Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Charala, By i den sydamerikanske Republik Colombia - Charamur, Navnet paa Amur-Flodens Mellemløb. - Charas, se Haschisch. - Charavay, - 1) Jacques, fr. Boghandler og Bibliograf, (1809-1867) - 2) Gabriel C. (1818-79), Journalist - 3) Marin-Étienne C., (1848- ) - Charbin, se Harbin. - Charcas, Hovedpladsen i et Minedistrikt i den meksikanske Stat San Luis Potosi - Charcot, Jean Baptiste Étienne Auguste, fr. Polarrejsende, (1867- ) - Charcot, Jean Martin, fr. Læge, (1825-1893) - Charcot-Land, Del af de om Sydpolen liggende Landmasser, ligger SV. f. Alexander I's Land, et Højland med stejle Klipper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Charala [t∫a↱rala ell. -↱la], By i den
sydamerikanske Republik Colombia, ligger i 1443
m’s Højde og har c. 8000 Indb.,
Lervarefabrikation, Bomuldsvæverier og Garverier.
M. V.
Charamur [кa-], Navnet paa Amur-Flodens
Mellemløb.
M. V.
Charas, se Haschisch.
Charavay [∫ara↱væ], 1) Jacques, fr.
Boghandler og Bibliograf, f. 8. Aug. 1809 i Lyon,
d, 23. Apr. 1867 i Levallois-Perret ved Paris.
Han var en stor Kender af Autografer og udgav
ypperlige Kataloger i denne Retning. 1862
grundlagde han l’Amateur d’autographes, og
sammen med Broderen Gabriel beskrev han s.
A. sin store Samling Dokumenter om forsk.
Konventsmedlemmer fra den fr. Revolution. — 2)
Gabriel C. (1818—79), der først var
Journalist, deltog senere i Broderens Forretning og
udgav 1864 Tidsskriftet Imprimerie og 1866
Revue des autographes. — 3)
Marin-Étienne C., f. 17. Apr. 1848, Søn af ovenn. J. C.,
fik 1869 Diplom som Arkivarius
(archiviste-paléographe). Han har ordnet og bragt i Handelen
store Autografsamlinger, af hvilke Alfred
Bovet’s (1884—87) er den mest fremragende. Hans
med biografiske Noticer forsynede Kataloger er
berømte, særlig gælder det Samlingerne:
Rathery, Boilly, Pécard, Benjamin Filion og
Alfred Sensier. Foruden l’Amateur d’autographes,
som han fortsætter, udgav og redigerede han
Revue des documents historiques (1874—81),
kuriøse og utrykte hist. Afh. Nævnes bør
endvidere Udgivelsen af Lettres de Louis XI
(sammen med M. J. Vaësen) (1883—85, 2 Bd) og
Protokollerne fra l’Assemhlée électorale de
Paris 18. novemhre 1790—15 juin 1791 (1890).
(I. S.). J. L. L.
Charbin [кar↱bin], se Harbin.
Charcas [↱t∫arkas], Hovedpladsen i et
Minedistrikt i den meksikanske Stat San Luis Potosi,
ved Banen Meksiko—Monterey, med c. 4000
Indb.
G. Ht.
Charcot [∫ar↱ko], Jean Baptiste Étienne
Auguste, fr. Polarrejsende, nedenn.’s Søn,
f. 15. Juli 1867 i Neuilly sur Seine; Dr. med.,
ansat ved Pasteur-Instituttet. C. har ledet to
Ekspeditioner til Undersøgelse af de antarktiske
Egne S. f. Amerika, nemlig Graham Land og
Alexander I’s Land, og har fortsat
Undersøgelserne V. efter, S. f. det Stille Ocean. Den første
Ekspedition, 1903—05, bekostedes delvis af ham
selv og udførtes med Skibet Le Français, der
overvintrede i en Bugt paa Wandel’s Ø. Til den
anden Ekspedition, 1908—10, lykkedes det ham
at faa Støtte af Regering, videnskabelige
Institutioner og Privatfolk. Den udførtes med det
særlig dertil byggede Skib Pourquoi-pas, der
overvintrede ved Petermann Ø. Han opdagede
Loubet Land, og det vestligste af Fastlandskysten,
han saa, er senere kaldt Charcot-Land. Han
ledsagedes af en Stab af Videnskabsmænd og
vendte tilbage med betydelige videnskabelige
Resultater.
G. F. H.
Charcot [∫ar↱ko], Jean Martin, fr. Læge,
f. 29. Novbr 1825 i Paris, d. i Morvan 17. Aug.
1893. C. vaklede en Tid mellem Malerkunsten
og Lægevidenskaben, men ofrede sig sluttelig
for den sidste. 1848 blev han Interne des
hôpitaux, 1853 Chef de clinique, s. A. Doktor
(Disputats om den kroniske Reumatisme), 1856 Læge
ved Bureau central, 1862 Overlæge ved La
Salpétrière, hvor han fra 1866 regelmæssig holdt
Forelæsninger.
1860 blev han
Agrégé, 1872
Prof. i patol.
Anatomi, 1882
Prof. i
Neurologi, et
Professorat, der
oprettedes for
ham. Det er
en
overordentlig stor
Mængde Arbejder,
der skyldes C.
paa
mangfoldige Omraader
af Videnskaben.
I hans tidligere
Værker var
det især
den patologiske Anatomi, der spillede en Rolle.
Han leverede værdifulde Bidrag til
Forstaaelsen af Sygdomme i Lunger (de charcotske
Krystaller i Opspyttet hos Astmatikere), Lever og
Nyrer, men ganske særlig er hans Værker om
Nervesygdommene epokegørende. Det var ikke
alene de Nervesygdomme, hvor der kan
paavises bestemte anatomiske Forandringer, og
hvoraf han for fleres Vedk. gav den første
Beskrivelse, men ogsaa de funktionelle
Nervesygdomme, som han kastede sig over. Med stor
Genialitet beskrev han Sygdommene og fandt
det typiske ved dem, og især gjaldt dette for
Hysteriens Vedk., som han med enestaaende
Klarhed beskrev, idet han ikke alene udledte
sine Resultater af de Tilfælde, han havde set,
men ogsaa ved sine Undersøgelser af ældre
Arbejder og ved særdeles interessante Studier og
Gengivelser af gl. Billeder, der forestillede
»besatte«, paaviste de alm. og gennemgaaende
typiske Træk. I de seneste Aar vakte hans
Undersøgelser over Hypnotisme stor Opsigt. Af
C.’s Værker er nogle af de mest bekendte:
Leçons cliniques sur les maladies des vieillards
(1868), Leçons sur les maladies du système
nerveux (1874), Localisations dans les maladies du
cerveau et de la moëlle épinière (1876—80) samt
talrige andre. Han grundlagde Iconographie de
la Salpétrière. I de senere Aar skrev han ikke
meget, men lod sine Elever udgive de
Erfaringer, der gjordes paa hans Hospitalsafdeling.
C. besad alle den store Klinikers Fortrin: han
var i Besiddelse af en glimrende
lagttagelses- og Kombinationsevne, og hans Foredrag var
fuldendt i Form, vittigt og fængslende. Hans
Forelæsninger var søgte af Læger fra hele
Verden, ofte havde han 5—600 Tilhørere. Han
havde desuden den Evne at skaffe sig talrige
dygtige Elever, saa at Salpêtrière-Skolen naaede en
Anseelse som ingen anden af Nutidens Skoler.
Han var sikkert ikke alene Frankrigs, men
Verdens største Kliniker i Datiden.
G. N.
 |
| J. M. Charcot. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
