Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian III, Konge af Danmark og Norge (1536-59),(1503-1559) - Christian IV, Konge af Danmark og Norge (1588-1648), (1577-1648)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ned til at blive et Slags Lydland under den
danske Krone og styredes i alt væsentligt af
danske Lensmænd. Det viste sig herved klart,
hvilken Ulykke det under de daværende
Samfundsforhold var for Norge, at der ikke som
i Danmark var en livskraftig Adel, der kunde
modsætte sig den fremmede Indflydelse. Naar
man fra norsk Side klager over, at C. ikke
tog sig tilbørlig af Landets Udvikling, maa det
paa den anden Side dog fremhæves, at Landet
gik frem i materiel Udvikling, og at det var i
hans Tid, at Christoffer Valkendorff som
Lensmand i Bergen indskrænkede det lybske
Handelskontors store Myndighed.
C. bisattes 3. Febr 1559 i Skt Knuds Kirke i
Odense; 1579 flyttedes Liget til Helligtrekongers
Kapel i Roskilde Domkirke, hvor der af Sønnen,
Frederik II, opsattes over ham det endnu
bevarede, af nederlandske Kunstnere i
Renaissancestil forfærdigede, pragtfulde Gravminde.
(Litt.: Allen, »De tre nordiske Rigers Hist.«
[V, 246 ff.]; Paludan-Müller, »Grevens
Fejde« [I—II]; Waitz, »Lübeck unter
Jürgen Wullenwever« [I—III]; »Hist. Tidsskr.« [4.
Rk. III og VI]; Erslev, »Konge og Lensmand
i 16. Aarh.«; D. Schäfer, »Geschichte von
Dänemark«, IV; Sars, »Udkast over d. norske
Hist.«, III—IV).
A. H-e.
Christian IV, Konge af Danmark og Norge
(1588—1648), f. paa Frederiksborg Slot 12. Apr.
1577, d. 28. Febr 1648. Da Ægteskabet mellem
Frederik II og Sofie af Mecklenburg hidtil kun
havde været
velsignet med
Døtre,
imødesaas
Dronningens Nedkomst
med Spænding,
og stor var
Jubelen baade
hos Kongen og
Befolkningen,
da det denne
Gang blev en
Prins. Daaben
fandt Sted med
stor
Højtidelighed i Vor Frue
Kirke i
København 2. Juni, og
umiddelbart
efter fulgte den
unge Prins efter Datidens Skik med
Bedsteforældrene, Hertug Ulrik og Hertuginde Elisabeth
af Mecklenburg, til deres Hjem. Efter 2 Aars
Forløb vendte han atter tilbage til Danmark og
blev paa Herredagen i Odense Apr. 1580 valgt
til Tronfølger, hvortil ogsaa Norges Adel og
Lagmænd gav deres Samtykke paa et Møde i
Oslo Jan. 1582. 1584 fandt Hyldningen Sted paa
de 4 Landsting i Danmark.
Kong Frederik II, der selv følte Manglerne
ved sin Opdragelse, søgte at forberede den unge
Prins saa godt som muligt til hans fremtidige
Gerning. Efteraaret 1582 udnævntes Hans
Mikkelsen til Prinsens Lærer, og omtr. samtidig
ell. maaske først noget senere blev den
pommerske Adelsmand Henrik Ramel hans
Hofmester. Denne sidste var en meget
kundskabsrig og vidt berejst Mand og i Besiddelse af stor
diplomatisk Smidighed. Hans Mikkelsen havde
ogsaa gode Forudsætninger for at løse sin
vanskelige Opgave; han var en Elev af den
berømte Pædagog Johan Sturm i Strassburg og
havde en Tid været Rektor paa Herlufsholm,
siden Hofpræst paa Frederiksborg. Frederik II
gav meget strenge Regler for Prinsens
Opdragelse; der findes en hel Række Ordrer til
Lensmændene paa de kgl. Slotte, hvor Prinsen
skiftevis opholdt sig, hvori der gives meget
detaillerede Bestemmelser om Prinsens
Underholdning og Beskæftigelse. Særlig var Kongen
omhyggelig for at holde alt slet Selskab borte
fra ham, og Lensmændene havde streng Ordre
til kun at lade enkelte, nærmere angivne
Personer faa Adgang til ham. En Tid opdroges
nogle unge Adelige sammen med Prinsen for at
være ham til Selskab, og Ludvig Munthe
udnævntes siden til Undertugtemester med
Befaling til at tage sig af disses Undervisning,
for at Hans Mikkelsen kunde anvende al sin
Tid paa Prinsen. Religion og Latin var
naturligvis Hovedgenstandene for Undervisningen,
men ved Siden deraf lærtes Fransk og Italiensk;
Tysk synes derimod ikke at have været
Genstand for særlig Undervisning, men heri
oplærtes han jo ogsaa ganske naturlig ved
Omgangen med sin Moder og sin tyske Hofmester.
Matematik, Tegning og Musik ses der ogsaa at
have været lagt stor Vægt paa. Prinsens endnu
bevarede Stilebøger viser, at han tidlig er
blevet vænnet til klar Iagttagelse og til at
udtrykke sine Tanker i et jævnt, forstaaeligt Sprog.
Ved Frederik II’s Død 4. Apr. 1588 overtoges
Regeringen for den umyndige Konge i Danmark
og Norge af en Formynderregering, bestaaende
af 4 af Rigsraadet valgte Regeringsraader; i
Hertugdømmerne, hvor den unge Konge var
blevet valgt til Landsherre 19. Septbr 1588 sammen
med Hertug Filip af Gottorp og var blevet
hyldet 1590, førte Moderen Formynderskabet for
ham. Den unge Konge undgik ikke at blive
draget ind i de Stridigheder, der snart opstod
mellem Regeringsraaderne og Enkedronningen.
Saa længe Henrik Ramel var Hofmester, gik
det dog nogenlunde; men 1590 maatte han som
Udlænding vige Pladsen for Hak Ulfstand, som
tillige blev Medlem af Regeringsraadet i St f.
Christoffer Valkendorff, der maatte træde ud
vistnok formedelst Mogens Hejnesen’s
Henrettelse. Nu brød Striden ud i lys Lue.
Enkedronningen klagede over Hak Ulfstand’s ringe
Dannelse og Forsømmelse af den unge Konges
Opdragelse i ridderlige Idrætter; men endnu mere
ophidsedes hun mod Hans Mikkelsen, hvem
hun beskyldte for at gøre alle Tyskere
forhadte hos den unge Konge, ja endog for at
sætte Splid mellem Moder og Søn, alt sammen
for at indynde sig hos Regeringsraaderne.
Hertil kom heftige Stridigheder ang. hendes
Livgeding, Nykjøbing paa Falster, og Styrelsen af
Hertugdømmerne, hvor hendes
Formynderstilling dog ophørte Septbr 1593, da det var
lykkedes Regeringsraaderne, uden
Enkedronningens Vidende, at erhverve en kejserlig
Myndighedsbevilling for C. Da Regeringsraaderne til
 |
| Christian IV. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
