Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cephalophora, »de hovedbærende«, blev opr. anvendt som Samlenavn for alle de Bløddyr, der har et tydeligt afgrænset Hoved - Cephalopoda, se Blæksprutter. - Cephalothorax er et i Zoologien brugt Udtryk og betegner at Hoved og Bryst er ammensmeltede med hinanden - Cepheus, et under vore Bredder circumpolart Stjernebillede i Nærheden af Nordpolen - Cephissus, se Kefissos. - Cephus (- Halmhveps), se Træhvepse. - Cepolidæ, mindre, langstrakte, sammentrykte, smaa- og glatskællede Pigfinnefisk - Cepphus, se Alkefugle, S. 516. - Ceprano, By i det mellemste Italien, Prov. Rom, ligger 18 km SØ. f. Prosinone ved Liri - Cer, se Cerium. - Cera (lat.), d. s. s. Voks. - Cerafanier, halvt gennemsigtige Voksrelieffer - Ceram (Seran), den største Ø blandt de sydlige Molukker, ligger N. f. Amboina og Banda-Øerne - Cerambycidæ, Underfam. af Træbukkenes store Fam., kendelig paa et skraat nedadstillet Hoved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hoved. Senere er Navnet anvendt i snævrere Bet.,
idet først Blæksprutter, senere ogsaa Skallus
og Søtænder blev udskilte, saaledes at C. nu
maa betragtes som Synonym med Gastropoda
(Snegle).
C. M. S.
Cephalopoda [-fa-], se Blæksprutter.
Cephalothorax [-falo↱to.raks]. Ordet, der er
sammensat af de to gr. Ord ἡ κεφαλή og ὁ θώραξ
(Hoved og Bryst), er et i Zoologien og navnlig
inden for Leddyrene ofte brugt Udtryk og
betegner den forreste Del af Dyrets Legeme, naar
dettes Hoved og Bryst mere ell. mindre
inderlig er sammensmeltede med hinanden.
C. W.-L.
Cepheus [-fæ^us], et under vore Bredder
circumpolart Stjernebillede i Nærheden af
Nordpolen, indeholder efter Backhouse 257 for det
blotte Øje synlige Stjerner; den klareste α
(Alderamin) er af 3. Størrelse. Af
Dobbeltstjerner kan mærkes κ, Hovedstjernen er
grønlig, Ledsageren blaa (4. og 8. Størrelse); β
grøn, af 3. Størrelse, der tillige er
spektroskopisk dobbelt med en Periode paa 0,19 Dage, med
en Ledsager af 8. Størrelse; δ, der, foruden at
være en Dobbeltstjerne med en blaa Ledsager
af 7. Størrelse, hører til de foranderlige
Stjerner (paavist af Goodricke 1784) med en
regelmæssig Periode paa 5,37 Dage, hvori den
varierer sin Lysstyrke med henimod en hel
Størrelsesklasse. Af andre foranderlige Stjerner i C.
er der hidtil fundet 26 til, hvoraf 2 er
Algolstjerner; μ er den stærkest rødfarvede af alle
den nordlige Himmels, for det blotte Øje
synlige, Stjerner og kaldtes derfor af Herschel
»Garnet Sidus« ɔ: Granatstjernen; den nævnes
ogsaa af Ptolemaios i Almagest. Dens Lys
varierer mellem 4. og 5. Størrelse i en ukendt
Periode. I dette Stjernebillede findes fl. rige
Stjerneklynger, der er fotograferede af Roberts
og Barnard.
J. Fr. S.
Cephissus [-↱fi-], se Kefissos.
Cephus [-fus] (— Halmhveps), se
Træhvepse.
Cepolidæ, mindre, langstrakte, sammentrykte,
smaa- og glatskællede Pigfinnefisk med
temmelig store Øjne og meget lang Rygfinne, der
ligesom Gatfinnen bestaar af lutter bløde Straaler,
medens de bryststillede Bugfinner har een
Pig- og fem Blødstraaler. Halehvirvlernes Antal er
meget stort. Ved Europas Kyster træffes en
enkelt Art (Cepola rubescens).
(H. J. P.). Ad. J.
Cepphus [-fus], se Alkefugle, S. 516.
Ceprano [t∫e↱prano], By i det mellemste
Italien, Prov. Rom, ligger 18 km SØ. f.
Prosinone ved Liri og ved Banen fra Rom til Neapel.
(1911) 6450 Indb. I Nærheden af C. ligger Rester
af det gamle Fregellæ.
H. P. S.
Cer, se Cerium.
Cera (lat.), d. s. s. Voks.
Cerafanier, halvt gennemsigtige Voksrelieffer,
der fremstilles, ved at man støber farvet Voks i
Gipsforme. C. gøres ogsaa af Sæbe.
K. M.
Ceram (Seran), den største Ø blandt de
sydlige Molukker, ligger N. f. Amboina og
Banda-Øerne, 17180 km2 med c. 200000 Indb., er
væsentlig opbygget af Granit og krystallinske
Skifre, som danner et c. 1500 m højt
Bjergland. Mod Ø. findes 300—700 m høje
Kalkstensklipper, og mellem dem og Kysten findes lavt,
skovklædt Bakkeland. Det højeste Punkt paa C.
er Nusaheli (2960 m). Klimaet er tropisk. Alle
Aarstider er rige paa Regn, og Skove dækker
derfor det meste af Øen. Dyreverdenen ligner
Ny Guineas, der findes Pungdyr og Kasuarer.
Indb. hører til den malajiske Sprogæt. Ved
Kysten er de Muhammedanere ell. Kristne; i det
lidet kendte Indre Hedninger. Den vigtigste
Havn er Savai paa Nordkysten. C. hører til
Residentskabet Amboina.
M. V.
Cerambycidæ, Underfam. af Træbukkenes
store Fam., kendelig paa et skraat nedadstillet
Hoved og paa, at Indersiden paa
Forskinnebenene mangler Fure. Det er som oftest store,
anselige Insekter af elegant Form og meget
hyppig, navnlig i Troperne, med glimrende
Farver. Gruppen optræder ogsaa i Danmark med
et betydeligt Antal Former, bl. hvilke nogle af
de største og skønneste Biller findes. De fleste
af dem træffes som udviklede Insekter
sværmende paa Blomsterne, navnlig Skærm- og
Kurvblomstrede, hvorimod de som Larver lever
i Træernes og Buskenes Ved, fortrinsvis i det
døde, henraadnende, men ogsaa i frisk Træ,
i hvilket Tilfælde de ikke gør ringe Skade.
Bl. de ganske uskadelige maa navnlig Slægten
Leptura m. fl. Arter og nærstaaende Slægter
nævnes. Rhagium (se farvetrykt Tavle »Biller«,
Fig. 57), hvortil den almindeligste Træbuk, R.
inquisitor, hører, indbefatter bl. a. Arten R.
indagator, der angriber syge og udgaaede
Graner og borer sine Gange ind i disses Ved. Dens
Puppeleje er mellem Bark og Ved, dannet af
en elliptisk Ring af afbidte Borespaaner.
Nærstaaende Slægter er Callidium og Hovedslægten
Cerambyx; den første angriber navnlig det
forarbejdede Træ (Tømmer i Husene), den anden
derimod forsk. Skovtræer. Kun een
herhenhørende Art, C. heros, der i øvrigt først
optræder nede i Mellemeuropa og er Europas
største Træbuk, har virkelig forstlig Bet., idet dens
Larve borer sine mægtige Gange i gl. Ege. Det
menes at være denne Larve, som Plinius under
 |
| Leptura amarta med Larve. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
