Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ceylon, britisk Koloni, omfatter Øen C. i det ind. Ocean SØ. f. Forindiens Sydspids - Cézanne, Paul, fr. Maler, (1839-1906)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vestkysten, saaledes har Batticaloa 24,6° i
Middel for Jan., 28,5° for Juni og Juli.
Vegetationen er præget af Klimaet. Ved
Bredderne af Kystens Laguner og ved
Flodmundingerne findes Mangrove. I Lavlandet mod S. og
V. har den tropiske Regnskov, hvoraf der
endnu for 100 Aar siden fandtes meget tilbage,
næsten overalt maattet vige for Kulturlandet, men
paa Bjergene findes endnu en Del Skov. Mod
Ø. og N. findes paa udyrket Land Savanner og
Kratskove med løvfældende Træer, og Skove
findes kun langs Floderne. Befolkning. Den
sydlige Del af C. beboes af de buddhistiske
Singhalesere, hvis Sprog hører til den
indoeuropæiske Sprogæt. Deres Tal er (1911) 2714616.
Mod N. bor de hinduiske Tamuler, hvis Sprog
hører til den dravidiske Sprogæt. Deres Antal
er (1911) 1059354, hvoraf dog kun 599771
Indfødte paa C., Resten er Indvandrere fra
Forindien, der lever som Arbejdere paa
Plantagerne. Desuden findes 13089 Malajer, 266454
andre Muhammedanere (Arabere o. a.), 26857
Eurasiere, hvis Sprog dels er Engelsk, dels
Portugisisk og Hollandsk, og endelig 5342
Weddaer. Disse, som maa anses for C.’s Urbefolkning,
er smaa Folk, højst 1,6 m høje, mørke af
Hudfarve, med uldagtigt Haar, smalt Hoved og
staar i Henseende til Race Australnegrene nær.
Opr. var de udelukkende Jægere, havde af
Vaaben kun Bue, Pil og Økse og boede i Huler.
I de sidste Aar er de af Regeringen blevet
samlede i Landsbyer, for største Delen langs
Østkysten. Ved Sygdomme og ved Blanding med
den øvrige Befolkning gaar de rask tilbage i
Antal. Hovederhvervet paa C. er Landbrug,
88,2 % af Befolkningen bor paa Landet. 2800000
Acres (17 %) af Jorden er dyrkede, 660000 Acres
(8 %) bruges til Græsning. Af det dyrkede Areal
bruges (1911) 644763 Acres til Ris, 96984 Acres
til andre Kornsorter, 1032282 Acres til Kokos,
457277 Acres til Te, 44584 Acres til Kanel, 184551
Acres til Kautsjuk, 34535 Acres til Kakao, 14374
Acres til Tobak, 1512 Acres til Kaffe, 253 Acres
til Kinatræer. Desuden dyrkes Kardemomme,
Koka, Kamfer, Bomuld, Arekanødder, Mango
o. a. Frugter. De store Plantager, hvor der
dyrkes Te, Kakao, Kaffe, Kautsjuk o. a.
Eksportartikler, ejes og drives af Europæere. Af Kvæg
findes (1911) 1465410 Stykker Hornkvæg, 195155
Geder, 90844 Faar, 86559 Svin, 4715 Heste. 1911
fandtes lidt over 400 Grafitminer. Desuden
forekommer Guld, Monazit, Thorium, Glimmer,
Maanesten, Rubiner, Katteøje og Safirer.
Perlefiskeriet ved Kysterne drives af Regeringen.
Haandværket frembringer vævede Sager, Kurve,
Skildpaddeæsker, Lervarer, Guldsmedearbejder,
lakerede og udskaarne Sager. Indførselen
havde (1911) en Værdi af 11 Mill. £, Udførselen 12,1
Mill. £. Der indføres Ris, Bomuldsvarer, Kul,
ædle Metaller, Gødningsstoffer, Sukker,
Spirituosa, Der udføres Te, Kautsjuk, Kokosolie,
Kopra, Kokosnødder, Grafit, Coir, Arekanødder,
Kakao, Kanel. 1911 indgik i Havnene Skibe med
14,9 Mill. t, hvoraf 9,4 Mill. t under britisk Flag.
Den paa C. hjemmehørende Handelsflaade
bestaar (1911) af 120 Sejlskibe med 9460 t, og 7
Dampskibe med 1889 t. Jernbanerne har en
Længde af 972 km (1911). Der findes 454
Posthuse og 118 Telegrafstationer med 7834 km
Traad og 1900 km Telefontraad. Møntenhed er
Rupien, som i Modsætning til i Indien deles i
100 Cent. Der cirkulerer eng. Penge, ind.
Rupier og indenlandske mindre Mønter.
Regering. C. styres af en Guvernør med et
Eksekutionsraad, bestaaende af 5 høje Embedsmænd
og 2 Medlemmer, udnævnte af Guvernøren, og
et lovgivende Raad paa 21 Medlemmer, nemlig
Eksekutionsraadets Medlemmer, 4
Embedsmænd, 6 Medlemmer, udnævnte af Guvernøren,
og 4 Medlemmer, som vælges af Befolkningen.
Af Folkeskoler findes (1910) 734
Regeringsskoler, besøgte af 71148 Drenge og 19761 Piger,
1699 subventionerede Skoler med 111191 Drenge
og 59354 Piger, 1546 andre Skoler (36754 Børn).
236 Skoler med eng. Undervisning (31131
Drenge og 7033 Piger). Der findes en højere
Statsskole (234 Elever) og fl. subventionerede
private højere Skoler, en tekn. Skole (137 Elever).
Statens Indtægter var 1911—12 3,1 Mill. £,
Udgiften 2,6 Mill. £. Statsgælden beløb sig 1912 til
5,9 Mill. £. Colombos Havn forsvares af moderne
Fæstningsværker. Hæren bestod (1912—13) af
1283 Mand, hvoraf 928 Kolonialtropper.
Politistyrken tæller 2300 Mand. Navnet C. stammer
fra Sanskrit Sinhala (Løveøen), Pali Sihalan.
I gl. ind. Digte kaldes Øen Lanka, af Araberne
Sezendib, af Grækerne Taprobane. C.’s Historie
begynder i 5. Aarh. f. Kr. med en Invasion af
Hinduer fra N.-Indien, som grundlagde det
singhalesiske Rige. Senere indvandrede Tamuler
fra S.-Indien. Buddhismen kom ind i Landet i
3. Aarh. e. Kr. 1505 grundlagde Portugiserne
Kolonier, som fratoges dem af Hollænderne i
Midten af 17. Aarh. 1795—96 erobredes C. af
Englænderne, som lagde den under
Præsidentskabet Madras, men allerede 1798 gjorde den
til selvstændig Koloni. 1815 var Øens Erobring
fuldendt. (Litt.: Administration Report of C.
[aarlig]; Ferguson, The C. Handbook and
Directory [Colombo & London, aarlig];
Häckel, »Indische Reisebriefe« [Berlin 1893];
Sarasin, P. & F., »Die Weddas von C. und
die sie umgebenden Völkerschaften« [Wiesbaden
1892]; Schmidt, »C.« [Berlin 1897]; Cave,
The Ruined Cities of C. [London 1900];
Carpenter, From Adam’s Peak to Elephanta
[London 1904]).
M. V.
Cézanne [se↱zan], Paul, fr. Maler, f. 19.
Jan. 1839 i Aix, d. 12. Oktbr 1906 smst. C.,
Søn af en velstaaende Bankier, kom først
sent ind paa egentlige Kunststudier, studerede
Jura 1860—61 og kom derpaa til Paris,
forberedte sig paa École Suisse til
Optagelseseksamen til École des Beaux Arts, men bestod
ikke denne Prøve. I Paris gjorde særlig
Michelangelo, Le Nain, Delacroix og Daumier stærkt
Indtryk paa ham; selv malede han i mørke,
tunge Farver; Venskabet i École Suisse med
Guillaumin og Pissaro rettede hans Blik mod
Courbet’s Kunst og dens kraftige Naturalisme,
men dog særlig mod Manet, og dermed var
han inde i Impressionismens Verden; hans sorte
Palet blev i Pissaro’s Lignelse lys og luftig. Da
Zola 1866 i L’Événement førte Kampen for
Impressionismen (og selv i den Anledning mistede
sin Anmelderstilling), sluttede C. sig ivrig til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
