Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Charette, Athanase, Baron de, (1832- ) - Charette de la Contrie, - 1) François Athanase, en af Vendéernes Førere (1763-96) - 2) Athanase, Baron af, (1796-1848) - charge (fr.), egl. Byrde, Last; dernæst Embedsgrad, særlig i Militæretaten - Chargé d'affaires er den folkr. Betegnelse for Gesandter af 4. og sidste Klasse - Chargeh, el, »den ydre«, d. e. fra Nilen fjernere liggende Oase i Sahara - chargere (fr.), belaste, overlæsse; overdrive; lade et Gevær, beskyde vedholdende, gøre Rytterangreb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Brigadegeneral, men vilde ikke modtage et
Valg til Deputeretkamret. Medens han som
Legitimist holdt trofast med Greven af Chambord
indtil hans Død 1883, sluttede han sig straks til
Greven af Paris som hans rette Arving. C.
udgav 1876 Souvenirs du régiment des zouaves
pontificaux (2 Bd).
E. E.
Charette de la Contrie [∫a↱ræt-dö-la-kǡ↱tri],
1) François Athanase, en af Vendéernes
Førere (1763—96), var ved Revolutionens
Udbrud Søløjtnant. Han emigrerede en kort Tid,
men vendte tilbage, deltog 10. Aug. 1792 i
Tuileriernes Forsvar og bosatte sig siden paa sit
Gods Fonteclause nær ved Machecoul. Da
Oprøret i Vendée udbrød, gjorde Bønderne,
halvvejs med Magt, C. til en af deres Anførere.
Han førte Kampen mod Republikkens Hære med
ubetvingeligt Mod og stor Energi og udviklede
efterhaanden ikke ringe Feltherreevne. Den
frejdige, elskværdige, kvindekære Adelsmand
kom til at staa som den populæreste af
Smaakrigsførerne. Fra Modstandernes Side er hans
grusomme Fremfærd med Rette fremhævet,
men den kunde rigtignok ofte regnes for
Gengæld. Sejr og Nederlag skiftede; C.’s Ulyst til
at samvirke med andre skadede ham meget,
men han hævdede sig dog stadig. Fra
Efteraaret 1794, da Cathelineau og La Rochejaquelin
var faldne, var hans Oprørets Hovedleder og
beherskede en Tid Nedre Vendée. Febr 1795
sluttedes et formeligt Forlig mellem ham og
Konventet, og han og hans Stab drog ind i
Nantes sammen med den republikanske
General. Snart paastod C. imidlertid, at Forliget
var misligholdt, Greven af Artois bød ham
gribe til Vaaben igen for at støtte en Landgang af
Englænderne, og paa Efterretningen om Ludvig
XVII’s Død lod C. 26. Juni 1795 sine Soldater
udraabe Ludvig XVIII til Konge. Dermed
udbrød Krigen i Vendée paa ny; men C. var ikke
Hoche voksen: 25. Septbr blev han slaaet ved
St Cyr og maatte derefter nøjes med at føre
en Smaakrig, under hvilken han trængtes
haardere og haardere af Hoche og endelig, haardt
saaret, blev taget til Fange og skudt i Nantes.
(Litt.: Bittard des Portes, C. et la Guerre
de Vendée [Paris 1902]).
(F. J. M.). P. L. M.
2) Athanase, Baron af, ovenn.’s Brodersøn
(1796—1848). Efter Napoleon’s Tilbagekomst i de
100 Dage tog C. og hans Broder Ludovic Del i den
royalistiske Opstand i Vesten, hvor Ludovic
fandt Døden. Efter den anden Restauration blev
C. Oberst for Kyrasserregimentet Berry, Pair
af Frankrig (1823) og ægtede en uægte Datter
af Hertugen af Berry. Efter denne Hertugs
Mord sluttede C. sig nøje til hans Enke; efter
Julidagene fulgte han Bourbon’erne i
Landflygtighed, men vendte Juni 1831 hemmelig tilbage
til Frankrig for at forberede Opstanden af 1832.
Han ledsagede Hertuginden af Berry, da hun
Maj 1832 kom til Frankrig, og delte en Tid
alle Farer med hende. Insurrektionen
mislykkedes, og efter nogle faa Skærmydsler
adspredtes Insurgenterne. Hertuginden flygtede til
Nantes, hvor C. 26. Juni stødte til hende; medens
hun blev arresteret, lykkedes det ham at
undfly ad Søvejen. Han slog sig ned i Lausanne,
men blev endelig amnesteret og fik Tilladelse
til at vende tilbage til Frankrig. C. er Forf. af
nogle Skr, af hvilke hans Journal militaire d’un
chef de l’Ouest contenant la vie de Mme. la
duchesse de Berry en Vendée (1842) er ikke
uvigtig.
(F. J. M.). P. L. M.
charge [∫arз] (fr.), egl. Byrde, Last; dernæst
Embedsgrad, særlig i Militæretaten. —
Kavaleriets Angreb med blanke Vaaben. — I Kunsten
det overdrevne, smagløst overlæssede i Udtryk
(smlg. Karikatur).
Chargé d’affaires [∫ar↱зe-d-a↱fæ.r] er den folkr.
Betegnelse for Gesandter af 4. og sidste Klasse.
I Modsætning til andre Gesandter bliver C. d’a.
ikke akkrediterede hos Statsoverhovedet, men
kun af og hos de vedk. Udenrigsministerier. Se
i øvrigt Gesandt. — C. des affaires kaldes
den, der midlertidig varetager en Gesandts
Forretninger, naar denne selv p. Gr. a. Fraværelse
ell. af andre Aarsager er forhindret deri; i
Reglen vil det være et af de underordnede
Medlemmer af Legationen.
P. J. J.
Chargeh, el [el-↱кa.rgeh], »den ydre«, d. e. fra
Nilen fjernere liggende Oase i Sahara, saa
kaldet i Modsætning til »Dachil«, den indre
(nærmere) Oase, findes under 25° 26′ n. Br. og 30°
40′ ø. L. for Grw. og er omtr. 150 km lang fra
S. til N.; men er højst kun 20 km bred (fra Ø.
til V.). Højden over Havfladen er omtr. 75 m
Oasen er til alle Sider omgivet af temmelig
stejle« Kridtvægge, der stiger terrasseformet op.
Stejlest er Østsiden (Numulitkalk), mod S. og
V. nubisk Sandsten. Oasens ægypt. Navn var
Kenem; de gr. Geografer kalder C. »den store
Oase«. Den blev tidligt indlemmet i det ægypt.
Rige. I nyere Tider besøgtes C. først 1690 af
Poncet og senere ofte af videnskabelige
Rejsende; bl. a. af Fr. Caillaud, Drovetti, Hoskins,
Grey, G. Rohlfs, Gottal, Jordan, Ascherson og
Schweinfurth, i de senere Aar ogsaa af
Ægyptologer som H. Brugsch og 1893 Golenischev.
Indbyggernes Antal anslaas til 6500; deres
Hudfarve er temmelig mørk; de taler alle Arabisk,
men de er vistnok snarest af libysk Herkomst.
Hovedrigdommen er Daddelpalmer, hvoraf der
skal findes 65000. Ellers dyrkes Ris, Hvede,
Durra, Indigo m. m. Om Sommeren hjemsøges
C. ofte af ødelæggende Feber. I Hovedstaden,
der bærer s. N. som Oasen, og som har 3000
Indb., findes et vel bevaret Tempel af rødlig
Sandsten, 46 m lang og 19 m bred. Paa
Murene ses fl. hieroglyfiske Indskrifter, deriblandt
en Lovsang til Amon, der lægges i Munden paa
Kong Dareios II og altsaa stammer fra hans
Tid. Man finder ogsaa Levninger fra den ældre
ægypt. Tid, ligesom ogsaa fl. gr. Indskrifter fra
Kejsertiden. Fra den kristne Tid findes Ruiner
af Klostre og af forsk. Gravbygninger.
Patriarken Nestorios forvistes 435 til C. Oasen
styres af en ægypt. Statholder; den aarlige Afgift
er omtr. 40000 frc. — Oasens Omfang har
aabenbart været større i Oldtiden end nu.
Kulturlandet tager af. (Litt.: L. Schweinfurth
i »Petermann’s Mitteilungen« XXI [1875]; H.
Brugsch, »Reise nach der grossen Oase«
[1875]).
V. S.
chargere [∫arsje´rə] (fr.), belaste, overlæsse;
overdrive; lade et Gevær, beskyde vedholdende,
gøre Rytterangreb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
