Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cerebrallyd skal gengive sanskrit, murdha-nya, de med ombøjet Tungespids udtalte Konsonanter - Cerebration, Hjernevirksomhed, især den Del af Hjernens Virksomhed, til hvilken de sjælelige Fænomener er knyttede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ḍ, ḍh, ṇ, š, r; ṛ findes dialektisk i England og
Amerika. I Sverige (med Undtagelse af det
sydlige) udtales rt og rd som (ṛ)ṭ og (ṛ)ḍ. I Norge
er den tykke Ganehvælvudtale karakteristisk
for hele Østlandet undtagen den nordligste Del;
disse Konsonanter er de cerebrale r, t, d, s, n,
l og ł (ɔ: tykt l), hvilke i Lydskrift betegnes
ved . under Bogstavet; udførligt herom hos J.
Storm, »Norvegia«, S. 100—111. Disse Lyd
synes ikke at være opr. i de indoeuropæiske
Sprog, men anses for udgaaede fra r. De findes
behandlede i enhver fonetisk Lærebog.
H. F.
Cerebration, Hjernevirksomhed, især den Del
af Hjernens Virksomhed, til hvilken de sjælelige
Fænomener er knyttede. At der virkelig bestaar
en saadan Forbindelse mellem det sjælelige og
visse Hjerneprocesser, fremgaar af en Række
forsk. Kendsgerninger, der tillige kaster noget,
om end sparsomt Lys over selve C.’s Natur.
1) Hvis en Sansenerve overskæres ell.
sammenpresses, vil en Paavirkning paa Sanseorganet
ikke kunne fremkalde nogen Fornemmelse, og
hvis en Bevægenerve paa lgn. Maade
beskadiges, kan en Beslutning ikke udløse en
vilkaarlig Bevægelse af den paagældende Muskel.
Allerede dette tyder paa, at Hjernen er Sædet
for de sjælelige Fænomener. 2) Yderligere
bekræftes dette derved, at sikre Tegn paa
Sjæleliv kun lader sig paavise hos Dyr, der er
udrustede med en Hjerne. Direkte iagttage
Sjæleliv hos andre Væsner kan man ikke, men naar
disse under ny, uvante Forhold udfører
hensigtsmæssige Handlinger, til hvilke der ikke —
p. Gr. a. Forholdenes Nyhed — kan foreligge
medfødte Dispositioner i Nervesystemet, saa
maa man antage, at Handlingerne er ledede af
sjælelig Virksomhed. De laveststaaende Dyr,
hos hvilke man har ment at kunne iagttage
saadanne individuelle Tilpasninger for ny
Forhold, er Muslingerne, men det er ogsaa det
laveste Trin i Dyreriget, hvor et til Hjernen
svarende Centralorgan forekommer. 3) Da
Tilstedeværelsen af en Hjerne synes at være den
nødvendige Betingelse for, at Sjælelivet kan naa
en saadan Udvikling, at det med Sikkerhed kan
paavises, maa der utvivlsomt bestaa en
Forbindelse mellem Hjernens Størrelse og Sjælelivets
Udvikling. Det kan dog ikke være Hjernens
absolutte Vægt, som er det afgørende, thi store
Partier af Hjernen har intet med det sjælelige
at gøre, men regulerer Livsprocesserne:
Blodomløb, Aandedræt, Fordøjelse o. s. v. Disse
Centrer maa være desto større, jo større
Legemet er, og følgelig gælder det om, at
Forholdet mellem Hjernens Vægt H og Legemets
Vægt L bliver saa stort som muligt. Men hvis
Brøken H/L er den samme for to forsk. Dyr,
vil det af dem aabenbart være gunstigst stillet
for sjælelig Udvikling, hvis absolutte Hjernevægt
H er størst. Naar Sjælelivets Udvikling saaledes
maa antages at vokse saavel med H som med
H/L, saa maa den staa i ligefremt Forhold til
Kvadratet paa Hjernens Vægt og i omvendt
Forhold til Legemets Vægt. Denne Sætning
synes gennemgaaende at stemme med Erfaringen,
idet Størrelsen H2/L er betydelig større for
Mennesket end for noget Dyr; nærmest
Mennesket kommer Menneskeaberne og Elefanterne
og derefter de øvrige Pattedyr og Fugle i en
Rækkefølge, der svarer ganske godt til de
Forestillinger, man har om deres Intelligens. 4) Det
er, saavidt vides, udelukkende Storhjernens
graa Bark, til hvis Virksomhed de sjælelige
Fænomener er knyttede. Beskadigelser af denne
Del af Hjernen synes altid at medføre sjælelige
Forstyrrelser, som dog ofte kan være saa lette,
at de kun lader sig paavise ved finere
Undersøgelsesmetoder. Derimod synes sjælelige
Forstyrrelser, som f. Eks. Sindssygdomme,
ingenlunde altid at være betingede af Forandringer i
Storhjernen. Men i nogle Tilfælde af denne Art
har man paavist kem. Forandringer i visse
Dele af Hjernevævet, og det er ret sandsynligt,
at de altid forekommer, men at vore kem.
Metoder er for grove til at paavise dem. 5) For at
kunne arbejde, kræver Hjernen, som ethvert
andet Organ, en stadig Blodtilstrømning,
Storhjernens Bark er endog det af alle Organer, der
er rigeligst forsynet med Blodkar. Standser man
Blodtilstrømningen, f. Eks. ved en
Sammenpresning af Halspulsaarerne (et farligt
Eksperiment!), saa ophører Hjernen at arbejde, men
dermed bliver Individet bevidstløst; Hjernens
normale Funktion er altsaa en absolut
nødvendig Betingelse for Sjælelivet. 6) Naar et Organ
arbejder, bliver Stofskiftet livligere, hvilket især
viser sig derved, at den pr Sek. udaandede
Kulsyremængde forøges. Samtidig udvider de finere
Arterier i Organet sig reflektorisk, saa at der
indtræder en stærkere Blodtilstrømning til
Organet. Begge disse Forhold er ogsaa paaviste for
Hjernens Vedk. under aandeligt Arbejde, og
det er tilmed konstateret, at den pr Sek.
udaandede Kulsyremængde er desto større, jo
større Opmærksomhedsanspændelse det
aandelige Arbejde kræver.
De sidstnævnte Kendsgerninger viser, at C.,
ligesom andre Organers Virksomhed, bestaar i
en Dissimilation, en delvis Sønderdeling af de
levende Æggehvidestoffer, hvorved disses kem.
Energi transformeres i andre Energiformer.
Der kan saaledes ved enhver Nerveproces
paavises Udvikling af Elektricitet, og under
aandeligt Arbejde har man i visse gunstige
Tilfælde ment at kunne paavise
Temperaturstigninger paa indtil 0,1° C. Konstant er dette dog
næppe, og det har heller ikke noget at sige,
hvis nærmere Undersøgelser skulde vise, at der
i Alm. ingen Temperaturforandring finder Sted,
thi kem. Processer kan godt forløbe uden
Varmetoning. Samtidig med Dissimilationen
foregaar der saa en Assimilation, en delvis
Genopbygning af de levende Æggehvidestoffer ved
Hjælp af de med Blodet tilførte Stoffer. Men
hvorfor der netop til disse Energiomsætninger
i Hjernen er knyttet sjælelige Fænomener
derom ved vi aldeles intet. Med Sikkerhed kan kun
siges, at selv forholdsvis enkle sjælelige
Fænomener kræver en samtidig Virksomhed af et
stort Antal Nevroner paa forsk. Steder af
Hjernen. Man har undertiden tænkt sig — maaske
dog mere som Anskuelsesbillede end som egl.
Teori —, at der til enhver Forestilling svarede
en C. af et enkelt Nevron. En saadan
Opfattelse er uholdbar, da vi véd, at f. Eks.
Lydbillederne af Ord har deres Sæde ikke i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
