Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cession (lat., af cédere, vige, afstaa), Overdragelse (Transport) af en Fordring fra en Kredi tor til en anden - Cessionarius, Cessus, se Cession. - Cesti, Marc' Antonio, ital. Komponist (c. 1620-69) - Cestius' Pyramide, antik Gravbygning i Rom, opført i Form af en stejl firsidet Pyramide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
overdrager Fordringen, kaldes Cedent, den, til
hvem den overdrages, Cessionarius, Skyldneren,
paa hvem en Fordring overdrages, Cessus.
Medens det er meget omtvistet, hvorvidt
Romerretten naaede til fuld Anerkendelse af en
Fordringsrets Overdragelighed, kommer i moderne
Ret ved C. i det hele med de af Forholdet
flydende Lempelser de samme Regler til
Anvendelse som ved Overdragelse af Ejendomsret,
saaledes ogsaa den Regel, at naar en Fordring
efterhaanden overdrages til flere, har den
Fortrinsret, til hvem den først er overdraget.
Som Regel kan alle Fordringer overdrages
uanset deres Indhold; herfra gives dog
Undtagelse dels m. H. t. Fordringer af en saadan
personlig Natur, at de vilde skifte Karakter ved
Overgang til andre, ell. som kun er stiftede med
visse Personer for Øje som Parter i Forholdet,
som Fordringen paa Underhold, paa
Arbejdsydelse, Retten efter en Returbillet, dels
naturlig, naar Fordringen udtrykkelig er formuleret
som ikke overdragelig. Ogsaa Fordringer efter
en gensidig bebyrdende Kontrakt (som en
Købe- og Salgskontrakt) kan overdrages, og naar
Cessionaren selv er i Stand til at yde den til
Fordringen svarende Modydelse, ell. denne alt er
ydet af Cedenten, er den ny Fordringshavers
Stilling ogsaa sikker nok; men er dette ikke
Tilfældet, bliver han afhængig af Cedentens
gode Villie, da han intet kan fordre hos
Cessus, uden naar Modpræstationen samtidig
tilbydes. C. kan ske saavel ved en mundtlig som
ved en skriftlig Overdragelseserklæring fra
Cedenten til Cessionaren, og det hvad enten
Fordringen støtter sig paa Haandskrift ell. ej, kun
at navnlig i første Fald skriftlig Transport ofte
vil være nyttig og nødvendig til fuldstændig
Legitimation og Sikring af Retten. Ved Veksler og
Konnossementer sker Transport til
Ihændehaveren blot ved, at Dokumentets Ejer tegner
sit Navn paa dettes Bagside.
Noget Samtykke til C. fra Skyldnerens Side
er ikke nødvendigt, ej heller engang
Underretning (denuntiatio) til denne; imidlertid vil det
være i Cessionarens Interesse snarest muligt
at give ham Underretning herom, da han ellers
udsætter sig for, at Skyldneren i god Tro,
uvidende om C., betaler til Cedenten. Saa længe
Skyldneren nemlig ikke har faaet Kundskab
om C., maa han kunne frigøre sig for sin
Skyld ved at betale til sin opr. Kreditor;
betaler han derimod til denne efter at have faaet
saadan Kundskab, handler han retsstridig og
maa betale om igen til Cessionaren.
Ved C. gaar Retten over til Cessionaren i
ganske samme Stand som tidligere; Cedentens
Person er blot blevet ombyttet med
Cessionarens, men Skyldnerens Stilling er ens over for
dem begge. Cessionaren kan altsaa forlange
ganske det samme som Cedenten, og hans
Fordring er udrustet med samme
Fortrinsrettigheder som dennes; paa den anden Side kan
Skyldneren ogsaa rette ganske de samme
Indsigelser mod ham som mod Cedenten. At en
Fordring kan gaa over paa fl. Hænder, er ikke
udelukket, kun at Skyldnerens Pligt ikke
derved kan udvides ud over det gl. Forholds
Ramme. Cedenten er pligtig at yde Cessionaren
behørig Legitimation og Bevisligheder til at
gøre Retten gældende over for Cessus, og har
han overdraget en ugyldig Fordring, maa han
svare derfor til Cessionaren (indestaa for, at
Fordringen er rigtig, nomen esse verum);
derimod er han i Reglen ikke ansvarlig for, at
Fordringens Paalydende ogsaa gaar ind (hæfter
ikke for, at Fordringen er god, nomen esse
bonum). Et saadant yderligere Ansvar
paadrager han sig først ved skadesløs Transport
ell. ved Vekselendossement.
De ovf. angivne Regler gælder for C. af
Fordringer i Alm. I de fleste fremmede
Lovgivninger kommer Afvigelser herfra kun frem ved C.
af Ihændehaverpapirer og Ordrepapirer. I dansk
og norsk Ret fremtræder derimod saadanne
allerede ved C. af Gældsbreve o. a.
Omsætningspapirer, der lyder paa en bestemt Person
(Rektapapirer). Om disse Regler, der
udledes af de i Frd. af 9. Febr 1798 og 28. Juli
1841 udtalte Grundsætninger, og som navnlig
gaar ud paa Stiftelse af anden og større Ret
for den godtroende Erhverver end den, der
tilkom Cedenten, samt Afskærelse af visse
Indsigelser fra Cessi Side, se Gældsbrev.
K. B.
Cessionarius, Cessus, se Cession.
Cesti [↱t∫esti], Marc’ Antonio, ital.
Komponist (c. 1620—69). Tillige med Cavalli har C.
bidraget til Operaens Udvikling i dennes første
Periode, fornemmelig ved Udviklingen af
Recitativet til større deklamatorisk Frihed og
melodisk Afrunding. Hans Operaer (den første
Orontea 1649, den sidste Genserico 1669) blev for
største Parten komponerede for Scenerne i
Venedig og opførte der med stor Pragt. Hans
Hovedværk er La Dori o lo schiavo regio
(Nyudgave af Eitner); for Wien komponerede han
Il porno d’oro (Nyudgave i »Denkmäler der Tonk.
in Oesterreich« III—IV). C. studerede Musik hos
Carissimi, men tilhørte opr. den gejstlige Stand.
1646 blev han Kirkekapelmester i Firenze, 1660
Tenorsanger ved det pavelige Kapel i Rom.
Foruden Operaer har han komponeret en Del
Kantater i Carissimi’s Stil.
A. H.
Cestius’ Pyramide, antik Gravbygning i Rom,
opført i Form af en stejl firsidet Pyramide,
37 m høj, 30 m i Firkant. Det Indre er en fast,
betonlignende Masse; udvendig er den beklædt
med Tavl af hvidt Marmor, ved Foden var der
opr. forsk., nu manglende Udsmykning.
Gravkamret midt under Trappen er en ret lille
Tøndehvælving, 6 m lang, 4 m bred, 5 m høj, endnu med
Spor af dekorative Malerier. Adgangen dertil
var opr. gennem en skraa Skakt, der
udmundede midt oppe paa Nordsiden; 1660 lod Pave
Alexander VII indrette Adgang fra Floden.
Forskellige Indskrifter oplyser, at Graven var
bestemt for Gaius Cestius, af den pobliliske
Tribus, og at han havde været Prætor, Tribun
og Medlem af Epulonernes Syvmands
Præste-Kollegium, samt at Pyramiden
overensstemmende med Testamentet rejstes af to af Arvingerne
(Pontius Mela og en Frigiven, Pothus) i 330
Dage. Bl. Arvingerne var ogsaa M. Agrippa,
der døde Aar 12 f. Kr., hvorved er givet en
omtrentlig Tidsbestemmelse for Pyramiden.
Slægten Cestius var plebejisk, men ikke særlig
kendt, og om Gaius C. vides intet sikkert ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
