- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
880

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christensen, Carl Frederik Albert, dansk Botaniker, (1872- ) - Christensen, Christen, dansk Billedhugger og Medaillør, (1806-1845) - Christensen, Christen, dansk Landbohistoriker, (1824-1891) - Christensen, Christen, dansk landøkonomisk Forf., (1844- ) - Christensen, Christian Ferdinand, dansk Teatermaler, (1805-1883)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Studiet af Bregner og siden 1902 givet en Rk.
Bidrag til Kundskaben om visse Slægter,
særlig Dryopteris; en første Del af en Monografi af
denne meget artrige Slægt publiceredes i Vid.
Selsk. Skr 1913. Hans Hovedværk er Index
Filicum
(1905—06, med Supplement 1913), en
Fortegnelse over alle kendte Bregnearter med deres
Synonymer; dette Værk er ogsaa uden for
Danmark alment anerkendt som Standard for
Bregnernes Systematik og Nomenklatur. En Slægt
og fl. Arter af Bregner er af fremmede
Bregneforskere opkaldt efter C. Han har desuden
udført et betydeligt Arbejde som Bibliograf og 1913
udgivet »Den danske botaniske Litteratur
1880—1911«. Siden 1904 er C. Medarbejder ved den
store International Catalogue of sci. literature.
A. M.

Christensen, Christen, dansk
Billedhugger og Medaillør, f. i Kbhvn 18. Jan, 1806, d.
smst. 21. Aug. 1845. Han blev som Dreng Elev
af Kunstakademiet og af Dajon; begge
Sølvmedaillerne og den mindre Guldmedaille vandt
han, inden han var 20 Aar gl, og 1827 tilkendtes
den store Guldmedaille ham for det Relief af
»Profeten Elias og Enken i Sarepta«, der nu
findes indmuret i Charlottenborgs Port; allerede
tidligere havde han udført forsk. Statuer —
allegoriske Figurer — og et Relief til
Christiansborg. Alt tegnede til, at C. som Billedhugger
kunde se en lys Fremtid i Møde; da henvendte
Akademiets Præses, Prins Christian Frederik,
sig til ham med Opfordring til at uddanne sig
som Medaillør, og C. føjede sig efter den
indflydelsesrige Mands Ønske. Hos Hermann Freund
fik han nogen Vejledning i Stempelskæringens
Kunst, og efter kort Tids Øvelse var han
kommet saa vidt, at han kunde paatage sig
Udførelsen af den Medaille, der 1829 prægedes i
Anledning af Prins Ferdinands og Prinsesse
Karolines Bryllup. For den ypperlige Medaille,
hvormed 1830 Arkitekten C. F. Hansen
hædredes, fik han en større Præmie og et
Rejsestipendium, paa hvilket han i Sommeren 1831
begav sig Syd paa. Først opholdt han sig 5
Maaneder i München, derfra gik han til Rom, hvor
han dvælede i to Aar, og endelig til Paris; til
Kbhvn vendte han tilbage i Decbr 1834, giftede
sig og tog fat paa det Arbejde, der skulde skaffe
ham Sæde bl. Akademiets Medlemmer. Paa Gr.
a. Uheld under Hærdningen af Stemplerne blev
det først færdigt 1838; da modtoges det
imidlertid med fuld Anerkendelse som et af de mest
fremragende Værker af denne Art, den nyere
Tid havde set fremstaa, C.’s »Medlemsstykke«
er hans Hovedværk; det er den store »Medaille
i Anledning af Thorvaldsen’s Arbejders
Hjemsendelse« med det prægtig modelerede Portræt
paa Aversen og den rige og geniale
Sammenstilling af Gengivelser af Mesterens
Hovedværker paa Reversen. Ved Thorvaldsen’s Død 1844
blev C. hans Efterfølger som Prof. ved
Akademiets Modelskole. C. har efterladt sig 25
Medailler, bl. hvilke som de ypperste kan nævnes
foruden Thorvaldsen-Medaillen en Skuepenge til
Minde om Kong Frederik VI’s Helbredelse af en
farlig Sygdom, »Reformations-Medaillen«,
Medaillerne i Anledning af Frederik VI’s Død og
Christian VIII’s Kroning samt den saakaldte
»Kometmedaille«, en Ærespris for astron.
Opdagelser; hans sidste Arbejde var Modellen til
en Medaille til Minde om Thorvaldsen’s Død.
Vi lærer ham i dem at kende som en Mester
med udpræget Kompositionsevne og Stilsans,
dyb Skønhedsfølelse og glimrende udviklet
Teknik. (Litt.: Prof. Th. Stein i »Musæum«
[1894, Hæfte 10]).
S. M.

Christensen, Christen, dansk
Landbohistoriker, f. 26. Juli 1824, d. 13. Decbr 1891 i
Hørsholm, hvor han en kort Tid havde været
Amtsforvalter og siden opholdt sig. Hans
Interesse for dette Sted saavel som hans
landøkonomiske Sysler førte ham ind paa historiske
Studier, hvis første Frugt var den fortrinlige:
»Hørsholms Historie« (1879). Senere vovede han
sig til at give en samlet Fremstilling af de
danske Landboforholds historiske Udvikling
(»Agrarhistoriske Studier« [2 Bd, 1886—91]), og om end
han langtfra formaaede at løse denne vanskelige
Opgave, indeholder hans Skr. dog værdifulde
Bidrag til Forstaaelse af Landbrugets Stilling,
især i Tiden nærmest før og efter Enevældens
Indførelse.
Kr. E.

Christensen, Christen, dansk
landøkonomisk Forf., f. 5. Aug. 1844 i Ørslev, Holbæk Amt.
Forældrene var Gaardmandsfolk. Han tog 1866
Skolelærereksamen og 1869 Landbrugseksamen
paa Landbohøjskolen. To Aar efter oprettedes
en af Danmarks nu bedst kendte
Landbrugsskoler, Tune ved Taastrup, til hvilken C. straks blev
og til Efteraaret 1915 var knyttet. Ved Siden af
sin meget paaskønnede Lærergerning har han
udfoldet en betydelig litterær Virksomhed. Han
begyndte 1882 Udgivelsen af »Vort Landbrug.
Et Ugeblad for den danske Bonde«, af hvilket
han var Medredaktør i c. 25 Aar, og i hvilket
han har skrevet en Mængde Artikler. Af Bøger
har han bl. a. udgivet »Analytisk Kemi«,
»Uorganisk Kemi« og »Organisk Kemi«,
»Landbrugets Kulturplanter«, »Jordens Behandling og
Besaaning«, »Gødningslæren«, »Til Kamp mod
Ukrudtet« og »Driftsordningen og Sædskiftet«.
De fleste af disse Skr er udkomne i en Mængde
Oplag, af hvilke nogle af de senere er udgivne
af C. sammen med forsk. andre Forf. C. er en
belæst og kundskabsrig Forf., der skriver klart
og populært. I Landbruget har C. beklædt ell.
beklæder endnu forsk. Tillidsposter, saaledes er
han Medlem af Landhusholdningsselskabets
Bestyrelsesraad og har været Formand for
Ramsø-Tune Herreders Landboforening.
H. H-l.

Christensen, Christian Ferdinand,
dansk Teatermaler, f. i Kbhvn 28. Juli 1805, d.
smst. 30. Oktbr 1883. I sine Drengeaar blev han
oplært som Valdhornist, men opgav tidlig
Musikstudiet og blev Elev af Kunstakademiet, af
C. A. Lorenzen og, fra 1820, af Teatermaleren
Wallich. 1825 og de flg. Aar udstillede han
københavnske Gadeprospekter, malede med
Limfarve; samtidig udførte han Dekorationer for
Scenen og vandt snart Anseelse som en dygtig
Teatermaler. 1838—39 studerede han med
offentlig Understøttelse i Syden, 1841 optoges han
bl. Akademiets Medlemmer, og Aaret derpaa
blev han ansat som kgl. Teatermaler. Som
saadan arbejdede han indtil 1869 og udførte en
Mangfoldighed af landskabelige Dekorationer,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0928.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free