Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Céret, By i det sydlige Frankrig, Dept. Pyrénées-Orientales - Ceretto Sannita, By i Syditalien, Prov. Benevento, ligger 30 km NV. f. Benevento - Céreus Haw., Slægt af Kaktusfam. med opret og søjleformet ell. slangeagtig bugtet Stamme, der forgrener sig meget sparsomt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men n. A., 30. Apr., sejrede disse smst. over
Spanierne.
G. Ht.
Ceretto [t∫e-] Sannita, By i Syditalien, Prov.
Benevento, ligger 30 km NV. f. Benevento. (1911)
5500 Indb. C. S. er Bispesæde.
H. P. S.
Céreus [↱se´rəus] Haw., Slægt af Kaktusfam.
med opret og søjleformet ell. slangeagtig bugtet
Stamme, der forgrener sig meget sparsomt.
C.-Arter med Søjlestamme kan baade blive høje og
naa en ret betydelig Tykkelse samt indeholde saa
stor en Vedmasse, at denne lader sig anvende
som Gavntræ; nedentil dækkes den ældre
Stamme med en Slags Korkdannelse. C.-Arter, hvis
Stængler er tynde og slappe, fæster sig ved
Hæfterødder til Klipper, Træer, Mure o. desl.,
ell. de lever rent epifytisk, hængende ned fra
Grenene af deres Værtplante. Hos alle bærer
Stænglen mere ell. mindre fremtrædende
Ribber og derimellem smalle ell. brede og dybe ell.
meget jævne Furer; ofte er Overhuden
voksklædt, enten hele Livet igennem ell. kun i den
yngre Alder, hvilket giver Stammen et
blaadugget Skær. Bladene, som kun lader sig paavise
hos Kimplanten, er uanselige og mest
skældannede. Fra de ældre Areoler, d. e. de torne- og
oftest tillige haarfiltbærende Puder, udspringer
saavel Grene som Blomster. Disse, der næsten
udelukkende sidder enkeltvis, er store og hvide
ell. røde, sjælden gule, orange ell. grønne;
Blostret er regelmæssigt og skaalformet ell.
tragtformet og med tydeligt Rør, men kan, naar Røret
forlænges og krummer sig, hos nogle nærme sig
til Zygomorfi; de enkelte Blade er af meget
forsk. Længde, de ydre bægerlignende. De
talrige Æg har lange Navlestrenge, der ofte er tæt
og buskformet samlede paa Ægstolene; idet disse
Strenge og Frugtknudens Vægge forslimer,
bliver det glatte ell. vortede Bær meget saftigt. —
Over 100 beskrevne Arter (Drude angiver 220),
der især vokser i Meksiko, men tillige paa
Antillerne og i de nordlige Dele af Sydamerika,
baade mod Ø. og V. De søjleformede C.-Arter,
de ganske udelte ell. de kandelaberformet
forgrenede, danner en Vegetationstype af yderst
karakteristisk Habituel, der i øvrigt ogsaa
antages af visse Euphorbia-Arter fra lgn.
Voksesteder. Størst af alle og af mest landskabelig
Virkning er C. giganteus Eng., som opnaar en
Højde af 20 m og en Alder af henved 50 Aar.
Dens Stamme har 18—24 Ribber og tætstillede
Areoler; enten er den ugrenet, ell. oftest bærer
den 1—9 lodret opstigende og tykke Grene. De
hvidlige Blomster, der sidder i Spidsen af
Grenene, er c. 10 cm lange og 13 cm i Tværmaal.
C. giganteus er karakteristisk for Stepperne i
Arizona og Ny-Meksiko (østlige Kalifornien),
hvor dens røde Frugter er et vigtigt
Fødemiddel for Indb. C. peruvianus (Linn.) Haw. fra
Sydamerika har ligeledes en kun svagt
forgrenet, men kraftig og anselig Stamme og 6—10
stærkt fremspringende Ribber. Den dyrkes i
adskillige Varieteter og monstrøse Former,
saaledes C. monstrosus (Klippekaktus), hos
hvilken Ribberne er opløste i talrige,
sammentrykte og uregelmæssig ordnede Puder ell.
Vorter. — Nogle Arter er stærkere leddede og
oprette, men støtter dog deres Stammer, hvor de
finder Lejlighed dertil; Hæfterødder dannes
ikke. Til denne Gruppe hører f. Eks. C.
colubrinus Otto (C. Baumannii Lem.) fra Argentina
med 10—12 Ribber og orangefarvede Blomster;
endvidere C. Bonplandii Parm. (Brasilien), der
har 4—5 noget snoede Ribber paa en blaagrøn
Stamme. — De i det flg. nævnte Arter har
leddet Stamme, de klatrer ved Hjælp af
Hæfterødder og kan leve epifytisk. C. flagelliformis Mill.
(Slangekaktus, Meksiko) har slappe og
piskeformede Led med 10 Furer og tæt trængte
Areoler; Blomsterne er purpurrøde; den dyrkes
meget alm. i Værelser (se farvetrykt Tavle
»Kaktus o. l.« Fig. 1). Nær den staar C.
flagriformis Zucc., der ligeledes er fra Meksiko. C.
grandiflorus Mill. (Nattens Dronning)
 |
| Céreus. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
