- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
811

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Check maa nærmest betegnes som en særlig Art af Anvisninger ell. Veksler - Cheddar, Landsby i Sommersetshire (England), ved Foden af Mendip-Højen, 34 km SV. f. Bristol - Cheddar-Ost er den betydeligste Ostesort i alle Lande, hvor der tales Engelsk - Cheddit, Fællesbetegnelse for en Rk. Sprængstoffer, alle af Kloratsprængstoffernes Type - Chediv, se Khediv. - Cheefao, se Tchifu. - cheer (eng.), Leve! Hurra! Glædesraab, Hurraraab. - Chef d'Orchestre, den Musiker, der dirigerer et Orkester, Kapelmester. - Chefren (Khefren) hos Herodot II,127-28, Navn paa en Konge i Ægypten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

effektive kontante Betalinger bliver for smaa,
og dels den Risiko, som den Enkelte løber ved
i Betaling at modtage C. i St f. Kontanter.
Risikoen bestaar dels i Muligheden af, at
Udstederen ikke har Beløbet tilgode, og dels i, at den
Paatrukne kan være insolvent, i hvilket sidste
Tilfælde man jo imidlertid har Regres til
Udstederen og, for saa vidt Lovgivningen hjemler
det, til de eventuelle Endossenter. Man bør
derfor kun modtage C. udstedte af Personer, paa
hvis Hæderlighed man kan stole, og kun
saadanne, der er udstedte paa solide Bankfirmaer.
Hvis C. modtages i Betaling for alm.
Regningskrav, har Sagen mindre Bet.; men Risikoen
bliver større, naar man imod Betalingen udleverer
vigtige Dokumenter, saasom Værdipapirer,
Konnossementer ell. Veksler. I England har der
derfor uddannet sig den Praksis, at den, der
modtager en C. i Betaling for en forfalden
Veksel, ikke udleverer denne, men paategner den
Ordene paid by cheque og foreløbig beholder
den, men udleverer den til Banken, samtidig
med at han hæver C. Udstederen af denne
giver da ved Udstedelsen Banken Ordre til kun
at indfri C. mod Udlevering af Vekslen. En
særlig C. er Post-C., som i de Lande, hvor
Postgiro og Postsparekasser er indførte, er et
meget brugt Betalingsmiddel, hovedsagelig hvor
det drejer sig om mindre Summer.
(E. M.). C. Th.

Cheddar [↱t∫edə], Landsby i Sommersetshire
(England), ved Foden af Mendip-Højen, 34 km
SV. f. Bristol, ved en Gren af Great
Western-Jernbanen, har flere smukke Drypstenshuler,
berømt Ostefabrikation og (1911) 1974
Indbyggere.
G. Ht.

Cheddar [↱t∫edə] -Ost er den betydeligste
Ostesort, ikke blot i England og Skotland, men
ogsaa paa Irland, i alle eng. Kolonier, i de
forenede Stater i Nordamerika og i alle andre
Lande, hvor der tales Engelsk. I
Verdenshandelen er C.-O. en meget større Artikel end
Schweizer-Ost ell. nogen anden Ostesort. —
Navnet hidrører fra en eng. Landsby
Cheddar i det nuv. Grevskab Cheddar, hvor
Tilvirkningen fandt Sted allerede for 300 Aar
siden, og herfra udbredte Produktionen sig først
til England og Skotland og senere gennem 18.
og 19. Aarh. til mange andre Lande, nu sidst
til Australien og Ny Zeeland.

Produktionen er foregaaet saavel hos den
enkelte Landmand, hvor Husmoderen ell. den
voksne Datter forestod Arbejdet, som i de
sidste 50 Aar mere og mere paa Osterier, hvor
Mælken bringes sammen fra 2—300 Køer. —
Den bedste C.-O. laves om Sommeren, naar
Køerne gaar ude paa Græs, og endnu Verden
over finder Produktionen fortrinsvis kun Sted i
4—6 Sommer- og Efteraarsmaaneder. Den
typiske, gode C.-O. laves af fuldfed Komælk ved
Hjælp af Løbe. Skæring og Røring foretages
med stor Forsigtighed; der eftervarmes til
35—38° C., og efter at Vallen er fjernet i sød
Tilstand, henligger Ostemassen tildækket til
Syrning. Efter fl. Timers Henliggen findeles den nu
syrlige Ostemasse, der derefter bringes i Form
og presses stærkt og længe. — Osten har oftest
en Vægt af 25—45 kg og har Form som en høj
Cylinder (Højden omtr. lig Diameteren). Under
Forsendelsen og under Lagringen hos
Ostehandleren er hver Ost indpakket i sin Trækasse. —
Den 3—6 Maaneder lagrede Ost har hyppigst
en ensartet, ret stærk gul Farve. Den er tæt,
fed og sprød i Massen, og den er en yndet
Forbrugsartikel i alle Samfundslag.
B. B.

Cheddit [sjæ↱dit], Fællesbetegnelse for en Rk.
Sprængstoffer, alle af Kloratsprængstoffernes
Type. De indeholder alle Kalium- ell.
Natriumklorat (c. 80 %), endvidere Trinitrotoluol,
Nitronaftalin ell. andre aromatiske Nitroprodukter,
endvidere 5—10 % Ricinusolie, i enkelte
Tilfælde ogsaa noget Parafin. Fremstillingen er ret
simpel: de aromatiske Nitroforbindelser opløses
i den til 60—70° opvarmede Ricinusolie,
hvorpaa det fint pulveriserede og tørrede Klorat
tilsættes og æltes sammen med det smeltede,
derpaa overføres Massen til en kornet Tilstand,
den sies og hældes i Papirshylstre. C., hvis
Sprængkraft er betydelig og hvis Pris er ret
lav, har faaet en betydelig Anvendelse inden for
den civile Sprængteknik; noget hindres dog
Anvendelsen af, at C. ikke af Jernbanerne
behandles som Sikkerhedssprængstoffer af første
Gruppe, d. v. s. tillades at transporteres paa
Jernbanerne som Stykgods i ubegrænsede
Mængder, men Forsendelsen er underkastet visse
Indskrænkninger, hvad der staar i Forbindelse med,
at Ufølsomheden over for Stød ikke er helt
tilfredsstillende. De er opr. fremstillede af Corbin
i Chedde i Haute-Savoie i Frankrig; senere har
navnlig Firmaerne Bergès, Corbin & Co. og
Street, alle i Paris, udtaget en Række Patenter
vedrørende deres Fremstilling.
Carl J.

Chediv [кi↱di.v], se Khediv.

Cheefoo [↱t∫i.↱fu.], se Tchifu.

cheer [t∫i.ə] (eng.), Leve! Hurra! Glædesraab,
Hurraraab.

Chef d’Orchestre [↱∫æf-d-år↱kæstr], den
Musiker, der dirigerer et Orkester, Kapelmester.

Chefren [кe↱fre.n] (Khefren) hos Herodot II,
127—28. Navn paa en Konge i Ægypten, der
har efterladt sig fl. Indskrifter med sit Navn,
som man plejer at læse Chafra (Khafra). Han
tilhører det fjerde Dynasti og levede omtr. 3000
Aar f. Kr. og fulgte efter Cheops, enten
umiddelbart ell. efter en kortere Mellemregering af
en anden Konge. Til sit sidste Hvilested opførte
han V. f. Nildalen, i Ørkenen V. f. Ghizeh,
ikke langt fra den af Cheops opbyggede »store
Pyramide«, en noget mindre, der er 136,40 m høj,
og som i Modsætning til hin har bevaret sin
Spids og en ikke ringe Del af sin ydre
Stenbeklædning. Da den ligger paa en højere Flade
end den »store Pyramide«, og da denne har
mistet sin Spids, ser den nu større ud. Imedens
det Indre af den »store Pyramide« har været
tilgængeligt i Aarh., aabnedes den anden
Pyramide først 1818 af Belzoni (se Bd II, S. 904). I
Gravkammeret fandtes Kongens Sarkofag, men
itubrudt, Mumien var ligeledes ødelagt. Foran
Pyramiden ses Spor af det lille Tempel ell.
Gravkapel, i hvilket Gravceremonierne o. l.
fordum fandt Sted. Fra Pladsen om Pyramiden
førte en Vej ned til Nildalen, en 2 m bred Gang,
der forneden afsluttedes med en vel bevaret
Indgangsbygning, opført af vel tilhugne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0857.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free