Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cheville, Pas de, Pas i Freiburger-Alperne - chevillere, se Farveri. - Cheviot, oftest mørktfarvede, kiprede uldne Stoffer, i Reglen vævede og appreterede som Klæde - Cheviot-Hills, et 56 km langt Bjergstrøg, der danner en Del af Grænsen mellem England og Skotland - Chevitter ell. Chivviter er en gl Folkestamme i Kana'an - chevreau er Gedeskind, garvede som Glacélæder, men behandlede med vegetabilsk Garvestof og glittede paa Narven - Chèvremont, berømt Kloster i den belg. Prov. Liége, ved Floden Vesdre - Chevreul, Michel Eugène, fr. Kemiker, (1786-1889) - Chevreuse, By i det nordvestlige Frankrig, Dept. Seine-et-Oise - Chevreuse, Maria af Rohan Monbazon, Hertuginde af (1600-79) - Chevron (fr.), Sparre i Vaabenskjold, Tagsparre. Milit. Udmærkelsestegn, vinkeldannede Snore paa Ærmet - chevrotere (af fr. chévre, en Ged), synge med brægende Stemme. - Chevsurer (af georgisk chevi, en Kløft), et af Georgier, Osseter og Kister opstaaet Blandingsfolk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kantoner Vaud og Wallis. Vejen, der dels er
Kørevej, dels Gangsti, hæver sig fra Bex
gennem Avançondalen til en Højde af 2049 m og
sænker sig derpaa gennem Lizernes Dal til
Rhônedalen.
G. Ht.
chevillere [sjevil↱je´rə], se Farveri.
Cheviot [↱t∫i(.)vjət ell. ↱t∫evjət], oftest
mørktfarvede, kiprede uldne Stoffer, i Reglen vævede
og appreterede som Klæde, dog med længere
Luv; bruges baade til Herre- og Dameklæder.
K. M.
Cheviot-Hills [↱t∫i(.)vjət-↱hi£z ell. ↱t∫evjət-], et
56 km langt Bjergstrøg, der danner en Del af
Grænsen mellem England og Skotland og i Peak
Cheviot naar en Højde af 816 m. Bjergets Kerne
dannes for en stor Del af vulkanske Stenarter
fra Silur- og Devontiden. De højere Dele er
bedækkede med Heder og Moser, medens Dalene,
i hvilke der drives Faareavl, er frugtbare og
rige paa Græs. Mange Bifloder til Tyne, Tweed
og Esk udspringer paa C. Talrige Borgruiner
minder om Krigene mellem Skotland og
England.
G. Ht.
Chevitter [кi↱vi.tər] ell. Chivviter er en
gl Folkestamme i Kana’an; nogle Tekster (f. Eks.
Dom. 3, 3) omtaler dem i Libanonegnen, andre
(1. Mos. 34, 2) i Sikem, andre (Jos. 9, 7) i
Gibe’on. Om deres etnologiske Forhold og deres
Bet. vides intet.
J. P.
chevreau [∫ö↱vro] er Gedeskind, garvede som
Glacélæder, men før ell. efter Glacégarvningen
behandlede med vegetabilsk Garvestof og
glittede paa Narven. Her er de sorte med stærk
Glans, paa Kødsiden oftest blaa. De bruges som
Overlæder til finere Fodtøj. En lgn. Vare, der
bedre taaler Vand, fremstilles ogsaa ved ren
Kromgarvning.
K. M.
Chèvremont [∫ævrö↱mǡ], berømt Kloster i
den belg. Prov. Liège, ved Floden Vesdre. I
Nærheden laa paa en stejl Klippe den 980
ødelagte Borg C., Tilflugtssted for de lothringske
Hertuger i deres Kampe mod de sachsiske
Kejsere. Paa Borgens Sted ligger nu et Mariakapel
(Valfartssted).
G. Ht.
Chevreul [∫ö↱vröl eller ∫övrö.j ], Michel
Eugène, fr. Kemiker, f. i Angers 31. Aug.
1786, d. i
Paris 9. Apr.
1889. C. var
Søn af en
anset Læge; i 17
Aars Alderen
kom han til
Paris, hvor
han indtraadte
som
Medarbejder i
Vauquelin’s kem.
Fabrik. 1813 blev
han Lærer ved
Lycée
Charlemagne, senere
Prof. i Kemi
og Direktør for
Farveriet ved
Gobelinsfabrikkerne
(1823). 1826 blev C. Medlem af Akademiet
og af The Royal Society, 1833 Medlem af det kgl.
danske Videnskabernes Selskab; fra 1830 var
han Prof. ved Musée d’histoire naturelle, hvis
Direktør han var i en længere Aarrække; 1879
fratraadte han Direktørposten, men vedblev at
være Prof. C.’s betydeligste Arbejder gælder
Fedtstofferne. Han udredede de naturlige
Fedtstoffers Natur og viste, at de er sammensatte
Æterarter af en ell. anden fed Syre og Glycerin
ell. Blandinger af saadanne, og han fremstillede
de fleste fede Syrer i ren Tilstand. Men
dernæst har han offentliggjort vigtige Arbejder
over de vegetabilske Farvestoffer og over
Farvevirkninger, som førte til interessante teoretiske
og praktiske Regler for Malere og Farvere,
ligesom hans Opdagelse af Stearinsyren medførte
en Revolution paa Lysestøberiets Omraade, idet
den gav Anledning til Fremstillingen af
Stearinlys, hvad der i 1852 indbragte ham en
Prisbelønning paa 12000 frc. Han var en Hader af
al Svindel og en afgjort Tvivler over for de
»videnskabelige« psykiske Undersøgelser
(Spiritisme), der begyndte i hans Tid. De store
Fortjenester, han havde indlagt sig, i Forbindelse
med den Popularitet, som hans usædvanlig høje
Alder og hans ædle Personlighed skaffede ham,
bevirkede, at der paa hans 100 Aars Fødselsdag
(1886) vistes ham særlig store Æresbevisninger;
hans Statue blev ved den Lejlighed rejst i
Museet, og en Erindringsmedaille blev præget i
Dagens Anledning, hvorhos han saavel fra sit
Fædreland som overalt fra Udlandet modtog
de talrigeste Beviser paa Anerkendelse. Af hans
Arbejder skal nævnes: Recherches chimiques
sur les corps gras d’origine animale (1823),
Considérations générales sur l’analyse organique et
sur ses applications (1824), Leçons de chimie
appliquée à la teinture (1828—31), De la loi du
contraste simultane des couleurs (1839), Des
couleurs et de leurs applications (1864), De la
baquette divinatoire, et des tables tournantes
(1864), Histoire des connaissances chimiques (I,
1866), endvidere forsk. Arbejder vedrørende
Kemiens Historie, der findes offentliggjorte i
Journal des savants.
(O. C.). R. K.
 |
| M. E. Chevreul. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
