Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chemoterapi, Ordret oversat: Behandling (Therapia) med kem. Midler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maade kan det lykkes i Løbet af forholdsvis
kort Tid at tilintetgøre samtlige Mikrober ell. i
ialt Fald hindre dem i at formere sig, hvorved
Sygdommen ligeledes vil være hævet, da den
enkelte Mikrobs Levetid kun er meget
begrænset. Det fremgaar af det Ovenstaaende, at man
som Regel maa give de chemoterapeutiske
Midler ved Indsprøjtning enten direkte i Blodet ell.
i Vævene (under Huden, Muskulaturen), derimod
ikke gennem Munden, idet adskillige
Forbindelser nedbrydes i Mave-Tarmkanalen, for en Del
passerer ubrugt ud med Afføringen og endelig
opsuges for langsomt, hvorved Koncentrationen
inde i Vævene og i Blodet bliver for lav til at
tilintetgøre Mikroberne.
En nødvendig Forudsætning for
Frembringelsen af en virksom Chemoterapi i moderne
Forstand har den Udvikling af Kemien været, som
har præget hele det forrige Aarh. Herved er
man naaet til et indgaaende Kendskab til
mange kem. Forbindelsers Struktur ɔ: den nærmere
Opbygning og Sammensætning af Molekylets
enkelte Atomer og Atomgrupper, og derved har
det været muligt at prøve, hvilken Virkning f.
Eks. en bestemt Atomgruppe placeret paa et
bestemt Sted i Molekylet udøver over for en
given Mikrob, ligesom man systematisk har
kunnet undersøge Resultatet af Erstatning
(Substitution) af en Atomgruppe i Molekylet med en
anden enten analogt sammensat Gruppe ell. en
helt forskelligartet. Et stort og uendelig
taalmodigt Arbejde ligger der saaledes til Grund
for Opbygningen af mange af de Stoffer, der har
vist sig virksomme, og kun meget sjældent er
et godt Præparat fremkommet ved et lykkeligt
Træf. Udgangspunktet for den moderne C. kan
regnes fra Laveran & Mesnil’s Paavisning
i 1902 af, at man hos Mus, der er inficerede med
Nagana-Trypanosomer (der fremkalder den
saakaldte Tsetsesygdom), kan faa Parasitterne til at
svinde ved Behandling af Musene med
Arsensyrling. Virkningen viste sig dog forbigaaende,
idet der hurtigt kommer Tilbagefald. Ikke
længe efter fandt Ehrlich i Forbindelse med
Japaneren Shiga og Nicolle & Mesnil en
udtalt Virkning af forsk. Anilinfarvestoffer som
Trypanrødt og Trypanblaat over for forsk.
andre Tropesygdomme, Mal de Caderas, Surra o. a.
Af særlig Betydning blev dog Forsøgene med
Atoxyl, en Arsenikforbindelse, der allerede
1863 var fremstillet af den fr. Kemiker
Bechamp ved Sammensmeltning af Anilin og
Arsensyre. Det viste sig, at dette Præparat var
i Besiddelse af udtalt helbredende Egenskaber
over for forsk. Sygdomme hos Dyr, fremkaldte
af Trypanosomer, saaledes f. Eks. over for den
i visse Maader om Syfilis mindende
Hestesygdom Dourine. Ogsaa ved Sovesyge hos
Mennesker (der skyldes Infektion med en
Trypanosomart) havde Rob. Koch foretaget en Del
Forsøg uden dog at naa afgørende Resultater.
Af Uhlenhuth og dennes forsk.
Medarbejdere anvendtes Midlet med udtalt Virkning over
for forsk. af Spiriller, resp. Spirochæter
fremkaldte Sygdomme: Hønsespirillose,
Recurrensfeber, Syfilis. En stor Ulempe viste sig
imidlertid snart at klæbe ved Atoxylet, det var nemlig
i ret høj Grad »organotropt« foruden at være
»parasitotropt«, navnlig havde det en stærk
Affinitet til Vævet i Synsnerverne og fremkaldte
derved i en Del Tilfælde en varig Blindhed som
Følge af Vævets Destruktion. Et epokegørende
Skridt var det derfor, da Ehrlich naaede til en
rigtig Erkendelse af Atoxylets kem. Konstitution,
der hidtil havde været mistydet. Ehrlich viste,
at Atoxylet er Natriumsaltet af p.
Amido-fenyl-arsinsyre. Det blev derved for Ehrlich muligt
at lave Substitutionsprodukter deraf ved i
Molekylet at indskyde andre Atomkomplekser. Ved
et langt og uhyre møjsommeligt Arbejde
lykkedes det Ehrlich at fremstille en hel Række
Substitutionsprodukter, hvoraf enkelte havde den
ønskede Virkning at være stærkt parasitotrope,
men svagt organotrope. Det nu saa berømte
Syfilismiddel Salvarsan er det saltsure Salt af
Dioxy-di-amido-arsenobenzolet, der er et
Derivat af p. Amido-fenyl-arsinsyren. Dette
Præparat, der fremstilledes af Ehrlich og Japaneren
Hata, havde som Betegnelse i den første Tid
blot »606«, Numret i Forsøgsprotokollen, der
viser, hvor mange Præparater der i Forvejen
var fremstillet, før det lykkedes at naa til et,
der tilfredsstillede Fremstillernes Fordringer.
Adskillige kem. Forbindelser kan paa en
Maade aktiveres ved Organismens direkte
Medvirken, f. Eks. derved, at de undergaar en
Reduktionsproces. Dette gælder saaledes i høj Grad
om Arsenikforbindelserne. Selve Metallet Arsen
er »femgyldigt«, d. v. s. det har 5 Bindinger
med andre Stoffer disponible. Imidlertid kendes
mange Arsenikforbindelser, hvori Arsenet er
»tregyldigt«, altsaa paa en Maade har to ledige
Bindinger tilbage. Disse tregyldige
Arsenikforbindelser virker saavel i Organismen som i
Reagensglas stærkt dræbende over for visse
Mikrober. De femgyldige (mættede)
Arsenikforbindelser virker derimod kun meget svagt i
Reagensglas. Enkelte af dem som Atoxyl og
Arsacetin er ikke desto mindre meget virksomme,
naar de indføres i Organismen, hvad der efter
al Sandsynlighed skyldes, at de levende Væv
reducerer dem til tregyldige, umættede
Forbindelser. Ogsaa Iltningsprocesser synes i visse
Tilfælde at kunne forstærke en Forbindelses
Virksomhed. Visse Atomgrupper inden for Molekylet
er ofte Aarsagen til bestemte fysiologiske
Virkninger, saaledes at Virkningen forsvinder, hvis
de paagældende Atomgrupper substitueres med
andre. Paa den anden Side kan den samme
fysiologiske Virkning udøves af ganske forsk.
byggede Forbindelser.
Som Eksempel paa Nytten af de Erfaringer,
den systematiske Forskning har givet, kan
anføres, at det har vist sig, at Indførelse af
Formaldehyd i et giftigt Præparat i høj
Grad afsvækker Giftigheden for Mennesker uden
i øvrigt at paavirke Præparatets Egenskaber,
specielt den mikrobdræbende, synderligt.
Salvarsanet virker saaledes i store Doser
endnu ret giftigt paa Mennesker, men ved at
forbinde Salvarsan med
Natriumformaldehydsulfoxylat lykkedes det Ehrlich at danne et nyt
Produkt, det saakaldte Neosalvarsan, der
er betydelig mindre giftigt. Ogsaa Indførelse af
en Eddikesyrerest (CH3CO) virker
giftophævende (smlg. saaledes Antifebrin = Acetanilid:
C8H5NH.CH3CO.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
