Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chicago, By i U. S. A., Stat Illinois, ligger paa Vestsiden af Michigan-Søens sydlige Del - Ch'ich'en-Itza, bekendt Ruinby fra de førcolumbiske Maya-Folks Omraade, beliggende i den meksikanske Prov. Choàca paa Yucatan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Befolkning. C.’s Vækst er uden
Sidestykke. Byen havde 1840 4853 Indb., 1850 29963
Indb., 1860 109260 Indb., 1870 298977 Indb., 1880
503185 Indb., 1890 1099850 Indb., 1900 1698575
Indb. og 1910 2185283 Indb. Af Befolkningen
1910 var 783428 fødte i Udlandet; heraf var
182289 fødte i Tyskland, 132063 i Østerrig, 121786
i Rusland, 65965 i Irland, 63035 i Sverige, 45169
i Italien, 31321 i Kanada, 29730 i England og
Wales, 28938 i Ungarn, 24186 i Norge, 11484 i
Danmark, 10306 i Skotland, 9632 i Holland, 3036
i Frankrig, 2665 i Belgien og 1335 i Kina. 1910
var der 1125764 Mænd og 1059519 Kvinder. C.
er en mægtig Fabriksby. 1910 var der 9656
industrielle Etablissementer med 356954
Arbejdere, og der produceredes Varer til en Værdi af
c. 4804 Mill. Kr. Øverst staar Slagterierne og
Kødpakkerierne, der er de største i Verden.
Over 25000 Mand er beskæftigede her. Dyrene
føres til det mægtige Kompleks Union Stock
Yards i Byens sydvestlige Del (160 ha), en af
C.’s største Seværdigheder. Der slagtedes her
i 1900 8016675 Svin, 1795354 Køer og 3075548
Faar ell i Vintermaanederne 40—60000 Dyr om
Dagen. Andre vigtige Industrigrene er Jern- og
Staalværker (Illinois Steel Co. med 12000
Arbejdere), Landbrugsmaskinfabrikker,
Møbelfabrikker, Orgel- og Pianofortefabrikker,
Klædefabrikker, Jernbanevognfabrikker (Pulman City),
Brændevinsbrænderier, Bryggerier, Tobaks- og
Cigarfabrikker samt endelig Bogtrykkerier og
litografiske Anstalter. — Handelen er ligeledes
mægtig stor. Den samlede Vareomsætning var i
1900 c. 7612 Mill. Kr. C. er U. S. A.’s største
Korn-, Kvæg-, Tømmer- og Jernmarked. Der
udføres hovedsagelig Korn, Mel,
Slagteriprodukter og Industrivarer. C. er i den sidste Tid
blevet et vigtigt Pengemarked, og der findes nu
over 60 Banker. Som tidligere nævnt er C. U. S.
A.’s vigtigste Jernbanecentrum; 35 Linier løber
sammen her, og Byen har 8 store Banegaarde.
Til at besørge den enorme Trafik i selve Byen
tjener talrige Jernbane- og Sporvejslinier. I
Havnen, der er 6 m dyb, indgik i 1910 6179
Sejlskibe med i alt 7844487 t, medens der i samme
Tid udgik 6000 Skibe med en Tonnage af
7797128 t.
Medens Skolevæsenet tidligere stod temmelig
lavt i C., har dette forandret sig betydeligt i
den senere Tid. Hvert Barn, som er fyldt 7 Aar,
kan forlange at blive optaget i en Skole,
Undervisningen er gratis, og om nødvendigt faas ogsaa
Bøgerne af Kommunen. 1900 fandtes 382
offentlige Skoler, dertil kommer saa talrige
Privat- og Kirkeskoler (særlig kat.). C. har 3 Univ.,
nemlig University of C., der blev stiftet 1857,
men p. Gr. a. Pengemangel maatte lukke 1886,
1892 traadte Rockefeller til, og Univ. aabnedes
paa ny. Der er nu (1911) 387 Lærere og 6042
Studerende, og det er m. H. t. Studenternes
Antal det største i Amerika; de to andre Univ.
er Northwestern University og Lake Forest
University. Desuden findes talrige Seminarier og
Colleges, med., tekn. og milit. Skoler. Til
University of C. hører et Observatorium i Jerkes,
100 km fra C., og desuden et Bibliotek med over
450000 Bd. Af de øvrige Biblioteker nævnes C.’s
offentlige Bibliotek (C. Public Library med
325000 Bd), Newberry Bibliotek (270000 Bd),
jur. og hist. Bibliotek samt John Creror
Biblioteket, der mest har tekn. Litt. For at lette
Publikum har man indrettet Udlaansstationer paa
fl. Steder i Byen. C. har henimod 1000 Kirker
(metodistiske, kat., kongregationalistiske,
baptistiske, presbyterianske, episkopale, lutherske,
o. s. v.); hertil kommer fl. Synagoger. Med
Undtagelse af enkelte kat. Kirker, udmærker
Kirkerne sig ikke ved nogen høj arkitektonisk
Skønhed. Byen er Sæde for en kat. Biskop og har 22
Klostre. Der findes over 60 Hospitaler, samt en
Mængde Asyler, Vajsenhuse og andre
velgørende Anstalter. — C. har c. 40 Teatre og
Varieteer, af hvilke Auditorium-Teatret er det
største (4500 Siddepladser). Der udkommer i C. 24
Aviser, 36 halvugentlige Blade, 262 ugentlige og
162 maanedlige Tidsskr paa mange forsk. Sprog
(4 paa Svensk og 2 paa Dansk). De største
Aviser er Tribune (stiftet 1847), C. Herald (1881),
Times (1854), Morning record, Evening journal,
Daily news.
C. styres af en Borgemester (mayor) og et
Raad bestaaende af 68 Mand valgte paa to Aar
af Byens Borgere. Byens Indtægt for 1900 var
131 Mill. Kr., Udgifterne 109 Mill. Kr.
Historie. C.’s Historie hører til de
interessanteste Byhistorier i Amerika og for Resten i
hele Verden. Først saa sent som 1804 kom hvide
Mænd hertil, og der blev anlagt et lille Fort, der
dog senere atter rømmedes. Omkr. 1830 boede
her endnu kun c. 100 Mennesker; idet man af
Frygt for Indianere sjælden vovede et længere
Ophold her; men efter at disse var blevne slaaede
strømmede Kolonisterne til i store Skarer. 1837
fik C. Byrettigheder og talte da 4170 Indb., og
fra nu af voksede den med rivende Hast. 1871
blev en stor Del af Byen ødelagt af en frygtelig
Ildebrand, der kostede 250 Mennesker Livet, og
som ødelagde Værdier til henimod 750 Mill. Kr.
Men Byen opstod i en ny og forbedret Skikkelse,
idet de mange Træbygninger, der fandtes fra
C.’s første Tid, nu blev erstattede af
Stenbygninger. 1893 afholdtes i C. til Minde om
Amerikas Opdagelse en storslaaet Verdensudstilling
(Worlds Columbian Exposition). Samme Aar
stiftedes en Forening, Civil federation, hvis
Bestræbelser gik ud paa at udrydde Korruptionen
i Byens Forvaltning. Blandt de Ulykker, som i
de senere Aar har henledet Opmærksomheden
paa C., mærkes Irokeserteatrets Brand 1903,
ved hvilken Lejlighed 600 Mennesker omkom,
og den store Skibsulykke paa Chicagofloden den
26. Juli 1915, hvor 1200 Mennesker druknede.
H. P. S.
Ch’ich’en-Itza [t∫it∫æn-↱itsa], bekendt Ruinby
fra de førcolumbiske Maya-Folks Omraade,
beliggende i den meksikanske Prov. Choáca paa
Yucatan, S. f. Valladolid. Der findes her store
Ruiner af Templer og andre Bygværker,
saaledes Caracol, »Sneglen«, en Rundbygning i fl.
Terrasser, og en anden, hvis Vægge bærer rige
Relieffer, der synes at være af aztekisk
Oprindelse, hidrørende fra, at Naua-Folk paa et senere
Tidspunkt satte sig fast her. (Litt.: E. Seler,
»Quetzalcouatl-Kukulcan in Yucatan« i
»Gesammelte Abhdl.« I, Berlin 1902).
H. A. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
