Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Champollion, Jean François, ofte kaldet Le Jeune, fr. Orientalist og Grundlægger af ægyptologisk Videnskab, (1790-1832) - Champollion ( Figeac ) Jacques Joseph, fr. Oldgransker og Historiker, (1778-1867) - Champooing. Vaskning af Haaret med en spirituøs Sæbeopløsning. - Champoton, By paa Vestkysten af Yucatan ved Floden C., S. f. Campeche, med Havn - Champsa, se Kajmaner. - Champs-Élysées, se Paris. - Chamsin (arab., = 50) kaldes en hed og tør Ørkenvind, der om Foraaret blæser i Ægypten - Chamæcyparis Spach., Naaletræslægt af Cypresfam. - Chamækefali, lav ell. flad Hovedform; i Kraniometrien forstaas herved, at Kraniets Højde er mindre end 7/10 af dets Længde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
værdifulde Notices descriptives udgaves 1844
600 Sider i Facsimile, men den større Del af hans
Optegnelser om de i hans Tid tilgængelige
Indskrifter og om deres Hovedindhold er først blevet
udgivet 1879 af Maspero (autogr.). Kataloger
over de ægypt. Samlinger, forfattede af C., har
endnu megen Værdi. De af C. efterladte Breve
er med megen Omhyggelighed blevne udgivne af
Frk. H. Hartleben 1909 (i Bibliothèque
Égyptologique XXX og XXXI). Spørgsmaalet om
Forholdet mellem, hvad der skyldes C. ved
Løsningen af Hieroglyffernes Gaade, og hvad man
muligvis har Young at takke for, er med stor
Grundighed og Sagkundskab blevet behandlet af
Sir Peter Le Page Renouf til afgørende Fordel
for C. i Artiklen Young and C. i Proceedings of
the Society of Bibl. Arch. XIX (1897), optrykt i
Lifework of Sir P. Le Page Renouf (I, 1903).
(Litt.: Aimé C., Les deux C. [Grenoble 1888];
H. Hartleben, »C., sein Leben, sein Werk«
[Berlin 1906]).
V. S.
Champollion (Figeac) [∫ãpå↱liǡ-fi↱зak]
Jacques Joseph, ovenn.’s Broder, fr.
Oldgransker og Historiker, f. i Figeac 1778, d. i
Fontainebleau 9. Maj 1867. C. blev først
Bibliotekar, siden Prof. i Græsk ved Univ. i Grenoble,
hvor han bl. a. studerede Ægyptens Fortid, men
efter klassiske Kilder, hvorimod hans ovenn.
yngre Broder, ved hvis videnskabelige Studier
C. stadigt stod ham virksomt bi, kastede sig
over de østerlandske (ægypt.) Kilder. 1819
udkom hans Annales des Lagides, der 1840 fulgtes
af hans Égypte ancienne (i Univers pittoresque,
Bd I af Afrique). 1828 forflyttedes han til
Nationalbiblioteket i Paris som Konservator ved
Manuskripterne, idet han samtidig blev Prof.
ved École des Chartres. Her var hans
Hovedstudie Palæografi og Frankrigs Historie i
Middelalderen. 1837 udgav C. Chartes latines sur
papyrus du VI siècle og 1839—41 med sin Søn
Aimé Teksten til Silvestre’s Pragtværk
Paléographie Universelle, 1841—50 Documents
historiques inédits (i 4 Bd). Desuden skylder man
ham Udgivelsen af hans 1832 afdøde Broders
ægypt. Grammatik og Leksikon. 1848 fik han sin
Afsked, men 1849 udnævnte Louis Napoléon ham
til Bibliotekar i Fontainebleau. 1844 havde han
udg. Fourrier et Napoléon, L’Égypte et les cent
jours, 1842—43: Traité d’Archéologie, 1860:
Cimetière gaulois de Cély: Description des
fouilles, 1866 Le palais de Fontainebleau, ses
origines, son histoire (2 Bd). (Litt.: se ovf.).
V. S.
Champooing [∫äm↱pu.iŋ], Vaskning af Haaret
med en spirituøs Sæbeopløsning.
Champoton [t∫ampå↱tån], By paa Vestkysten
af Yucatan ved Floden C., S. f. Campeche, med
Havn. I Nærheden ligger store Ruiner af en gl
By, hvis indianske Indb. 1517 gjorde tapper
Modstand mod Yucatans første Opdager,
Francisco Hernandez de Cordova, men senere
sluttede Forbund med Landets Erobrer, Francisco
de Montejo.
G. Ht.
Champsa [↱kampsa], se Kajmaner.
Champs-Élysées [↱∫ãz-eli↱ze], se Paris.
Chamsin [кam↱si.n] (arab., = 50) kaldes en
hed og tør Ørkenvind, der om Foraaret blæser
i Ægypten. C. forekommer særlig i 50 Dage
(heraf Navnet), fra Slutn. af Apr. og indtil
Nil-Oversvømmelsen begynder i Juni. Under C. er
Himlen let tilsløret, Heden er trykkende og
Luften meget tør. C. begynder sædvanligvis
nogle Timer efter Solopgang, er stærkest lidt
efter Middag og lægger sig ved Solnedgang. C.’s
Ophør i Juni foraarsages som Regel af en
forholdsvis frisk Søvind, der blæser fra en anden
Retning end C. (SØ.—S.) og indleder den egl.
Sommer. Denne bliver i Ægypten netop p. Gr.
a. C.’s stærke Hede ofte ikke saa varm som
Maj. Tilsvarende tørre, hede Ørkenvinde kaldes
i Arabien for Samum og i Vest-Sahara og
Senegambien for Harmattan.
D. la C.
Chamæcyparis [ka-] Spach., Naaletræslægt af
Cypresfam.; Koglerne er træagtige, næsten
kuglerunde, dannede af 2—6 Par skjoldformede,
tætstillede Kogleskæl, hvoraf de øverste og nederste
i Reglen er sterile; hvert Frugtblad bærer 2 Frø.
Bladene er fleraarige, skælformede,
kransstillede, to i Kransen. C. staar Cypressen meget nær
og har ogsaa været forenet med denne i een
Slægt. 5 Arter fra Nordamerika og Japan. C.
nutkaënsis Spach. (Sitka-Cypressen) fra
Nordamerikas Nordvestkyst er et smukt Træ,
der naar en Højde af over 30 m; Grenene er
hængende, de yngste Grene kun lidet
sammentrykte, paa Undersiden blaalige (Voks), paa
Oversiden mørkegrønne; Koglerne dannede af 4
Skjolde, c. 1 cm i Tværsnit. C. Lawsoniana
Parlatore (Kalifornien) bliver 30 m høj ell. derover
og har flade Grene af lgn. Stilling som hos
Thuja; Koglerne er af Størrelse som Ærter
og har 6 Skjolde; de bærer mere end 2 Frø for
hvert Skæl, hvorved Arten adskiller sig fra de
øvrige. Den blev i 1856 overført til Europa og
fandt hurtig sin Anvendelse som Havetræ.
Senere er den forsøgsvis indplantet i danske,
særlig fynske Skove, hvor den i Renbestand synes
at have en Fremtid for sig som Skovtræ. C.
pisifera Sieb. & Zucc., fra Nippons Bjergegne, er
lavere end foregaaende, har fladere Smaagrene
og 6 Skjolde i Koglen, der kun er 6—7 mm i
Tværsnit. C. sphaeroidea Spach fra Kanada og
Nordcarolina har endnu mindre Kogler (4—5
mm i Tværsnit). C. obtusa Sieb. & Zucc. fra
Japan, hvor det kaldes »Soltræet«, danner store
Skove; det bliver indtil 20 m højt og har stærkt
sammentrykte Smaagrene, der paa Undersiden
er blaalige; Koglerne er 1 cm i Tværsnit,
dannede af 8—10 Skjolde; dets Ved benyttes til
Bygningsbrug p. Gr. a. dets hvide Farve. Af alle 4
Arter kendes Retinospora-Former med
naaleformede Blade. Alle de nævnte Arter er indførte
i Europa og dyrkes i Haver og Parker (se ndf.).
— Slægten kendes i Europa allerede i den
ældste Del af Tertiærtiden. En C.-Art voksede
sandsynligvis ogsaa i Samlandet (Oligocen) og findes
opbevaret i Ravet.
N. H.
C. Lawsoniana og C. nutkaënsis er meget
smukke og haardføre, i vort Klima dog oftest kun
Buske, hvoraf der findes en Mængde Varieteter,
der udmærker sig ved ejendommelig Form ell.
Farve. De egner sig særlig til at plantes frit
staaende ell. til at danne Forgrund for større
Naaletræplantninger. De formeres ved Frø, og
Varieteterne ved Stikning ell. Forædling.
L. H.
Chamækefali [ka-], lav ell. flad Hovedform;
i Kraniometrien forstaar man sædvanligvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
