Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 731 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cervantes Saavedra, Miguel de, Spaniens ypperste Digter, (1547-1616) - Cervantit, d. s. s. Antimonokker. - Cervelatpølse var Pølse tilberedt af Hjernemasse, men er gaaet over til saltede og røgede Pølser af fint hakket Svinekød. - Cervena, se Krivina. - Cervený, Wenzel Franz, Fabrikant og Opfinder af musikalske, mest Blæse- og Slaginstrumenter (1819-96) - Cervera, By i det nordlige Spanien, Prov. Lerida - Cervia, By i Norditalien, Provins Ravenna, ligger 22 km SSØ. f. Ravenna - Cervicapra (Hjorte-Antiloper), se Antiloper. - Cervidæ, se Hjorte. - cervikal (af lat. cérvix, Nakke), hvad der henhører til Nakken. - Cervin, Mont, se Matterhorn. - Cervus, se Hjorte. - Cerylalkohol (Cerotin), C₂₇H₅₅OH, findes som cerotinsurt Ceryl i kin. Voks - Ceryle, se Isfugle. - Ces, det ved et *b* en halv Tone fordybede c, enharmonisk lig med h. - Cesalpino, Andrea (ogsaa kaldet Cæsalpinius), ital. Botaniker, særlig Fysiolog, (1519-1603) - Cesare, da Sesto, se Sesto. - Cesari, - 1) A., se Cesati. - 2) G., se Arpino. - Cesari, Antonio, ital. Forf., (1760-1828)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Malerier og en Mængde aandfulde Tegninger,
hvoraf nogle er gengivne i 2. Udg. af Ch. Dor.
Biehl’s Overs. — Hvad Novellerne angaar,
hvilke ogsaa er udgivne mange Gange, er bl. de
nyeste at nævne: Cuervo’s Udg. af 5
Fortællinger (Strassburg 1908) og Amezua’s af to
Fortællinger (Madrid 1912); en ny samlet Udg. ved
Rodriguez Marín begyndte at udkomme 1914
(Madrid). Af Overs. gives ogsaa et betydeligt
Antal; en dansk af Ch. Dor. Biehl med Titel
»Lærerige Fortællinger« (1780—81); den danske
Gengivelse af Titlen svarer nøje til C.’s egen
Forklaring af den. En enkelt Fortælling La
gitanilla, er blevet særlig berømt og har givet
Stof til P. A. Wolf’s Drama Pretiosa med C. M.
v. Weber’s smukke og populære Musik.
Numancia oversatte F. de la Motte Fouqué (1811);
»Mellemspillene« er ligeledes gengivne i det
tyske Sprog, ved A. F. v. Schack, d. v. s. 4
af dem i »Spanisches Theater« (1845), og H.
Kurz, nemlig i M. Rapp’s »Spanisches Theater«
(II, 1868), men hele C.’s Théâtre har A. Royer
oversat, til Dels i Uddrag (Paris 1862). —
Fuldstændigere Udg. af C.’s Værker (de fleste dog
med Udeladelse af de dram.) har man
adskillige af, saaledes Madrid (1846) (ɔ: 1. Bd af
Biblioteca de autores españoles, ved Aribau) og
den store, meget smukt udstyrede i 12
Kvartbind (1883) — de Bd, hvori »Don Quijote«
findes, er trykte i Argamasilla, de andre i Madrid;
Udgiverne var Cayetano Rosell og J. E.
Hartzenbusch, mod hvis Tekstkritik der er gjort
berettigede Indvendinger. En eng. Overs. af alle C.’s
Værker begyndte at udkomme i Glasgow 1900,
under Fitzmaurice-Kelly’s Ledelse. (Litt.: R.
L. Máinez, C. y su época [Jerez de la
Frontera 1901]; E. Cotarelo y Mori, Efemérides
cervantinos [Madrid 1905]; J.
Fitzmaurice-Kelly, Miguel de C. S. [Oxford 1913];
C. Pèrez Pastor, Documentos cervantinos
hasta ahora inéditos [Madrid 1897—1902, 2 Bd];
L.-Rius, Bibliografia critica de las obras de
M. de C. S. [Madrid 1895—1905]; A.
Morel-Fatio, Afh. »D. Quijote« som Kulturskildring,
i Études sur l’Espagne, I, 2. Udg. [Paris 1895];
J. Martinez Ruiz, La ruta de Don Quijote
[Madrid 1905]. Desuden en Mængde mindre Afh.
i Tidsskr fra de senere Aar, navnlig i Revue
hispanique).
E. G.

Cervantit, d. s. s. Antimonokker.

Cervelatpølse var opr. Navnet paa Pølse
tilberedt af Hjernemasse, men det er
efterhaanden gaaet over til at betegne saltede og røgede
Pølser af fint hakket Svinekød.
R. H.

Cervena, se Krivina.

Červený [↱t∫ærvæni.], Wenzel Franz,
Fabrikant og Opfinder af musikalske, mest
Blæse- og Slaginstrumenter (1819—96), anlagde
1842 en stor Fabrik for Messinginstrumenter
samt Klokkestøberi i Königgrätz, der siden 1876
fører Firmaet »W. F. C. und Söhne«. Af hans
mange Opfindelser, der har vundet stor
Anerkendelse og Udbredelse, kan nævnes
Instrumenterne Fonikon, Baroxyton, Kornon,
Kontra- og Subkontrafagot o. s. v., forsk. tekn.
Forbedringer og Nydannelser, navnlig paa
Ventilinstrumenternes Omraade, o. s. fr.
S. L.

Cervera [þær↱væra], By i det nordlige Spanien,
Prov. Lerida, ligger i en frugtbar Egn ved
Banen til Barcelona og ved Floden C., der her
falder i Segre. (1900) 4350 Indb. C. var fra 1717
Sæde for et Univ., der senere forlagdes til
Barcelona.
H. P. S.

Cervia [↱t∫erv_ia], By i Norditalien, Provins
Ravenna, ligger 22 km SSØ. f. Ravenna i
Nærheden af Kysten i en sumpet Egn. (1911) 9850
Indb. C. har en smuk Domkirke og driver
betydelig Handel med Salt.
H. P. S.

Cervicapra (Hjorte-Antiloper), se
Antiloper.

Cervidæ, se Hjorte.

cervikal (af lat. cervix, Nakke), hvad der
henhører til Nakken.

Cervin, Mont [↱mǡ-sær↱vǣ], se Matterhorn.

Cervus, se Hjorte.

Cerylalkohol (Cerotin), C₂₇H₅₅OH, findes
som cerotinsurt Ceryl i kin. Voks, fremdeles
ogsaa i Carnaubavoks og i Bivoks. Den er
voksagtig krystallinsk og smelter ved 76—79°.
(O. C.). R. K.

Ceryle, se Isfugle.

Ces, det ved et ♭en halv Tone fordybede
c, enharmonisk lig med h.

Cesalpino [t∫esal↱pino], Andrea (ogsaa
kaldet Cæsalpinius), ital. Botaniker, særlig
Fysiolog, f. 1519, d. 1603 som Pave Clemens VIII’s
Livlæge. Han studerede Filosofi, Medicin og
Naturhistorie i Pisa og blev smst. Bestyrer af
den bot. Have. Særlig berømt er hans Værk:
De plantis, libri XVI (Firenze 1583; Rom 1603),
hvori han opstiller et Plantesystem i 15 Klasser;
efter vore Begreber er det højst unaturligt, og
de forskelligste Planter er samlede i samme
Klasse; men ikke desto mindre er hans Værk
epokegørende i Botanikkens Historie, idet han
idelig søger at udlede det for Klassifikationen
principielt væsentlige af det ved den
umiddelbare Iagttagelse givne. Særlig første Bog af
nævnte Værk er interessant og betydningsfuld,
idet hans Teori og Metode deri er givet. Han
lægger særlig Vægt paa
Forplantningsorganerne (Blomsten) som systematisk væsentlige; men
han hylder rigtignok Aristoteles’ Lære, at
Planterne intet Køn har. Han fremsætter en
egenartet Metamorfoselære, særlig vedrørende
Blomstens Forklaring, og fysiol. har han en Teori
om Plantens Ernæring; at Bladet herved
spiller nogen Rolle, er ham ganske ubekendt. —
Cæsalpinia-Slægten har af Linné faaet Navn
efter ham.
V. A. P.

Cesare [↱t∫æsare], da Sesto, se Sesto.

Cesari [↱t∫æsari], 1) A., se Cesati. 2) G.,
se Arpino.

Cesari [↱t∫æsari], Antonio, ital. Forf., f. i
Verona 16. Jan. 1760, d. i Ravenna 1. Oktbr
1828. Denne Mand, som af Livsstilling var
Ordensgejstlig og derhos Medlem af en Mængde
Akademier og lærde Selskaber, ofrede sine fleste
Kræfter paa at rense det ital. Sprog, som han
fandt befængt med en Masse Gallicismer og lgn.
Tilsætninger. Ensidig begejstret for 14. Aarh.
og dets Sprog viste han sig som ivrig Purist i
sin Udg. af Crusca-Akademiets Ordbog
(1806—09, 7 Bd), hvilken paadrog ham et skarpt
Angreb af Digteren Monti. I sine forsk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>