Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ciampoli, Giovanni Battista, ital. Digter (1590-1643) - Cianciana, By paa Sicilien, Prov. Girgenti, ligger 12 km S. f. Bivona - Ciardi, 1) Guglielmo, ital. Maler, (1844- ) - 2) Sønnen Beppo, (1875- ) - 3) Datteren Emma, (1879- ) - Cibber, Caj (Cajus) Gabriel, dansk Billedhugger og Arkitekt, (1630-1700) - Cibber, Colley, eng. Skuespiller og Lystspilforfatter, (1671-1757) - Cibdareal, se Gómez de Gibdareal. - Cibeber, se Rosiner. - Ciborium kaldtes den af fire Søjler baarne Baldakin, som allerede i Oldtiden hyppig anbragtes over Alteret - Cibotium Kaulf., Slægt af Cyatheaceer med rodstokagtig, sjælden træagtig Stamme. - Cibrario, Giovanni Antonio Luigi, Greve, ital. Statsmand og Økonom (1802-70)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Galilei, til hvem han ganske sluttede sig. Efter
at have levet nogen Tid først i Padua, siden i
Bologna, kom han til Rom, hvor især Kardinal
Barberini (senere Pave Urban VIII) tog sig af
ham, interesserede sig for hans poetiske
Frembringelser og gav ham forsk. Embeder, saaledes
en Sekretærpost i det pavelige Kancelli og et
Kannikedømme ved Peterskirken. Over alt dette
blev den ingenlunde talentløse C. uhyre indbildsk
og fornærmede sin Patron, der forviste ham,
hvorefter Kong Ladislaus af Polen skænkede
ham sin Naade i hans sidste Aar og lod hans
Værker trykke (efter Forf.’s Død), nemlig Rime
(1648) og Prose (1667). C.’s Digte er fulde af
concetti, d. v. s. temmelig maniererede.
(E. G.). E. M-r.
Cianciana [t∫an↱t∫ana], By paa Sicilien, Prov.
Girgenti, ligger 12 km S. f. Bivona, 380 m o. H.
(1911) 7638 Indb. C. driver Vinavl og har Svovbjergværker.
H. P. S.
Ciardi [↱t∫ardi], 1) Guglielmo, ital. Maler,
f. 13. Septbr 1844 i Treviso, blev uddannet paa
Kunstakademiet i Venedig, fortsatte sin
Uddannelse i Firenze, Rom m. v. og vandt snart
europ. Berømmelse (og Medailler) for sine
natursande og farverige Lagune-Billeder. Det er
overhovedet Venedig og Omegn, hans Kunst
særlig drejer sig om. Til de mest kendte af
hans mange Arbejder hører »Hjem fra
Græsgangen« (Mus. i Turin), »Messidoro« (fra den
venetianske Campagna, 1886 i Gal. nazionale
i Rom), »Efter Stormen«, »Morgen i Venedig«
(1888) og de to Malerier i det kgl. Galeri i
Monza: »Canale grande« og »Venetianske
Fiskerbaade«. 2) Sønnen Beppo, f. 1875, har vundet
Ry for sine Alpelandskaber og Adria-Mariner.
3) Datteren Emma, f. 1879, maler især
Rokoko-Parkscener (et saadant i Münchens Pinak.).
A. Hk.
Cibber [eng. ↱sibə], Caj (Cajus) Gabriel,
dansk Billedhugger og Arkitekt, f. 1630 i
Flensburg, d. 1700 i London. Han uddannede sig i
Rom (med Understøttelse af Frederik III),
arbejdede i London, under Billedhugger J. Stone,
gjorde hurtig Lykke her og blev
Hofbilledhugger. Hans to berømte dekorative mandlige
nøgne Figurer (hvilende paa en Gavl, i Stil med
Michelangelo’s Medici-Gravmæle) »Melankoli« og
»Vanvid« (1680) over Indgangen til
Sindssygeanstalten »Bethlehem« (Bedlam) ses nu i
Guildhall Mus., hans Statuer i Bly »Tro«, »Haab«
og »Kærlighed« (anbragte uden paa den af C.
1696 byggede, nu nedrevne danske Kirke i
Whitechapel, hvor C. blev begravet) i Ny-Carlsbergs
Glyptotek; fra samme Kirke 4 Træfigurer, der
sikkert skyldes C. (se C. A. Jensen, »Illustr.
Tidende« 16. Novbr 1913). Ogsaa her viser C.
sig som en dygtig Barok-Kunstner. Andre
Værker: Det livfulde Relief (1674) paa Fodstykket
af Ildebrands-Søjlen (i Anledning af Branden
1666) i London, Relieffet »Fønix« (over St. Paul’s
Sydportal), Gravmælet over Th. Sackville i
Buckhurst-Kirken, »Apollo« m. m. i Chatsworth
m. v. (Litt.: H. Faber, »C. G. C.«
[»Tilskueren«. Jan. 1909]).
A. Hk.
Cibber [↱sibə], Colley, eng. Skuespiller og
Lystspilforfatter, f. 6. Novbr 1671, d. 12. Decbr
1757. C., der var Søn af ovenn. C. G. C.,
arbejdede sig frem til en anset Plads ved Drury
Lane Teatret; han latterliggjorde med kraftigt
Lune gl. Folks pirrelige Vaner og sære
Skrøbeligheder, og med lystigt Humor spottede han
unge som gl. forelskede Narres dumme Gøren
og forfængelige Lader. Da han havde erhvervet
sig Navn som Skuespiller, begyndte han 1696
med Lystspillet Love’s last shift en frugtbar
Virksomhed som dram. Forf.; han skildrede i
sine Lystspil sin Samtids Sæder og
Latterligheder, saaledes er hans bekendteste Stykke The
careless husband (1704) et tro Tidsmaleri. Dels
ved sit Forfatterskab, dels ved sin
Direktørvirksomhed — fra 1710 var C. Meddirektør for
Drury-Lane Teatret — skabte han sig mange
Fjender; den hidsigste var vel Pope, der
forbitret over C.’s Udnævnelse til Hofdigter
forfulgte ham med stærke Beskyldninger for
Plagiat og gjorde ham til Hovedpersonen i sit
satiriske Digt Dunciaden. C.’s samlede — i alt 26
— Lystspil udkom i 5 Bd i London 1777. —
Hans Søn, Theophilus C. (1703—57) var
ligeledes Skuespiller og gift med en Søster til
»Rule Britannia«’s Komponist Arne, Susanna
Marie C. (1716—66); hun udmærkede sig ved
sin Skønhed og regnedes for en god Sangerinde
og Skuespillerinde.
A. A.
Cibdareal [þibdaræ↱al], se Gómez de
Cibdareal.
Cibeber, se Rosiner.
Ciborium (κιβώριον) kaldtes den af fire Søjler
baarne Baldakin, som allerede i Oldtiden hyppig
anbragtes over Alteret (Illustr., se Alter, Fig.
1). Mellem de to forreste Søjler anbragte man
ofte et Tæppe, hvorved det »Allerhelligste« var
skjult for Menighedens Blikke. Mellem
Søjlerne hang i Metalkæder et dueformet Kar af Metal,
ofte emailleret ell. endog besat med Ædelstene.
I dette Kar, der ogsaa ofte er blevet kaldt C.,
opbevaredes den indviede Hostie. Fra Midten af
Middelalderen havde man ogsaa staaende Kar
til det indviede Nadverbrød, i Form af Taarne
e. l.
H. O.
Cibotium Kaulf., Slægt af Cyatheaceer med
rodstokagtig, sjælden træagtig Stamme.
Frugthobene sidder i Randen af Bladene og har et
toklappet-skaalformet Slør. Faa Arter, de fleste
paa Sandwich-Øerne. C. Barometz J. Sm.
(Sunda-Øerne, Filippinerne, i Sydkina,
Bagindien o. fl. St.) har ægdannede, dobbelt
fjerdelte Blade, der inklusive Stilken bliver næsten
3 m lange og 1,30 m brede, Rodstokkens Haar
gaar i Handelen under Navnet Barometz
(s. d.); de indføres fra Sumatra under
Benævnelsen Penghawar Djambi. Ogsaa af
andre Arter benyttes Haarene paa lgn. Vis;
saaledes anvendes af C. Menziesii Hook. Ulden fra
Bladstilkenes Grund (Pulu) til Polstring.
A. M.
Cibrario [t∫i-], Giovanni Antonio Luigi,
Greve, ital. Statsmand og Økonom
(1802—70), var 1832—33 i diplomatiske Missioner
til Schweiz, Frankrig og Østerrig; som Kong
Albert’s Kommissær tog han 7. Aug. 1848
Venetien i Besiddelse for Sardinien. 1852
blev han Finansminister, senere
Indenrigsminister, 1855 Udenrigsminister; sin Portefeuille
afgav han imidlertid allerede det flg. Aar til
Cavour og trak sig tilbage til Privatlivet for,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
