- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
946

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cigarer. Brugen af C. er ført til Europa af Spanierne der ved Opdagelsen af Amerika forefandt den hos de Indfødte der - Cigaretpapir, se Cigaretter. - Cigaretter fremstilles af fintskaaren, oftest tyrk. ell. amer. Tobak, der anbringes i et Hylster af Cigaretpapir - Cigarillos, se Cigaretter. - Cigarkassetræ, se Cedertræ. - Cigliano, By i Norditalien, Prov. Novara, ligger 33 km V. f. Vercello - Cignani, Carlo, Cavaliere, ital. Maler, (1628-1719)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nordeuropa. En C. bestaar af Dæksbladet, der
omgiver Vikkelen, som atter bestaar af
Indlægget og Ombladet. Til Dæksblad
kan kun de største og smukkeste, udsøgte Blade
benyttes, medens Vikkelen bestaar af alle Slags
mindre og iturevne Blade, Affald fra
Tilskæringen af Dæksbladet, ved ganske simple C. tillige
af de fladt udvalsede, til Dels knuste, store
Bladribber o. l. Affald. Bladene dyppes i Vand og
henligger c. 24 Timer for at blive tilstrækkelig
bløde, saa at Ribberne kan aftages, uden at
Bladene i øvrigt beskadiges; de til Dæksblade
bestemte glattes omhyggelig og presses, og
Hovedribberne fjernes. Denne Udblødning kan ogsaa
foretages i store Tromler, i hvilke de hele
Baller anbringes, hvorefter der tilledes Damp,
hvorved Ballerne løsnes. Ved en derpaa flg. Afkøling
fortættes Dampen og gennemfugter derved
Bladene. Indlægsmaterialet bliver derefter igen
tørret, da C. fremstillet af fugtigt Indlæg ikke
vilde kunne trække, og den til en C. fornødne
Mængde ordnes paa et Omblad og rulles med
Haanden sammen med dette frem og tilbage
paa et Bord. Dæksbladet tilskæres i Form af en
lang Strimmel paa langs af Bladet og rulles i
fugtig Tilstand i Skrueform op om Vikkelen, og
endelig tildannes Spidsen og befæstes med et
ell. andet Klæbemiddel, medens den anden Ende
afskæres lige. Denne Fremstillingsmaade,
Haandarbejde, kræver stor Øvelse, men er
uundværlig ved finere C.; ved simplere Varer benyttes
derimod meget de saakaldte
Vikkelmaskiner, to-delte Forme med oftest 20 Udhulinger,
i hvilke de løst sammenlagte Vikler indlægges,
hvorefter det hele presses, idet oftest flere
Forme anbringes i en Presse, og holdes under Tryk
i Løbet af 24 Timer; de saaledes tildannede
Vikler kan nu let omgives med Dæksblad, og der
fordres hertil ingen særlig øvede Arbejdere.
Undertiden anvendes i St f. disse Maskiner
saadanne, i hvilke Ombladet ved Hjælp af et Baand
rulles om Indlægget paa lgn. Maade som i de
alm. kendte Haand-Cigaretmaskiner. Arbejdet
afsluttes med en Sortering, Pakning og Lagring.
Lagringen og den dermed forbundne Tørring
bør ikke foregaa for hurtig; bedst er det at
foretage Tørringen ved alm. Temp., ikke i
særlig opvarmede Tørrestuer; men da dette tager
lang Tid, anvendes det kun sjælden. Efter
Farven skelner man mellem colorado claro,
colorado, maduro og oscuro, idet sidstnævnte er
mørkest. Ved Fremstillingen af Cerutter,
især paa Manilla, omlægges Dæksbladet efter
Længden, ikke skrueformet, og befæstes med et
Klæbemiddel, hvorefter den svagt koniske C.
afskæres for begge Ender. Hvad det ved
Fabrikationen særlig kommer an paa er at vælge den
rette Blanding til Indlægget; til Dæksbladet, der
ofte koster lige saa meget som Vikkelen, kan
som nævnt kun de bedste Blade benyttes, og
man regner, at ved en god Høst kun c. 1 % af
Udbyttet giver Dæksblade. Den langt større
Finhed, som de fra Habana importerede C.
besidder fremfor de i Europa ogsaa af Habanatobak
fremstillede, skyldes en særlig Eftergæring, som
Bladene der undergaar, efter at de har været
befugtede og er blevne befriede for Ribberne, og
som bevirker Dannelsen af særlig aromatiske
Stoffer. Ved denne Eftergæring stiger Temp. saa
stærkt, at der samtidig finder en Tørring Sted,
som her i Europa maa frembringes ved kunstig
Varme ell. ved Ophængning i Tørreskur. Denne
Eftergæring skyldes særlige Svampe, som man
har rendyrket for at kune anvende dem her i
Europa, hidtil dog uden et virkelig
tilfredsstillende Resultat. Selvfølgelig er det dog ogsaa den
fineste Tobak, der forarbejdes i selve Habana,
og man vil ikke nogen Sinde ved en nok saa
omhyggelig ført Gæring kunne opnaa at udslette
den Kvalitetsforskel, der skyldes Planternes
forsk. Voksesteder. Dette viser sig ogsaa derved,
at der i de senere Aar paa Cuba fabrikeres
store Mængder C. af indført Tobak, som ikke i
Kvalitet kan naa de ægte Habana-C. Disse
benævnes oftest efter de paagældende Firmaers
Navn, medens Betegnelser som Londres,
Trabucos og Caballeros o. s. v. refererer sig til
Formen. (Litt.: L. v. Wagner, »Tabakkultur,
Tabak- und Cigarrenfabrikation« [1888]).
K. M.

Cigaretpapir, se Cigaretter.

Cigaretter fremstilles af fintskaaren, oftest
tyrk. ell. amer. Tobak, der anbringes i et
Hylster af Cigaretpapir. Hertil kan kun
bruges en Slags meget fint, ulimet Kludepapir, der
for den langt overvejende Dels Vedk. fabrikeres
i Frankrig. C. med Papirmundstykke
fabrikeres oftest for Haanden, idet den nødvendige
Mængde Tobak lægges i et lille Messingrør ell.
rulles i et Stykke Pergamentpapir og derefter skydes
ind i det færdige Hylster, hvorefter
Mundstykket sammenrulles af et trekantet udskaaret
Stykke Papir og ligeledes skydes ind i Hylstret.
Hylstrene fabrikeres paa særlige Maskiner, af
hvilke nogle ikke bevirker Randenes
Sammenhold ved et Klæbemiddel, men derved at
Randene falses over hinanden. Til Fabrikation af C.
uden Mundstykke haves talrige Maskiner,
ved hvilke Tobakken som Regel først tildannes
i Form af et langt Baand, der dernæst føres
gennem et Rør, hvor det omvikles af endeløst
Papir, som afskæres i den rigtige Størrelse,
forsynes med Gummi og sammenklæbes, hvorefter
C. afskæres i den rette Længde. Man kan
saaledes paa en enkelt Maskine gøre 18000° C.
færdige i Timen. Paa lgn. Maskiner fremstilles de
saakaldte Cigarillos, C., der i St f. Papir
har et tyndt Tobaksblad.
K. M.

Cigarillos [sp. þiga↱rils], se Cigaretter.

Cigarkassetræ, se Cedertræ.

Cigliano [t∫i↱ljano], By i Norditalien, Prov.
Novara, ligger 33 km V. f. Vercello paa venstre
Bred af Dora Baltea og er Krydsningspunkt paa
vigtige Landeveje. (1911) 5350 Indb., der
hovedsagelig lever af Risavl.
H. P. S.

Cignani [t∫i↱njani], Carlo, Cavaliere, ital.
Maler, f. 1628 i Bologna, d. i Forli 1719, var
Elev af Giov. Batt. Cairo, senere af F. Albani,
som hvis Medhjælper han en Tid virkede, og
uddannede sig for Resten i eklektisk Retning
gennem Studiet af Corregio’s, Carracci’ernes og
G. Reni’s Værker. Hans meget rige og af
Samtiden højt skattede Virksomhed er knyttet til
Bologna, Rom, Parma og Forli (her c.
1686—1706); Frants I Farnese ophøjede ham i
Grevestanden, Pave Clemens XI bekræftede hans Valg
til Direktør for Bologna-Akademiet. Til de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0996.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free