Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Churfürstengebirge ell. Churfirstengebirge (Kuhfirstengebirge) - Churriguera, José Ch., sp. Arkitekt, (c. 1650-1723) - Churrus, se Haschisch. - Chusâ'a, (*c: de udskilte), Navn paa en arab. Stamme, der spillede en betydelig Rolle som Bevogtere af Helligdommen Kaabah - Chusan (Tshusen, Tshoushan). Øgruppe ved Kinas Kyst over for Ningpo - Chusista (Khusistan) ell. Arabistan), de Gamles Suciana, Prov. i det sydvestl. Persien - Chutba, d. s. s. Chotbah. - Chvaliser, i 9. og 10. Aarh. Beboerne ved den vestl. Side af det kaspiske Hav, ved Volgas Udløb - Chvalynsk, By i det sydøstlige Rusland, Guv. Saratov, ved Volga - Chvolson, Daniel Abramovitsch, russ. Semitist, (1819-1911) - Chvolson, Orest Danilovitsch, russ. Fysiker og Meteorolog, (1852- ) - Chvoschtschinskaja, Nadezhda Dmitrijevna, russ. Forfatterinde (1825-89)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Kuhfirstengebirge), en selvstændig Gruppe i
Appenzelleralperne i de schweiziske Foralper, Kanton
St Gallen, N. f. Wallensø. Det er en c. 12 km
lang Bjergaas, der gaar i vestøstlig Retning og
har en Kamhøjde af c. 2000 m; højeste Punkt
er Hinterrück, 2309 m.
G. Ht.
Churriguera [t∫uri↱gæra], José Ch., sp.
Arkitekt, f. c. 1650 i Salamanca, d. 1723, har
bygget Taarnet og Sakristiet ved Domkirken i
Salamanca samt Raadhuset og maaske Dele af
Jesuiterkollegiet smst.; i Madrid er de vigtigste af hans
Kirkebygninger nedrevne. Hans Efterkommere,
bl. hvilke fl. ligeledes var Arkitekter, bevarede
hans ejendommelige Stil, den saakaldte
Churriguerrisme, en tung, dekorativt overlæsset
Barokmaner, hvori ital. Barokmotiver mødes med
sp.-gotiserende »platareske« Elementer. Den
churriguerreske Retning prægede Spaniens
Bygningskunst gennem største Delen af 18. Aarh.
C. A. J.
Churrus, se Haschisch.
Chusâ’a [кu↱sa´a], (ɔ: de udskilte), Navn paa
en arab. Stamme, der i den førmuhammedanske
Tid spillede en betydelig Rolle som Bevogtere af
Helligdommen Kaabah. Ved nogle Stridigheder
mellem to forsk. Stammer var nemlig den sorte
Sten bortkommen, og da en Kvinde af Stammen
C. havde fundet den, vilde hendes
Stammefrænder kun udlevere den mod at faa den omtalte
Stilling; de bevarede denne, indtil de
fortrængtes af Koreishitterne, den Stamme, til hvilken
Profeten hørte.
J. Ø.
Chusan [↱t∫u∫ǣ] (Tshusen, Tshoushan).
Øgruppe ved Kinas Kyst over for Ningpo,
bestaar af en 600 km2 stor Hovedø og c. 400
Smaaøer. Paa Hovedøen ligger Byen Tinghai (30000
Indb.); paa Øen Putu en Del buddhistiske
Klostre og Templer. C. var 1840, 1841 og 1860
besat af Englænderne.
M. V.
Chusistan [кu-] (Khusistan) ell.
Arabistan), de Gamles Suciana, Prov. i det sydvestl.
Persien, ved den pers. Bugt, 100000 km2 med c.
600000 Indb. Den østlige Del af C. er opfyldt af
Bjergkæder, som strækker sig fra NV. til SØ.
og naar Højder paa indtil 5000 m. Mod V.
sænker Bjergene sig i fl. Terrasser ned mod
Lavlandet ved den pers. Bugt. Floderne Kercha,
Karun og Djerrahi forener sig med
Shat-el-arab. Klimaet er i Lavlandet tørt og hedt, i
Bjergene køligere og mindre tørt. Lavlandet er
ved Floderne sumpet, ellers Ørken ell. Steppe. I
Bjergene findes derimod Skove af Eg, og i
Dalene dyrkes Hvede, Byg, Ris, Sukker, Indigo,
Tobak, Opium, Valnød, Morbær, Figen,
Granatæble o. s. v. Befolkningen er meget blandet. I
Højlandet nomadiserer Lurer, i Lavlandet
Arabere. Den bosiddende Befolkning er overvejende
af pers. Nationalitet.
M. V.
Chutba [кutba], d. s. s. Chotbah.
Chvaliser [кva-], i 9. og 10. Aarh. Beboerne
ved den vestl. Side af det kaspiske Hav, ved
Volgas Udløb; deraf det chvalisiske Hav, d.
s. s. det kaspiske Hav.
Chvalynsk [кva↱£insk], By i det sydøstlige
Rusland, Guv. Saratov, ved Volga, har
Frugtavl og Industri, Kornhandel, 5 Kirker, 1 Moske
og (1907) 16000 Indb.
G. Ht.
Chvolson [↱кvå£sån], Daniel Abramovitsch,
russ. Semitist, f. 21. Novbr (3. Decbr) 1819 i
Vilna af jød. Forældre, d. 5. Apr. 1911 i Petrograd.
Til sit 18. Aar kunde han kun Jødernes Sprog
og beskæftigede sig udelukkende med Talmud,
i den Hensigt at blive Rabbiner. Han lærte sig
nu Russisk, Tysk og Fransk og kom 1841 til
Breslau, hvor han ernærede sig som Sætter.
Abr. Geiger tog sig af ham, og 1844 kom han
til Univ., hvor han studerede Arabisk og Syrisk.
1850 blev han Dr. phil. i Leipzig. Fem Aar
senere blev han Prof. i orientalske Sprog i
Petrograd efter at være gaaet over til den russ.
Kirke. 1856 udkom »Die Ssabier und der
Ssabismus«, som indeholder et meget rigt Materiale
til denne halvkristelige Sekts Historie. En stor
Del af sit Liv anvendte han til Forsvar for sine
Racefæller og tidligere Trosfæller, Jøderne. 1857
anklagedes to Jøder i Saratow for Ritualmord,
Regeringen afæskede C. en Kendelse; en Del af
denne, som behandlede Sagen i Alm., udkom
1861 og senere, ved en ny Proces, i udvidet
Form 1880. Endnu 1901 skrev han om
»Blodanklagen og andre middelalderlige
Beskyldninger mod Jøderne«. Han strejfer her ogsaa
Urkristendommens Problemer; disse behandler han
særlig i sit opr. russ., senere (1892) tyske Skr.
»Das letzte Passahmahl Christi und der Tag
seines Todes«. Han henviser her til den
rabbinske Litt.’s, navnlig de haggadiske Deles, Bet. for
nytestamentlig Tidshistorie; han hævder, at
Sadducæerne, ikke Farisæerne, var Jesu egl.
Fjender. I et Skr. »Die semitischen Völker« (1872) vil
han hævde disses Fortrin bl. a. over for
Grækerne og betoner stærkt Broderskabet mellem
Kristne og Jøder. Foruden ovenn. Skr udgav
han Corpus inscriptionum Hebraicarum og 1910
»Beiträge zur Entwicklungsgesch. des
Judentums von ca. 400 v. Chr. bis ca. 1000 n. Chr.«.
Han var Medlem af Akademiet i Petrograd,
virkelig Statsraad og Ekscellence. 1899 tilegnedes
der ham et Festskr. (Litt.: The Jewish
Encyclopedia IV, 86 ff.; »Allgemeine Zeitung des
Judentums«, 1909, Spalte 606—10).
J. P.
Chvolson [↱кvå£sån], Orest Danilovitsch,
russ. Fysiker og Meteorolog, f. 22. Novbr 1852 i
Petrograd, blev 1898 Prof. i Fysik ved Univ.
der, ligesom han fra 1891 er Prof. ved den
kvindelige Højskole. C. har skrevet en Del Afh. om
Magnetisme, Varmelære, Optik og særlig
Aktinometri. Han er mest bekendt ved sine populære
Skr og Lærebøger, bl. hvilke »Lehrbuch der
Physik« i 4 Bd anses for særlig fortjenstfuld.
K. S. K.
Chvoschtschinskaja [кva↱∫t∫inskaja],
Nadezhda Dmitrijevna, russ.
Forfatterinde (1825—89). Under Forfattermærket V.
Krestovskij (senere »V. Krestovskij Pseudonym«
for at undgaa Forveksling med Forf. Vsevolod
Krestovskij) debuterede hun 1847 med en
Digtsamling og skrev 1850 sin første Novelle »Anna
Michajlovna«, der efterfulgtes af en lang Rk.
andre Prosafortællinger. Den mest bekendte af
disse er Romanen »Karlsvognen« (Bolšàja
medvědica). C.’s første Bøger med deres
Skildringer fra Provinslivet viser et noget snævert Syn
hos Forfatterinden, men efterhaanden udvidedes
hendes Horisont. Det blev de sociale Forhold,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
