cissus L., Slægt af Vinrankefam - Cis-Sutlej-Stater, d. s. s. Cis-Satledsh-Stater - Cista

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Cis-Satledsh-Stater (Cis-Sutlej-Hill-States,
Simla Hill States) kalder man i britisk Indien
21 smaa Fyrstendømmer i det vestlige
Himalaya ved den venstre Bred af Satledsh; de
hører til Prov. Pandshab og har et Areal af
17050 km² med (1911) 404343 Indb., hvoraf
386868 Hinduer, 13374 Muhammedanere. Det
største Fyrstendømme (Bissahir) har et
Areal af 8598, det mindste af næppe 8 km².
M. V.

Cissey [si’sæ], Ernst Louis Octave
Courtot, fr. General og Politiker, f. i Paris
23. Septbr 1810, d. smst. 15. Juni 1882. Efter med
Udmærkelse at have gennemgaaet Skolen i St
Cyr 1830-32 gik han 1835 efter sin Udnævnelse
til Løjtnant til Algier, hvor han p. Gr. a. sit i
forsk. Fægtninger udviste gode Forhold
forfremmedes til Kaptajn 1839 og naaede 1852
Oberstgraden, i hvilken Grad han fungerede som
Adjutant hos Generalguvernøren. Under
Krim-Krigen var han Stabschef ved Divisionen
Bosquet og udnævntes p. Gr. a. sin Tapperhed i
Slaget ved Inkermann til Brigadegeneral. 1863
blev han Divisionsgeneral og førte 1870
Kommandoen over 1. Division af 4. Armékorps. Han
deltog med Dygtighed i Kampene omkr. Metz
14., 16. og 18. Aug. og i Kampen ved Noiseville
31. Aug. og kom ved Overgivelsen af Metz i
Krigsfangenskab. Ved Tilbagekomsten til
Frankrig fik han Kommandoen over 2. Korps af
Versailles-Hæren, trængte med dette 22. Maj 1871
ind i Paris og bemægtigede sig ved en rask
og dristig Bevægelse den venstre Seinebred.
Allerede Febr s. A. valgtes han til Medlem af
Nationalforsamlingen og blev i Juni Maaned
Krigsminister, i hvilken Stilling han virkede
ivrig for Hærens Reorganisation. Da Thiers
styrtedes 1873, traadte C. ogsaa tilbage og fik
Kommandoen over 9. Korps i Tours. I Maj det flg.
Aar dannede han paa Mac Mahon’s Opfordring
et nyt Kabinet, i hvilket han tillige beklædte
Stillingen som Krigsminister. 1875 valgtes han
til livsvarig Senator og traadte Aug. 1876 ud af
Ministeriet. 1878 fik han 11. Armékorps i Nantes,
hvilken Kommando han maatte nedlægge 1880
p. Gr. a. nogle mod ham rettede Beskyldninger
for Landsforræderi og Pengemisbrug, uagtet den
til Undersøgelse af Sagen nedsatte Kommission
frikendte ham, og Kamret stadfæstede
Frikendelsen.
B. P. B.

Cissus L., Slægt af Vinrankefam., klatrende
Halvbuske ell. Buske med spredte Blade og med
Slyngtraade lige over for disse. Blomsterne er
uanselige og Bærrene en- ell. flerfrøede. C. 200
Arter i tropiske og subtropiske Egne, mange
optrædende som Lianer i Skovene. Enkelte
dyrkes som Prydplanter (se ndf.).
A. M.

C. discolor Blume (se Fig.) har hjemme paa
Java og maa dyrkes i Varmhus; den udmærker
sig ved sine prægtigt farvede Blade i graat,
hvidt og rødligt. Den taber en Del af sine Blade
om Vinteren; er den derved blevet nøgen
forneden, kan man om Foraaret skære den af 5-6
cm over Jordoverfladen, og den vil da skyde
paa ny. Holdes den for tørt og varmt, angribes
den let af rødt Spind. Til Plantningen anvendes
Bladjord, og den formeres ved Stiklinger paa
stærk Undervarme. C. antarctica Vent.
(Nyholland) har smukke, glinsende grønne Blade og
anvendes til Dækning af Søjler, Vægge o. l. i
Koldhuset; ogsaa til Stuekultur egner den sig
godt. Om Sommeren maa den skygges stærkt.
Den formeres ved Stiklinger ell. ved Aflæggere.
L. H.

Cissus

Cis-Sutlej-Stater [-’sat£edz-], d. s. s.
Cis-Satledsh-Stater.

Cista (latinsk = græsk κίστη), cylindriske
Beholdere af Bronzeblik, fra Italien. 1)
Spandformede, cylindriske
Kar af riflet
Bronzeblik, med Haandtag,
men uden Fod. De
forekommer i Grave
fra »Hallstatttiden«,
den tidlige Jernalder,
og noget senere.
Mange er
fremdragne paa den store
Gravplads Certosa
di Bologna, og de
synes hovedsagelig
at være fabrikerede
i det østlige
Norditalien, hvorfra de

Fig. 1. Cista. Schlesien

Fig. 2. Fundet ved Præneste 1822. I den var Spejl, Strigilis, Olie- og Salvebeholdere, altsaa Baderekvisitter. Højde 0,873 m. Har tilhørt Brøndsted; nu i Bibliothèque nationale, Paris.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>