Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 747 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chalkis, By paa Øen Euboia i Grækenland, nutildags Hovedby i Nomarkiet Euboia - Chalkofanit, et sort, metallisk Mineral, som væsentlig bestaar af Manganilter (3MnO₂.[Mn,Zn]O.2H₂O) - Chalkofyllit, d. s. s. Kobberglimmer. - Chalkografi, Kobberstikkerkunst; Kobberstik - Chalkokemigrafi, en Slags Højtryksætsning paa Zink. - Chalkolamprit, Mineral af indviklet Sammensætning - Chalkolit, se Uranit. - halkomenit, et Mineral, som bestaar af selensyrligt Kobber (CuSe0₃.2H₂0) - Chalkomorfit, et heksagonalt krystalliserende Mineral, som væsentlig bestaar af vandholdig kiselsur Kalk - Chalkondylas, - 1) Demetrios, gr. Grammatiker, (c. 1425-1511) - 2) Laonikas, skrev det byzantinske Riges Historie fra 1297 til 1462 - Chalkopyrit, d. s. s. Kobberkis. - Chalkopyrrhotin, et gult, metallisk Mineral af ukendt Krystalform, sammensat: Fe₄CuS₆ - Chålkosiderit, et lysegrønt Mineral, sammensat: CuO.3Fe₂0₃.2P₂0₃.8H₂0 - Chalkosit, (Chalkosin), d. s. s. Kobberglans. - Chalkostibit, d. s. s. Kobberantimonglans. - Chalkotrichit, se Rød Kobbermalm. - Chalkotypi, en Slags Højtryksætsning paa Kobber - Chalkoxylografi, en næppe mere brugt Form for Kobberstik, ved hvilken dette paa en Maade forbandtes med Træsnit - Challa, den »Førstegrøde«, som maa gives til Jahve af enhver Dejg (4. Mos. 15, 17-21) - Challamel, Jean Baptiste Marie Augustin, fr. Historiker (1818-94)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der endnu dækker en stor Del af
Vandforbruget. I 8. Aarh. f. Kr. var Byen meget
virksom og grundlagde en Mængde Kolonier, som
blev Handelsstøttepunkter, saaledes Torone og
adskillige andre paa Halvøen Chalkidike,
adskillige paa de nordlige Sporader og senere,
i Venskabsforhold til Korinth, Naxos, samt
derfra Leontinoi og Katane paa Sicilien, Kyme
(Cumae), maaske den ældste, i Syditalien; fl.
af dem blev Moderbyer til ny Kolonier.
Chalkidisk Skrift anvendtes baade i en stor Del af
Grækenland og i de ital. Kolonier. Ved 700
stredes C. med Øens anden, nærliggende
Hovedby, Eretria, om den mellemliggende, rige
»lelantiske« Slette; hver af dem havde
Forbundsfæller uden for Euboia. C. vandt Sletten
og dermed Forrang over Eretria. Byen drev
foruden Handel en betydelig Industri (Bronzer,
malede Vaser og Terrakotter); Hippoboternes
aristokratiske Slægter dominerede Byens
Styrelse. Henimod 500 f. Kr. begyndte det at gaa
tilbage. C. sluttede sig til Athens Fjender, blev
underlegen, til sidst erobret, og maatte (506)
ændre Forfatning i folkelig Retning og baade
dengang og 446 modtage Tusinder af attiske
Besiddere paa det bedste af sit
Landtilliggende; 446 mistede de Møntret; 480 var Sømagten
ikke større, end at de bemandede 20 af Athen
stillede Skibe i Søforbundet. Efter Athens Uheld
paa Sicilien (411) løsrev C. sig og hævdede
derefter sin Uafhængighed, mest dog i Tilslutning
til Athen; over Strædet byggedes en Bro for at
sikre Forbindelsen med Boiotien. Fra 338 under
Filip af Makedonien, som gjorde C. til et af
sine befæstede Støttepunkter og lige overfor,
paa Strædets Vestside, befæstede Højden
Kanethos. Senere under Rom og Byzans, under
skiftende Kaar, men gennem Oldtid og
Middelalder vedblev C. at bestaa og til Tider at spille
en vis Rolle; i Middelalderen ofte efter Strædet
kaldet Euripe, Egripo; 1209—1470
venetiansk (ny Befæstninger, deraf den nuv. Borg,
Kastro); derefter tyrk., til den 1833
indlemmedes i det ny Grækenland. Byen ligger meget
smukt, men har gammeldags, snævert Anlæg.
Der drives Handel og nogen Industri, en
Jern-Svingbro fører over til Fastlandet ved det gl.
tyrk. Fort Karababa, vist Oldtidens Kanethos.
C. har fl. Kirker, delvis middelalderlige, en tyrk.
Moske, Gymnasium, teol. Seminar, Mus. m. m.
Levningerne fra Oldtiden er faa. — C. er tillige
Navn paa en Række mindre bekendte Steder i
de østlige Middelhavslande.
H. A. K.

Chalkofanlt [↱kal-] et sort, metallisk Mineral,
som væsentlig bestaar af Manganilter
(3MnO₂.[Mn,Zn]O.2H₂O). Pulverfarven er mørkebrun,
Haardheden ringe (lidt under Kalkspatens). Det
forekommer som et Omdannelsesprodukt af
Franklinit ved Sterling Hill, New Jersey.
(N. V. U.). O. B. B.

Chalkofyllit [↱kal-], d. s. s. Kobberglimmer.

Chalkografi [↱kal-] (af gr. χαλκός Kobber
og γράφω, ridser, skriver), Kobberstikkerkunst;
Kobberstik; smlg. Chalcographie du
Louvre. Betegnelsen C. benyttes ogsaa om en
Art Heliotypi.
A. Hk.

Chalkokemigrafi [↱kal-], en Slags
Højtryksætsning paa Zink.

Chalkolamprit [↱kal-}, Mineral af indviklet
Sammensætning væsentlig bestaaende af Nb₂O₅,
SiO₂, ZrO₂, CaO, Na₂O og F. Forekommer som
smaa, oktaedriske Krystaller, hvis Flader
iriserer med kobberagtig Glans, ved Narsarsuk i
Grønland.
O. B. B.

Chalkolit [kal-], se Uranit.

Chalkomenit [↱kal-], et Mineral, som bestaar
af selensyrligt Kobber (CuSeO₃.2H₂O). Det
krystalliserer monoklint, har klar blaa Farve og
forekommer i smaa Krystaller sammen med
andre Selenforbindelser ved Cerro de Cacheuta i
Argentina.
(N. V. U.). O. B. B.

Chalkomorfit [↱kal-], et heksagonalt
krystalliserende Mineral, som væsentlig bestaar af
vandholdig kiselsur Kalk og forekommer ved
Laacher See i Tyskland i Hulheder i
Kalkstenstykker, som er indesluttede i Lava.
(N. V. U.). O. B. B.

Chalkondylas [кal-], 1) Demetrios, gr.
Grammatiker, f. c. 1425 i Athen, d. 1511. C.
virkede som Lærer i Græsk i Perugia, Padua,
Firenze og fra 1492 i Milano, hvor han døde. C.
skrev paa Græsk en gr. Grammatik,
Ἐρωτήματα (Milano 1493; Paris 1525; Basel 1546)
og besørgede de første trykte Udg. af Homer
(Firenze 1488), Isokrates og Suidas (Milano
1493, 1499).

2) Laonikas, foreg.’s Broder, skrev det
byzantinske Riges Historie fra 1297 til 1462 (udg.
med lat. Overs. af Bekker i Corpus scriptorum
historiæ Byzantinæ [Bonn 1843]).
K. H.

Chalkopyrit [↱kal-], d. s. s. Kobberkis.

Chalkopyrrhotin [↱kal-], et gult, metallisk
Mineral af ukendt Krystalform, sammensat:
Fe₄CuS₆, der forekommer ved Nya
Kopparberget i Sverige.
(N. V. U.). O. B. B.

Chalkosiderit [↱kal-], et lysegrønt Mineral,
sammensat: CuO.3Fe₂O₃.2P₂O₅.8H₂O; det
forekommer sparsomt i West Phoenix Mine
(Cornwall) o. a. St.
(N. V. U.). O. B. B.

Chalkosit [kal-] (Chalkosin), d. s. s.
Kobberglans.

Chalkostibit [↱kal-], d. s. s.
Kobberantimonglans.

Chalkotrichit [↱kalkotri↱kit], se Rød
Kobbermalm.

Chalkotypi [↱kal-], en Slags Højtryksætsning
paa Kobber, udføres f. Eks. ved at paaføre en
Tegning paa en Kobberplade med et af Syre
uangribeligt Stof og derefter foretage
Ætsningen med Syre.
C. E. A.

Chalkoxylografi [↱kal-], en næppe mere
brugt Form for Kobberstik, ved hvilken dette
paa en Maade forbandtes med Træsnit, navnlig
til Frembringelse af Akvatintetoner.
C. E. A.

Challa [кa↱l.a.], den »Førstegrøde«, som maa
gives til Jahve af enhver Dejg (4. Mos. 15,
17—21). Iflg. Rabbinerne er kun Kvanta paa mindst
1 Omer (c. 3 1/2 l) C.-pligtige; Private skal yde
1/24, Bagere 1/48. Skønt C.-Pligten bortfalder i
kristne Lande, brænder dog endnu mange ved
Bagningen lidt af Dejgen med et
Velsignelsesønske.
J. P.

Challamel [∫ala↱mæl], Jean Baptiste
Marie Augustin, fr. Historiker (1818—94), var
først Advokat, drev derefter forskelligartede hist.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>