Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chariter, gr. Gudinder, Personifikationer af Skønhed, Ynde og Festglæde - Chariton fra Afrodisias, c. 100 e. Kr., sandsynligvis et Pseudonym for Forf. af en gr. Roman - Chariton, By i U. S. A., Stat Iowa - Charity organisation society, en 1869 i og for London grundlagt Forening - Charivari, fr. Ord, hvis Afstamning er usikker, betyder: forvirret Larm, Hujen og Skrigen, Kattemusik etc. - Charkov, Guv. i det europ. Rusland, udgør en Del af Lillerusland - Charlatan (af italiensk ciarláre, sludre, snakke), Markskriger, Kvaksalver, Humbugmager - Charlemagne, se Karl den Store. - Charleroi, Industriflække i U. S. A., Stat Pennsylvania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Værker af den senere antikke Kunst
(Vægmalerier, Gemmer, Relieffer, frit stillede Figurer)
og efterlignet af moderne Kunstnere (Canova,
Thorvaldsen).
C. B.
Chariton [↱ka´-, gr. -↱ri-] fra Afrodisias, c.
100 e. Kr., sandsynligvis et Pseudonym for Forf.
af en gr. Roman, der skildrer Chaireas’ og
Kallirrhoë’s Kærlighedseventyr og spiller i den
peloponnesiske Krigs Tid. Udg. af Hirschig
(Paris 1856) og Hercher (Leipzig 1859); oversat
paa Tysk af Heyne (smst. 1753) og Schmieder
(smst. 1807).
K. H.
Chariton [↱t∫äritən?], By i U. S. A., Stat
Iowa, ligger 76 km SSØ. f. Desmoines ved C.
River. (1910) 3794 Indb. C. driver en Del
Industri og Handel med Landbrugsprodukter.
H. P. S.
Charity organisation society
[↱t∫äriti-åəgəna^i↱zei∫ən-sə↱sa^iəti], en 1869 i og for London
grundlagt Forening, hvis Formaal er at søge de
fattige Befolkningsmassers Kaar forbedrede dels
ved Samvirken mellem Verdensstadens
Velgørenhedsforeninger og den offentlige
Fattigpleje, dels ved Undersøgelser vedrørende
Fattigforholdene til Vejledning for
Understøttelsesvirksomheden samt ved at søge Betleri og
arbejdssky Lediggang modarbejdet. Foreningen
tilstræber at sætte de Fattige i Stand til at gøre
sig uafhængige af Understøttelsen, bl. a. ved at
yde Laan til Anskaffelse af Værktøj o. s. v.
Foreningen har opnaaet særdeles
tilfredsstillende Resultater. Den udgiver Tidsskr. Charity
organisation review og en Charities’ Register
and Digest, indeholdende Oplysninger ang.
Velgørenhedsinstitutioner af enhver Art i London.
(Litt.: C. S. Loch, Charity organisation
[London 1890]).
K. V. H.
Charivari [∫arivar↱ri], fr. Ord, hvis
Afstamning er usikker, betyder: forvirret Larm, Hujen
og Skrigen, Kattemusik etc., og brugtes
allerede i Middelalderen, særlig i Frankrig, om den
Musik og Larm, hvormed man forhaanede
Personer, der havde indladt sig i monstrøse
Ægteskaber, Enker, der giftede sig for 3. ell. 4. Gang,
etc.; er i senere Tid gaaet over paa den samme
Slags Mishagsytringer over for politiske
Personer. Derfra er Ordet C. blevet overført paa
det politiske Vittighedsblad Le C., der stiftedes
1832 og spillede en betydelig Rolle i Ludvig
Filip’s Dage. — C. er tillige Betegnelse for
Dingeldangel, der hænger ved Urkæden.
Charkov [↱кarjkåf], Guv. i det europ. Rusland,
udgør en Del af Lillerusland og er begrænset
mod N. af Guv. Kursk og Voronesh, mod Ø. af
de donske Kosakkers Land, mod S. af
Jekaterinoslav, mod V. af Poltava. 54495 km2 med
(1912) 3329700 Indb., ell. 60 pr km2. Landet er
et Plateau, 100—150 m o. H., gennemskaaret af
Floddale. Det gennemstrømmes af Floderne
Donetz med dens Biflod Oskol samt
Vorskla og Psiol, der falder i Dnjeprs
højre Bred. Ved Foraars Tøbrudet
oversvømmer Floderne Landet vidt og bredt og
efterlader et frugtbart Dynd. Jordbunden bestaar af
den saakaldte sorte Jord, »Tsernosem«, og er
meget frugtbar. Klimaet er meget kontinentalt
med strenge Vintre og saa varme Somre, at Vin
og Meloner trives i det fri. 57 % af Arealet er
Agerland, 24 % er Græsgange. Befolkningen
bestaar især af Lillerussere, Kosakker, desuden
af Storrussere, Kalmykker samt (c. 1000)
Tyskere og (c. 6500) Jøder. Agerbruget er i den
Grad Befolkningens Hovederhverv, at i 1897 kun
15 % boede i Byerne; der dyrkes særlig Hvede,
Majs, Boghvede og Hirse, samt Hør, Hamp,
Sukkerroer, Tobak, Humle, sp. Peber,
Bælgfrugter og Træfrugt. 63 % af Arealet ejes af
Bønderne, 25 % af Adelen, 6 % af Ejere af
andre Klasser og 6 % af Regeringen og
offentlige Institutioner. Kvægavlen spiller en stor
Rolle, især Hesteavlen, som fremmes af 53
Stutterier og leverer fortrinlige Heste til
Militærbrug; ogsaa Faar findes i saa betydelig
Mængde, at Guv. er Ruslands vigtigste Uldmarked.
Skovhugst, Jagt og Fiskeri spiller kun ringe
Rolle, derimod er Industrien i stærkt Opsving,
særlig Roesukkerfabilkationen og
Uldvaskerierne, samt Bomuldsspinderier, Bryggerier,
Brænderier, Tobaksfabrikker, Teglværker,
Jernværker og Garverier. Salt udvindes ved Slavjansk.
Handelen fremmes af Flod- og Kanalveje samt
af den store Bane fra Moskva til det asovske
Hav med Forgreninger fra Guv.’s Hovedstad til
Odessa og Krim. — Hovedstaden C. ligger i en
venlig Egn mellem og ved Floderne Charkovka
og Lopan, der strømmer ud i Donetz’ Biflod
Udy. C. er et Jernbaneknudepunkt, har (1911)
223700 Indb. og er Sæde for Guv.’s øverste
Myndigheder, for en gr. Ærkebiskop og for 10.
Armékorps’ Generalkommando. Der findes en
smuk Domkirke og 17 andre Kirker, 2 gr.
Klostre og et 1804 stiftet Univ. med 4 Fakulteter
(hist.-filologisk, fys.-mat., jur., med.), 149
Lærere og (1913) 3342 Studenter; til Univ. knytter
sig mange naturvidenskabelige Laboratorier og
med. Klinikker, arkæol., etnografiske, og zool.
Samlinger, et astron. og et meteor.
Observatorium og en bot. Have samt et Bibliotek (over
240000 Bd). C. har desuden et kejserligt
teknologisk Institut med 18 Lærere og 1400
Studenter, et Veterinær-Institut, et teol. Seminarium
og en Handelsskole. Byen har en betydelig
Industri i Roesukker, Tobak, Brændevin, Sæbe,
Lys, Jernstøberi, Lærred og Filttæpper, og en
meget livlig Handel; af de 4 store aarlige
Markeder afholdes de vigtigste i Efteraaret og i
Jan. Stor Bet. har Hestehandelen. De tidligere
Fæstningsværker er nedlagte og omdannede til
offentlige Anlæg.
G. Ht.
Charlatan [sjar- ell. ↱sjar-, fr. ∫arla↱tã] (af
italiensk ciarlare, sludre, snakke), Markskriger,
Kvaksalver, Humbugmager, en Person, som
ved Fif og Kunstgreb søger at give Mængden et
højt Begreb om sine Kundskaber, Dygtighed
etc. og lover langt mere, end han kan holde.
Om Charlataneriet ɔ: Optræden som C.,
foreligger der en ret vidtløftig Litt., af hvilken
her skal fremhæves: I. B. Mencken, De
charlataneria eruditorum (Leipzig 1715), fortsat
af Büschel i »Über die Charlatanerie der
Gelehrten seit Mencken« (Leipzig 1790, med
Kobbere), der tager Sigte paa de lærde C.
Charlemagne [∫arlö↱manj], se Karl den
Store.
Charleroi [∫aə£i↱rå^i], Industriflække i U. S. A.,
Stat Pennsylvania, ligger i Washington County
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
