Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chesterlit, se Feldspat. - Chesterost, en bekendt, i det eng. Grevskab Cheshire tilberedt Ostesort. - Chesterton, By i England, ligger umiddelbart NØ. f. Cambridge - Chesterton, Cecil, eng. Journalist og Forf., (1879- ) - Chesterton, Gilbert Keith, eng. Kritiker, Forf. og Journalist, (1874- ) - Chestertown, By i U. S. A., Stat Maryland, ligger 44 km ØNØ. f. Annapolis - Chetiter, se Hetiter. - chevaleresk (af fr. chevaleresque), ridderlig, kavalermæssig. - chevalerie (fr.), Ridderskab, Riddervæsen. - chevalier (fr.), Ridder; tidligere i Frankrig Titlen paa den lavere Adel - Chevalier, G. S., se Gavarni, P. - Chevalier, Michel, fransk Socialøkonom og Statsmand, (1806-1879)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Chesterost [↱t∫estər-], en bekendt, i det eng.
Grevskab Cheshire tilberedt Ostesort.
Chesterton [↱t∫estətən], By i England, ligger
umiddelbart NØ. f. Cambridge, fra hvilken By
den kun er skilt ved Floden Cam. (1911) 11534
Indb. Baadebyggerier og Teglværker. C. har fl.
gl. Bygninger og Bygningsrester, hvoriblandt
Ruinerne af Slottet Cambridge.
G. Ht.
Chesterton [↱t∫estətən], Cecil, eng. Journalist
og Forf., f. 1879. nedenn.’s Broder. Hans første
Bog: Gladstonian Ghosts (1905) var et Angreb
paa den traditionelle Liberalisme; den fulgtes
1910 af The Party and the People, og 1911 af
The Party System, skrevet sammen med Hilaire
Belloc, hvem han 1912 fulgte som Redaktør af
The New Witness. Ligesom Belloc og Broderen
er han Katolik.
I. O.
Chesterton [↱t∫estətən], Gilbert Keith,
eng. Kritiker, Forf. og Journalist, f. i London
1874. Hjemmet var gladstonesk-liberalt og
religiøst frisindet med Tilknytning til den Stopford
Brook’ske Menighed i Bedford Chapel. Han vilde
opr. have været Maler, men opgav det tidlig
og kom ind paa journalistisk Virksomhed først
som Kunstanmelder ved The Bookmann og The
Speaker. Fra c. 1900 har han udelukkende
været optaget af litterær Virksomhed som
Medarbejder ved en Mængde eng. Blade og Tidsskr,
navnlig Daily News og Illustrated London News,
hvor han endnu hver Uge har en Kronik. I
Slutn. af sin Skoletid læste han Walt Whitman’s
Leaves of Grass, der betog ham meget stærkt,
og selv om han senere er kommet i Modstrid
til mange af Whitman’s Ideer, har han
bevaret den robuste Tro paa Livet, han først
mødte hos ham. Maaske under Paavirkning af
Whitman’s stærke Fremhæven af
Kammeratskabet som en af de bærende Faktorer i
Samfundet var han en kort Tid Socialist. I
Digtsamlingen: The Wild Knight (1900) føler man
tydeligt Whitman’s Indflydelse med enkelte
Spor af Kipling ell. endnu mere af Stevenson,
men ved denne Tid begyndte hans Syn at
ændres. De ydre Faktorer, der her spiller med, er
Boerkrigen — hvor han i Daily News forfægtede
et Pro-Boerstandpunkt — hans Ægteskab med
Frances Blogg og hans Venskab med Hilaire
Belloc — begges Indflydelse har sikkert været
betydelig. Ligesom det var Boerkrigen, der
klarede og ændrede hans politiske Syn, er det
en Strid med Redaktøren af det socialistiske
Blad Clarion, Rob. Blatchford, der først
aabenbarer hans ændrede Syn paa den kristne
Religions Dogmer. Hans Forsvar for
Kristendommen bygger ikke paa, at den giver en
intellektuelt sammenhængende Verdensforklaring, men
paa at Livet med disse Trossætninger bliver
fornuftigt og haandterligt, mens det uden dem
bliver ufornuftigt og uhaandterligt. »Han siger
ikke, at Kristendommen er sand af hist. ell. filos.
Grunde, han siger, Kristendommen maa være
sand, thi ellers var det ikke til at holde ud for
en normal sund, rask Mand, en Mand, der
foretrækker Bourgogne for Vand, Eventyr for
Kedsommelighed, det uventede for det ventede;
uden Kristendom bliver Verden ikke morsom
at leve i«. Kort efter Clarionstriden udgav han
Heretics, hvori han aabner Offensiven mod det
moderne Livssyn over hele Linien. Bogen er en
Rk. Essays om moderne, typiske Forfattere,
hvoriblandt Kipling, Bernard Shaw, Wells og
Lowes Dickinson; det er ikke litterære
Undersøgelser af deres Kunsts Art og Værdi, men et
Angreb paa det Livssyn, der ligger bagved, og
hans Hensigt er ikke logisk at krydse Klinger
med Modstanderne, men at omstyrte
»Antagelser« og indsætte ny »Antagelser«. Sit religiøse
Standpunkt (han er nu Katolik) har han
udformet i Orthodoxy (1908), sit politiske og sociale
i Romanen: Napoleon on Notting Hill (1904),
en Fremtidsroman, hvis Handling er henlagt til
1950, og i Essays-Samlingen What is wrong with
the World (1910) og desuden i
Sidebemærkninger rundt om i hans talrige Værker, hvoraf de
vigtigste er: Robert Browning (English Men of
Letters) (1903); G. F. Watts (1904); Dickens
(1906); George Bernard Shaw (1909); The
Victorian Age of English Literature (1913). —
Romanerne: The Club of queer Trades (1905) og
The Man who was Thursday (1908); endelig: The
Barbarism of Berlin (1914) og A Letter to an old
Garibaldian (1915), der begge er oversatte til
Dansk. — (Litt.: G. K. Chesterton, a Criticism
[London 1908]; Harald Nielsen, »En
moderne Reaktionær« [1911]).
I. O.
Chestertown [↱t∫estəta^un], By i U. S. A., Stat
Maryland, ligger 44 km ØNØ. f. Annapolis paa
højre Bred af Chester River, der udmunder i
Chesapeake-Bugten, (1910) 2735 Indb.
H. P. S.
Chetiter [кe-], se Hetiter.
chevaleresk [sje-] (af fr. chevaleresque),
ridderlig, kavalermæssig.
chevalerie [∫öval↱ri] (fr.), Ridderskab,
Riddervæsen.
chevalier [∫öva↱lie] (fr.), Ridder; tidligere i
Frankrig Titlen paa den lavere Adel; c. sans
peur et sans reproche [-sã-↱pö.r-e-sã-r↱prå∫],
Ridder uden Frygt og Lyde (Bayards og andres
Ærestitel).
Chevalier [∫öva↱lie], G. S., se Gavarni, P.
Chevalier [∫öva↱lie], Michel, fransk
Socialøkonom og Statsmand, f. 13. Jan. 1806, d. 28.
Novbr 1879. Som ung Ingeniør sluttede han sig
1829 til Saint-Simonismen og viede dennes
Propaganda en saadan Iver, at han er blevet kaldt
en af »dette Kirkesamfunds Kardinaler«; to Aar
redigerede han Socialisternes Hovedorgan
»Globe«. 1832 paadrog han sig ved denne
Virksomhed et Aars Fængsel; men endnu før
Straffetidens Udløb blev han af Regeringen, der havde
faaet Øje for hans Dygtighed, sendt med
offentligt Hverv til Amerika for at studere
Jernbanevæsen. Ved Berøring med Livets praktiske
Virkeligheder fordampede snart hans socialistiske
Sværmerier. Fra Amerika sendte han til Journal
des Débats en Række Korrespondancer, der ved
deres Fremkomst vakte betydelig Opsigt og endnu
besidder kulturhist. Værd (Lettres sur
l’Amérique du Nord (2 Bd, 1836). Det videnskabelige
Resultat af hans Rejse var det grundige Værk
Histoire et Description des voies de
communication aux États-Unis (2 Bd og et Atlas, 1840).
1841 efterfulgte han Rossi som Prof. i
Socialøkonomi ved Collège de France. Af Forelæsningerne
her fremgik hans Cours d’Économie politique
(2 Bd, 1842—44; 2. omarb. Udg. 1855—56). Som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
