Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Cikorie (Cichorium L.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
C
Cikorie (Cichorium L.), Slægt af
Kurvblomstrede (Cikorie-Gruppen), een- ell.
fleraarige og aabent forgrenede Urter med kraftig
Pælerod. Kurvene har en dobbelt Kreds af
Svøbblade, de ydre udstaaende, de indre oprette og
omfattende Grunden af Frugterne. Blomsterne
er blaa, og de utydelig femkantede Frugters
Fnok bestaar af 1-2 Rækker talrige og korte
Skæl. 7-8 Arter i Middelhavslandene indtil
Abessinien.
A. M.
Almindelig C. (C. Inlybus L.) er
fleraarig; i første Aar udvikles en lang og kraftig,
hvid, mælkesaftholdig, bitter Rod og en
Bladroset, i andet Aar en 0,75-1 m høj, stiv, opret, ru
Stængel med stive Grene og høvlformede,
halvomfattende Blade, siddende Kurve med lyseblaa
Kroner. 1000 Frø vejer c. 1,35 g. Alm.
vildtvoksende ved Vejkanter og paa Græsmarker. -
Allerede de gl. Ægyptere, Grækere og Romere
dyrkede C., dog vistnok nærmest som Havebrugsplante,
og som saadan dyrkes den endnu i stor
Udstrækning, navnlig i Frankrig og Belgien, idet Bladene
benyttes, dels i bleget, dels i ubleget Tilstand,
som Salat. I Nordeuropa har den derimod
ingen Sinde været meget yndet som Salatplante.
I sidste Halvdel af 18. Aarh. blev
Opmærksomheden henledt paa, at C.-Plantens Rod i tørret
og ristet Tilstand i visse Egne af Tyskland
anvendtes som Surrogat for Kaffe, og man
begyndte da at dyrke den til dette Brug. Under
Kontinentalspærringen blev dens Brug paa
nævnte Maade alm., og der opstod, navnlig i
Tyskland, fl. Fabrikker for Tilvirkning af C.
Som Surrogat for og Tilsætning til Kaffe har
den nu stor Bet. næsten over hele Europa og
da ogsaa i Nordeuropa, hvor den, især i
Nordtyskland, Danmark og Sydsverige, er Genstand
for Dyrkning og dermed i Forbindelse staaende
Fabrikvirksomhed. G.-Dyrkningen optager f. T.
i Danmark et Areal af 853 ha, heraf 168 ha paa
Sjælland, 315 paa Fyn og 369 i Jylland
(hovedsagelig i Aarhus, Vejle og Ribe Amter). -
Dyrkningen af C. til Fabrikbrug falder i Hovedsagen
sammen med Dyrkningen af de øvrige
»Rodfrugter«. Den kræver en middelgod, dybt og
omhyggelig behandlet, velgødet Jord og saas
først i Maj i Rækker med 45-50 cm’s Afstand.
Til 1 ha bruges 6-7 kg Frø, der kun taaler 1
cm Dækning. De opkomne Planter udtyndes til
c. 10 cm’s Afstand, hvorefter Marken Sommeren
igennem holdes ren og løs. Optagningen
foregaar fra midt i Septbr til midt i Oktbr. Den
afskaarne Top er i mindre Mængde et godt
Kreaturfoder. En Middelafgrøde kan anslaas til
200-250 hkg friske Rødder pr ha, der f. T.
(1915) betales med 2 Kr 50 Øre.-3 Kr pr hkg.
Gennemsnitshøsten 1910-14 var for Danmark
220 hkg pr ha. Da lang Transport af de friske
Rødder bliver for dyr, kræver en lønnende
Dyrkning af C. nærliggende Fabrikker ell.
Tørrerier; hvor man har let Adgang til saadanne,
kan Dyrkningen være ret fordelagtig, saa meget
mere som C. er en »sikker« Afgrøde, der er
temmelig uafhængig af Vejrforholdene og ikke
udsat for Sygdomsangreb. I Gennemsnit for
Femaaret 1910-14 udgjorde Avlen af friske
C.-Rødder i Danmark 22000 t aarlig, hvilket var
tilstrækkeligt til Dækning af Landets Forbrug. En
anden Art af samme Slægt, Endivien (C.
Endivia L.), dyrkes udelukkende i Haver for
Bladenes Skyld, der anvendes som Salat.
K. H-n.
C.-Roden indeholder i frisk Tilstand c. 75
% Vand, c. 1 % Æggehvidestoffer og c. 20 %
Stivelse og Sukker. Det er kun Roden af de
etaarige Planter, der kan bruges, da de toaars
Rødder er træagtige. Ved Fabrikationen af C.
afskæres først Toppen, der bruges til
Kvægfoder, hvorpaa Rødderne vaskes, skæres itu og
tørres, indtil næsten alt Vandet er uddrevet.
Derefter finder den egl. Ristning Sted i
Jerntromler, idet man undertiden tilsætter 1-5 %
Planteolie, der giver en behageligere Lugt og
Smag og bevirker, at den færdige Vare ikke
indsuger saa megen Fugtighed som ellers. Efter
Ristningen males Rødderne fint og indpakkes,
oftest i Papir, og man opbevarer derpaa som
Regel Pakkerne i Kældere, hvor de tiltrækker
Fugtighed og derved tiltager i Vægt. Ved
Ristningen omdannes Sukkeret og Stivelsen til Dels
til Karamel og lgn. Stoffer af bitter Smag og
med en meget stor Farvekraft, og det er især
disse Stoffer, der betinger C.’s Anvendelse, idet
en meget ringe Tilsætning deraf til Kaffe
frembringer en mørk Farve og stærk Smag. C.
bruges ogsaa alene til Fremstilling af en Drik,
der til en vis Grad har Kaffens stimulerende
Egenskaber. Til Trods for C.’s lave Pris er den
dog ofte forfalsket, navnlig ved Tilsætning af
Roer, Ærtemel, Byg o. a., ligesom man fl. Gange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0009.html
