Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chile, Bepublik paa Vestkysten af Sydamerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Længdedalen dannes mellem 27° og 22° s. Br.
af Desierto de Atacama, som bestaar af to
Terrasser, af hvilke den østlige ligger i en Højde
af 2500—3000 m, den vestlige lidt under 1000 m.
Terrasseranden ligner fra V. en Bjergkæde og
bærer enkelte Toppe paa c. 4000 m. N. f. 22°
s. Br. dannes Længdedalen af Pampa de
Tamarugal, som ligger i en Højde af c. 1000 m. Ø. f.
Længdedalen hæver sig Vestcordilleren med
Toppe paa c. 6000 m, og paa den anden Side
af Kæden breder sig den 3400—4000 m høje
Slette Puna de Atacama, over hvilken der
hæver sig fl. Vulkantoppe, af hvilke Llullaiyaco
naar en Højde af 6600 m. Landgrænsen ligger
mellem 21° og 28° s. Br. paa Puna de Atacama.
Floderne i C. er korte Kystfloder. I
Længdedalen har kun den ved Concepcion udmundende
Biobio dannet et større Flodsystem. De øvrige
Floder gennembryder Kystcordilleren uden paa
større Strækninger at følge Dalens
Længderetning. N. f. 27° s. Br. er Landet ganske
ørkenagtigt, og kun en eneste Flod, Rio Loa,
gennembryder Kystcordilleren. Derimod er denne Del
af Landet rig paa Saltsumpe. I hele C. er
Jordskælv en hyppig Plage.
Klima. C. kan deles i tre Klimaregioner:
den tempererede Region, den subtropiske
Vinterregnsregion og den subtropiske Ørkenregion,
Den tempererede Region strækker sig
fra Sydspidsen til c. 39° s. Br. I den største
Del af Omraadet er nordvestlige Vinde
overvejende til alle Aarstider, i den nordlige Del af
Omraadet er dog sydlige Vinde fremherskende
om Sommeren. Vindstyrken er stor. Vinteren
er mild, og Sommeren er kølig.
Middeltemperaturerne for koldest og varmest Maaned er ved
Kap Hoorn: 2,1° og 8,1°, i Ushuaia paa
Ildlandets Sydkyst (argentinsk Omraade): ÷ 0,2° og
11,0°. Endnu paa de yderste Skær ved
Mundingen af Magallanes Strædet har varmeste
Maaned kun 8,9° i Middeltemp., medens Sommeren
længere inde ved Strædet er betydelig varmere.
Ved Puerto Montt har koldest og varmest
Maaned 7,3° og 14,7° i Middeltemp., ved Valdivia
7,2° og 16,1°. Middelekstremerne er for Ushuaia:
÷ 9,3° og 25,6°, for Puerto Montt: ÷ 0,9° og
26,0°, for Valdivia ÷ 1,0° og 32,3°.
Regnmængden er meget stor, og alle Maaneder er
regnrige. Den gennemsnitlige Regnmængde er i
Evanjelistas ved Magallanes Strædets Munding
288,2 cm, Sommeren er noget rigere paa Regn
end Vinteren. Længere mod N. falder de
største Regnmængder i Vinterhalvaaret, saaledes i
Puerto Montt (aarlig 230 cm) og i Valdivia
(aarlig 266,7 cm). Den subtropiske
Vinterregnsregion strækker sig fra c. 30° til
c. 39° s. Br. Sydvestvinden er overvejende,
længst mod S. dog kun om Sommeren, idet
Nordenvinden er hyppigst om Vinteren.
Vinteren er ved Kysten meget mild, Sommeren kølig.
Middeltemperaturerne for koldest og varmest
Maaned er i Concepcion: 10,2° og 17,3°, i
Valparaiso: 11,5° og 17,5°, Middelekstremerne er
for Concepcion: 1,1° og 32,2°, for Valparaiso:
6,5° og 28,0°. I Landets Indre er Vinteren noget
køligere og Sommeren, trods den større Højde
o. H., varmere. Middeltemperaturerne for
koldest og varmest Maaned er saaledes i Talca
(105 m o. H.): 7,8° og 20,1°, i Santiago (519 m
o. H.): 7,7° og 19,7°. Middelekstremerne for
Santiago er: ÷ 1,4° og 36,3°. Regnmængden
tager af mod N., og Sommeren er overalt
regnfattig. Den aarlige Regnmængde er i
Concepcion 130,7 cm, hvoraf 6,4 cm om Sommeren, i
Valparaiso 60,2 cm (0,3 cm om Sommeren), i
Santiago 37,2 cm (0,9 cm om Sommeren). I den
subtropiske Ørkenregion N. f. 30°
s. Br. er sydvestlige Vinde overvejende hele
Aaret, men da de kommer fra det af den kolde
peruanske Strøm gennemstrømmede Hav, er de
ret tørre. I Copiapó er Fugtighedsprocenten
saaledes om Foraaret kun 70, om Efteraaret 74.
Kun sjældent nærmer sig fra Havet om
Vinteren et barometrisk Minimum og giver Regn.
Oppe i Cordillererne kommer om Sommeren
oftere Uvejr med Regnskyl. I Længdedalen
fremkalder den natlige Afkøling ofte Taage.
Ogsaa ved Kysten er Nattetaage alm. Den
aarlige Regnmængde er i Serena 16,1 cm,
Novbr—Febr er regnløse, i Iquique 0,5 cm i 3—4 smaa
Regnskyl. I Længdedalen falder ofte Aar i Træk
ingen Regn. Temperaturerne er ved Kysten
meget lave i Forhold til den lave Bredde.
Middeltemperaturerne for koldest og varmest
Maaned er i Serena: 11,6° og 17,7°, i Iquique: 16,0°
og 21,3°. Middelekstremerne er for Serena: 3,8°
og 25,1°, for Iquique: 12,0° og 29,4°. I det Indre
af Landet er Sommeren noget varmere trods
den større Højde, men Vinteren er ikke frostfri.
Vegetation: 1) Den chilenske
Bøgeskovsregion strækker sig fra Landets
Sydspids til c. 46° s. Br. Den er rig paa Skov,
som dannes af stedsegrønne, meget smaabladede
Bøge, især Nothofagus betuloides. Desuden
findes Drimys Wintheri og Naaletræet Libocedrus
tetragona. I Underskoven vokser Berberis
ilicifolia, Desfontainea spinosa, Pernettya
mucronata og andre Buske. Bregner er talrige.
Jorden og de faldne Stammer dækkes af Mosser
og Halvmosser. Paa Øerne, hvor Blæsten og
den lave Sommertemperatur er ugunstig for
Skoven, afløses denne af Krat, hvori Arter af
Forstera, Donatia og Gunnera er
fremherskende. I det mere tørre Indre af Landet dannes
Skovene af løvfældende Bøge, især Nothofagus
antarctica. Skovgrænsen findes i en Højde af
500—1000 m. Over denne findes Fjeldhede og
stenet Fjeldmark. De vigtigste Hedebuske er
Arter af Azorella, Acæna og Pernettya. 2) Den
chilenske Regnskovsregion. N. f.
46° s. Br. bliver Skovene rigere paa Arter, og
ved Siden af de smaabladede Bøge optræder
fler og fler Træarter med større Blade. Af Bøge
er Nothofagus Dombeyi alm., dernæst
Magnoliaceen Drimys chilensis, Lauraceer (Persea
Lingue), Myrtaceer (Myrtus Luma), Monimiaceer
(Laurelia og Peumus), Naaletræer (Podocarpus
nubigena, Fitzroya patagonica og Saxegothea
conspicua), Rosaceer (Eucryphia cordifolia) o.
s. v. Blandt Underskovens Buske er Arter af
Fuchsia, Berberis, Eugenia og Myrtus
fremtrædende sammen med Bregner og Bambusgræsser
(Chusquea Quila og Colue). Stammerne er
overvoksede med Mosser, Bregner og enkelte
fanerogame Epifyter (Orchideer og Bromeliaceer).
Lianerne er talrige. Almindelige er Smilaceerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
