- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
877

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) By i Sydengland, Hampshire, ved Avons Udløb - 2) By paa Østsiden af Sydøen af Ny Zeeland, paa en Slette ved Floden Avon - Christen, Joseph, schweizisk Billedhugger,(1769-1838) - Christensen, Alfred Ferdinand, dansk Musiker, (1856- ) - Christensen, Anders, dansk Læge, (1551-1602) - Christensen, Anders, dansk Kemiker og Farmaceut, (1852- ) - Christensen, Anthonie Eleonore (Anthonore), dansk Blomstermalerinde, (1849- ) - Christensen, Arthur Emanuel, dansk Orientalist, (1875- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

eng. Kanal, med en statelig anglo-normannisk
Kirke, Fabrikation af Urkæder og Trikotage og
(1911) 5104 Indb. C. er en meget gl By og fik
sine første Stadprivilegier i 12. Aarh.
G. Ht.

2) By paa Østsiden af Sydøen af Ny Zeeland,
paa en Slette ved Floden Avon. Med
Forstæderne (1910) 57642 Indb. Den rask opblomstrende
By driver betydelig Industri og Handel.
Foruden Univ. maa navnlig Mus. med en fortrinlig
Samling Skeletter af australske Dyr fremhæves.
C. staar i Jernbaneforbindelse med sin
Havnestad Lyttelton og med hele den sydlige Del
af Øens Østkyst; gennem det 940 m høje Arthur
Pas, 105 km NØ. f. C., gaar Vejen til de Ny
Zeelandske Gulddistrikter.
M. V.

Christen, Joseph, schweizisk Billedhugger,
f. 1769, d. 1838 i Königsfelden, hvor han særlig
virkede. C., som først var Træskærer, derefter
uddannedes af Würsch i Luzern i Tegning, af
Trippel i Rom 1788—91 i Skulptur, har især
opnaaet smukke Resultater i Portrætfaget:
Busterne af S. Gessner, Schweizerhelten Hans v.
Hallwyl, Pestalozzi, Pfeffel (Glypt. i München)
m. fl., og Statuen af Nikolaus v. der Flüe. Et
Hovedværk er Gruppen »Angelika og Medor«.
Hans Søn og Elev, Rafael C. (1811—80) fra
Bern, studerede i Rom under Thorvaldsen. Hans
Hovedværk, en Statue af Berna, findes i Bern.
A. Hk.

Christensen, Alfred Ferdinand, dansk
Musiker, f. 6. Novbr 1856 i Randers, Elev af
J. D. Bondesen og af Kgl. Hochschule i Berlin,
tog senere Ophold i Leeds, hvor han 1886
aabnede et Konservatorium. Han har komponeret
fl. Værker for Kammermusik, Sange, fl.
Kantater og en Opera (»Belphlgor«).
A. H.

Christensen, Anders, dansk Læge, f. i
Ribe 1551, d. 29. Novbr 1602 i Sorø. Han
studerede i Kbhvn, hvor han blev Baccalaureus og
Kommunitetsprovst indtil 1575. Han rejste
derpaa med kgl. Rejsestipendium over Rostock til
Wittenberg, hvor han studerede i to Aar og blev
Magister. Efter et kortere Ophold i Jena vendte
han tilbage til Wittenberg og kastede sig især
over Anatomi. 1579 rejste han med ny
Understøttelse til Padua, Basel, hvor han blev
Doktor 1583, til Paris og Strassburg, 1585 kaldtes
han hjem som Prof. i Medicin ved Kbhvn’s
Univ. I denne Stilling søgte han at udvikle
Studiet af Anatomien; men hans Forsøg paa at
foretage Dissektioner vakte en saadan Afsky,
at ingen vilde omgaas ham, saa at han blev
nødt til at docere paa den gammeldags Maade.
Han var desuden en beskæftiget praktisk Læge.
Fra 1595 blev han Forstander og Økonom for
Kommunitetet. Et Forsøg, han gjorde paa at
anlægge en bot. Have ved Studiegaarden,
mislykkedes. 1602 fik han den betydelige Stilling
som Forstander for Sorø Skole og Gods. Han
var anset som en dygtig Videnskabsmand og
Docent, og han var en af de Professorer, som
Kong James af Skotland under sit Besøg i
Danmark 1590 hørte en Forelæsning af. Han har
kun efterladt sig mindre Skrifter.
G. N.

Christensen, Anders, dansk Kemiker og
Farmaceut, f. i Hjerpsted i Slesvig 11. Maj 1852,
tog 1874 farmaceutisk Eksamen, blev 1876
Assistent ved den kgl. Veterinær- og
Landbohøjskoles kem. Laboratorium, i hvilken Stilling han
med et Par Aars Afbrydelse forblev indtil 1.
Apr. 1892, da han udnævntes til Docent i Kemi
ved den farmaceutiske Læreanstalt. 1902
udnævntes han til Prof. C. studerede 1881—83 ved
forsk. udenlandske Univ. 1884 fik han Univ.’s
Guldmedaille for en Afh. om den kvantitative
Bestemmelse af Urinstof. Desuden har C. i
Aarenes Løb offentliggjort en Rk. større og
mindre, omhyggelig udførte Arbejder af analytisk
kem. Indhold, væsentlig omhandlende
Urinanalysen og Bestemmelsen af de i med. Henseende
vigtigste Alkaloider, hvilke sidste Arbejder førte
ham ind paa vigtige Undersøgelser over Bromets
og Klorets Indvirkning paa Alkaloiderne, hvilket
Emne han har uddybet i en Række
betydningsfulde Arbejder. Nogle af Afh. er optagne i
Videnskabernes Selskabs Oversigter, andre i
udenlandske Tidsskrifter. C. er Medlem af
Videnskabernes Selskab, Medlem af den permanente
Farmakope-Kommission og fra 1912 Formand
for Danmarks farmaceutiske Selskab.
(O. C.). R. K.

Christensen, Anthonie Eleonore
(Anthonore), dansk Blomstermalerinde, Datter
af A. F. Tscherning, f. i Kbhvn 5. Juli 1849. Sin
første Vejledning i Kunsten fik hun af sin
Moder, Eleonore Christine, f. Lützow, der selv var
en begavet Malerinde; senere arbejdede hun
under Emma Thomsen og mødte paa
Foraarsudstillingen 1867 med 4 Billeder, hvoraf navnlig
»Blomster paa en fredet Grav« og »Blomster
paa en forfalden Grav« vakte megen
Opmærksomhed. Endnu større Anerkendelse vandt hun
det flg. Aar ved »Voksende Anemoner«, der blev
købt til Nationalgaleriet, og ved »Aakander og
andre Blomster, voksende ved Kysten«, som
erhvervedes af Kunstforeningen. 1869 var hun
ude paa sin første større Rejse, der førte hende
til Schweiz, Norditalien og Paris; 1871 ægtede
hun den ansete unge Filolog Dr. Richard C.,
med hvem hun, understøttet med et større
Stipendium, foretog en to Aars Studierejse til
Italien og Grækenland. Efter sin Hjemkomst
udfoldede hun en meget betydelig Virksomhed,
kun i et Par Aar, 1876—,0. afbrudt i denne
ved Sorgen over sin Ægtefælles Død; de
Arbejder, hun udstillede 1881 og de flg. Aar, bærer
Vidnesbyrd om kraftig Udvikling, navnlig i
koloristisk Henseende, og snart naaede hun alm.
Anerkendelse som en af sit Fags dygtigste
Repræsentanter, hvis Kunst er præget af den
inderligste Kærlighed til og Agtelse for Naturen.
Hun former endnu i sin fremskredne Alder med
Sikkerhed og Delikatesse, er nobel i sin
Komposition og fin i sin Farvevirkning, og ofte
findes der i hendes Billeder, til hvilke hun dels
har benyttet sydlandske, dels og fornemmelig
danske Motiver, en ejendommelig poetisk
Stemning, der peger ud over det egl. Blomstermaleris
snævre Grænser.
S. M.

Christensen, Arthur Emanuel, dansk
Orientalist, f. i Kbhvn 9. Jan. 1875. Allerede fra
Barndommen opfyldt af en levende Interesse
for den islamiske Orient, begyndte C. efter 1893
at være blevet Student paa at beskæftige sig
med Arabisk og Persisk, hvilket sidste Sprog
efterhaanden blev det centrale i hans Studier.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0925.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free