Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Circus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
afrundet for den ene Ende, skraat ell. fladbuet
for den modsatte. Dens Dele er Løbebanen,
Arena, Startpladsen ved den fladbuede
Ende og Tilskuerpladsen. Løbebanen
delles i det meste af sin Længde ved et lavt,
lige Murværk, spina, hvorom Løbet foregik; ved
Enderne fandtes Maalene (meta), 3 spidse,
kegleformede Søjler; endvidere var anbragt
Midler til Angivelse af, hvor mange Omgange
der var løbet og stod tilbage, samt forsk.
Udsmykning. Startpladsen havde i Midten en Ind-
og Udkørselsportal, »Triumfporten«, paa hver
Side af denne Baase (oftest 6) for de løbende
Spand. Tilskuerpladsen havde opstigende
Bænkerækker som i Teatret; sædvanlig anlagdes C.
derfor i en naturlig Dalsænkning, idet Arbejdet
ellers vilde blive næsten uoverkommeligt; der
kunde være særlige »Loger« for de fornemste
Tilskuere (Kejseren, Embedsmænd). Efter sin
Størrelse maatte det hele nødvendigt være
under aaben Himmel. Kun enkelte C. er taalelig
bevarede til ny Tid, bedst den i den lille By
Bovillæ i Latium, udgravet 1821; den er 335
m lang. Langt større var C.-Anlæggene i Rom,
navnlig det berømteste af dem. C. maximus, i
Dalen mellem den palatinske og aventinske Høj.
Vistnok fandtes her en C. allerede i
Kongetiden, sikkert et Anlæg, der sluttede sig nøje til
Terrainet og først gennem Tiderne opbyggedes
ku.nstmæssigt. Faste Startpladser indrettedes først
329 f. Kr. af Træ; en hel C.-Bygning nævnes først
ved Cæsar. Igennem C. løb en Bæk (der
selvfølgelig delvis var overdækket), hvorfra
bekvemt kunde tages Vand til Banens Vanding.
Adskillige Gange tales om, at C. maximus blev
udvidet. Tilsidst synes den at have kunnet
rumme op mod 200000 Tilskuere, fordelte efter
Rang og Stand. Andre Efterretninger opgiver
385000 ell. endog 485000, hvilket dog sikkert er
urigtigt og snarest angiver Bænkenes Størrelse i
løbende Fod. Sandsynligvis var Løbebanen c. 590 m
lang, mere end 110 m bred, det hele c. 635 m
langt, 190 m bredt. Skønt Anlægget i sin Helhed
var fladt (man kunde følge Løbene fra
nærliggende Huse), hvilede dog store Dele af det paa
Mur- og Trækonstruktioner. I den senere
Skikkelse var Materialet overvejende Marmor.
Arenaens Midtmur bar i den ene Ende store »Æg«,
hvoraf 1 borttoges for hver tilendebragt
Omgang; det samme tilkende gaves ved Drejning
af store Delfinfigurer. En Tid var Løbebanen
omgivet af en Vandgrav. Om mange af Kejserne
er overleveret, at de foretog Bygge- og
Udsmykningsarbejder, bl. a. opstillede Augustus
paa spina en ægypt. Obelisk, Constantin en
anden, meget stor (begge endnu bevarede paa
Piazza del popolo og foran Lateranet). Af det
uhyre Anlæg er til vor Tid kun meget lidt
bevaret. Endnu Theoderik restaurerede det, men
da det 549 sidste Gang benyttedes (af Totila)
var det forfaldent. De uendelige Marmorsæder
var for fristende til Byggemateriale. Endnu i
8. Aarh. var dog Dele til Stede, men i 16. Aarh.
var der som nutildags kun ringe Rester.
Andre, betydelig mindre C.-Anlæg var C.
Flaminius ved Marsmarken, anlagt 225 f. Kr.,
og uden for Byen C. Maxentius, 311 e. Kr., 482
m lang; en anden mindre C. byggedes af
Caligula, atter en (nu Pizza Navona) af Domitian.
Desuden fandtes talrige C. i Provinsbyer (og i
Konstantinopel).
 |
| Fig. 1. Circus maximus med omgivelser. - carceres, Startrum; a og a’, meta’er; b, Delfiner; c, d, e, f, Helligsteder og Altre; g, Ægtegn. - Foroven: Kejserpaladser m. m. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
