Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Champignon, (Psalliota Fr.), Svampeslægt af Bladsvampenes, Agaricaceernes Fam. - Champigny , Landsby i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine, 14 km SØ. f. Paris - Champion var i den ældre Middelalder Betegnelse for en Kæmpe, som i lovlig Tvekamp traadte i St f. den ene af Parterne - Champion-Hill, Sted i den nordamerikanske Stat Mississippi, mindeværdig ved den Sejr, som Grant 16. Maj 1864 her vandt - Championnet, Jean Étienne Vachier, fr. General, (1762-1800) - Champlain, Samuel de (1567-1635), fr. Søfarer, kendt fra den første Kolonisation af Kanada - Champlain-Periode, en særlig i Nord-Amerika anvendt Betegnelse for den Tid, der fulgte efter Istiden - Champlain-Søen, Lake Champlain, en lang, smal, paa Øer rig Indsø i U. A. S. - champlevé (fr.), se Email. - Champollion, Jean François, ofte kaldet Le Jeune, fr. Orientalist og Grundlægger af ægyptologisk Videnskab, (1790-1832)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tørvene slaas i Stykker paa en Valnøds
Størrelse, og efter at en 2—3 Stykker er lagte ned
i hvert Hul, fyldes det med Gødning, der
bankes fast til. Lufttemp. holdes paa 12—15° og
en 14 Dage efter vil Myceliet have udbredt sig
i hele Bedet. Der paaføres da et 5—8 cm tykt
Lag Jord, der bankes fast sammen med
Trækøller. 8—10 Uger efter Anlægget kan man
begynde at høste de første C. De maa plukkes,
før Hatten er begyndt at skille sig fra Stokken,
og de maa tages med et rask Ryk, for ikke at
beskadige de smaa C., der i Reglen sidder ved
Siden af. En jævn Fugtighed i Gødningen og
Jorden er nødvendig under hele Drivningen, og
tillige fordrer de megen Fugtighed i Luften,
hvorfor man jævnlig maa overvande Gulvet og
Varmerørene. Et saadant Bed kan man gøre
Regning paa vil give brugeligt Produkt i omtr.
3 Maaneder. Drivningen kan begynde i Septbr,
og for at kunne have en stadig Høst af C. kan
man passende anlægge et nyt Bed, naar Ynglen
bliver lagt i det foregaaende.
L. H.
Champigny [∫ãpi↱nji], Landsby i det
nordvestlige Frankrig, Dept Seine, Arrond. Sceaux,
14 km SØ. f. Paris, ved Marnes venstre Bred,
har (1911) 10426 Indb., Kalkovne, Havebrug,
nogen Industri, et Fort, der er et Led i Paris’
Befæstning, og et Mindesmærke for de blodige
Kampe 30. Novbr og 2. Decbr 1870 mellem
Paris-Hæren og den tyske Hær, der belejrede
Paris.
G. Ht.
Champion [fr. ∫ã↱piǡ, eng. ↱t∫ämpjən] var i den
ældre Middelalder Betegnelse for en Kæmpe,
som, mod en i Forvejen udlovet Belønning, i
lovlig Tvekamp traadte i St f. den ene af
Parterne, ifald denne p. Gr. a. Køn, Alder ell.
Vanførhed var sat ud af Stand til selv at
deltage. De, som havde denne Forretning, hørte
i Alm. til de laveste Samfundsklasser, og de
blev ansete for æreløse. De bar en
Læderklædning og bestemt foreskrevne Vaaben, og de
maatte ikke kæmpe til Hest, og paa
Kamppladsen kun vise sig med raget Hoved. I en senere
Tid forstodes ved C. en Ridder, som traadte i
Skranken for en krænket Dame, et Barn o. s. v.
Endnu haves ved den eng. Regents Kroning den
Skik, at en saakaldet C. udfordrer hver den til
Strid, der ikke erkender den ny Konge
(Dronning) som lovlig Suveræn over hele det britiske
Rige. I den nyere Tid har Ordet faaet Kurs i
Sportsverdenen og bliver ved forsk. Sportsarter
benyttet som Betegnelse for den, der har
erhvervet Mesterskabet, championship, i de mere
betydelige sportslige Væddekampe. C. of the
world, d. s. s. Indehaver af
Verdensmesterskabet.
(N. H. R.). K. A. K.
Champion-Hill [↱∫ämpjən-↱hi£], Sted i den
nordamerikanske Stat Mississippi, mindeværdig
ved den Sejr, som Grant 16. Maj 1864 her vandt
over de Konfødererede.
Championnet [∫ãpiå↱næ], Jean Étienne
Vachier, fr. General, f. i Valence, Dept Drôme,
30. Apr. 1762, d. i Antibes 9. Jan. 1800. Han var
uægte Søn af en Retsembedsmand, Grand, der
tog sig godt af ham og gav ham Efternavnet C.
efter en af sine Ejendomme. Han traadte tidlig
ind i Hæren, og i Revolutionstiden avancerede
han hurtig; 1794 blev han Divisionsgeneral ved
Sambre- og Maas-Hæren og bidrog til Sejren
ved Fleurus. 1798 blev han Overgeneral over
Hæren i Mellemitalien, med den Opgave at
beskytte den rom. Republik mod Neapolitanernes
forestaaende Indfald, og ved sin
Organisationsevne udrettede han her store Ting med sin lille
forsømte Hær. Først maatte C. trække sig
tilbage fra Rom for de 10 Gange stærkere
Neapolitanere; men kort efter, i Decbr, tilføjede
han de af Mack anførte Fjender et afgørende
Nederlag, indtog Capua, viste sig 23. Jan. 1799
foran Neapel, indtog denne store Stad efter en
blodig Kamp og proklamerede den
parthenopæiske Republik. Da han imidlertid stræbte at
sætte en Grænse for de af Direktoriet udsendte
Civilkommissærers Plyndringer, blev han
anklaget for Opsætsighed og Myndighedsmisbrug,
afsat og fængslet. Omvæltningen 18. Juni s. A.
satte ham dog atter paa fri Fod. Han blev nu
sendt til Dauphiné for at organisere ny Hære
og samlede ogsaa i kort Tid i Grenoble 30000
Mand, med hvilke han i Septbr med Fordel
kæmpede mod Østerrigerne under Melas. Da
den ny Overgeneral i Italien, Joubert, faldt ved
Novi, traadte C. i hans Sted, men blev slaaet
af de langt overlegne Østerrigere og Russere
ved Gendla og maatte retirere ad Var-Floden
til. En pestagtig Sygdom rasede stærkt i hans
Hær, og han selv faldt som Offer for Smitsoten.
(Litt.: Souvenirs [1792—1800], udg. med
Indledning af M. Faure [Paris 1904]).
(F. J. M.). P. L. M.
Champlain [∫ã↱plǣ], Samuel de
(1567—1635), fr. Søfarer, kendt fra den første
Kolonisation af Kanada. Han grundlagde Quebec og
var den første Guvernør for den ny Koloni.
Paa sine mange Rejser i Egnene omkr. St
Lawrence-Floden opdagede han bl. a. den Sø
(1608), der senere kom til at bære hans Navn.
C. A.
Champlain [∫ã↱plǣ-] -Periode, en særlig i
Nord-Amerika anvendt Betegnelse for den Tid,
der fulgte efter Istiden. Se i øvrigt
Kvartærformation.
J. P. R.
Champlain-Søen [∫ã↱plǣ-], Lake
Champlain, en lang, smal, paa Øer rig Indsø i U. S. A.
paa Grænsen mellem Staterne New York og
Vermont, og med sit nordøstlige Hjørne
naaende ind i Kanada. Længden fra N. til S. er
177 km, men Bredden kun fra 1—24 km.
Arealet er 1990 km2. Søen, der ligger 30 m o. H.,
er fiskerig og har en Dybde af indtil 90 m, men
er desuagtet kun sejlbar for Smaaskibe. Om
Vinteren fryser den saa fast til, at de tungeste
Slæder kan køre over den. De vigtigste Byer
ved dens Bredder er Burlington og Plattsbury.
Den har gennem Richelieu River Afløb
til St Lawrence-Floden og staar desuden ved
den 104 km lange Champlain-Kanal i
Forbindelse med Hudson River. Søen opdagedes
1608 af Samuel de Champlain.
(C. A.). H. P. S.
champlevé [∫ãl↱ve] (fr.), se Email.
Champollion [∫ãpå↱liǡ], Jean François,
ofte kaldet Le Jeune, fr. Orientalist og
Grundlægger af den ægyptologiske Videnskab, f. 23.
Decbr 1790 i Figeac (Dept Lot), d. i Paris 4.
Marts 1832. Under sin nedenn. Broders
Vejledning studerede han tidligt gl. Sprog, Oldtids
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
