Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Centralantændelse ved Metalpatroner til Bagladegeværer - Centralasien, et til forsk. Tider meget forsk. opfattet geografisk Begreb - Centralbanegaard, se Banegaard. - Centralbevægelse, den Bevægelse, et Legeme udfører, naar det kun paavirkes af Centralkraften - Centralbygning kaldes en Bygning, som ikke er langagtig, men er grupperet omkr. et Midtpunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Centralantændelse ved Metalpatroner til
Bagladegeværer bestaar deri, at Tændsatsen er
anbragt i en Fænghætte, der udvendig fra er
indsat i et Fænghætteleje i Bunden af
Patronhylstret. Fænghættelejet er formet som en lille
Ambolt, mod hvilken Slagstiften ved Skuddets
Affyring bringer Tændsatsen til Eksplosion, og
fra hvis Fod der gennem Patronens Bund er
udboret Ildkanaler, gennem hvilke Eksplosionen
forplantes ind til Krudtladningen. C. har p. Gr.
a. Antændelsens større Hurtighed og Sikkerhed
og Tændsatsens nøjagtigere bestemte Størrelse
nu overalt fortrængt Randantændelse
(s. d.).
(E. P.). C. Q.
Centralasien, et til forsk. Tider meget forsk.
opfattet geografisk Begreb, betegner hos Karl
Ritter det egl. Asien i Modsætning til Halvøerne
og Øerne, hos Alexander Humboldt
Strækningerne mellem Altaï og Himalaya og hos russ.
Forskere Landene Turan og Østturkestan. En
videnskabelig, om end maaske noget ensidig
Afgrænsning er i den nyeste Tid forsøgt af F. v.
Richthofen paa Grundlag af de hydrografiske
Forhold; i sit Værk over Kina (1877) definerer
han C. som den Del af det østasiatiske Højland,
der i den sidste geologiske Periode ikke har
haft Afløb til Havet. Fra dette Synspunkt faar
C. en Størrelse af c. 6,5 Mill. km2, og Grænserne
bliver mod N. Altai, mod Ø. Khinganbjergene
og Vandskellet for de kinesiske Floder
Jang-tse-kiang og Hoangho, mod S. Tibets Højland, mod
V. Pamir. Som Modsætning til det egl. C.
opstiller han endvidere de periferiske Egne ɔ:
de Landstrækninger, hvis Vand enten har Afløb
til Havet ell. til saadanne Indsøer, der indtil en
geologisk set ny Tid har været Dele af Havet
(Kaspiske Hav, Aralsøen). Det indre af C.
bestaar af talrige, mere ell. mindre skilte
Lavninger. Da det ved Forvitringen frembragte
Materiale ikke skylles bort, men samler sig i
Lavningerne, er C. Genstand for et rask
fremskridende Nivellement. Under Indflydelse af det
tørre Klima er Steppe- og Ørkennaturen næsten
overalt fremherskende, Plante- og Dyrelivet er
ringe, og de faa Beboere lever enten som
Oasebeboere ved Bjergenes Fod ell. som Nomader.
(C. C. C.). M. V.
Centralbanegaard, se Banegaard.
Centralbevægelse, den Bevægelse, et Legeme
udfører, naar det kun paavirkes af en Kraft,
Centralkraften, der er
rettet mod et fast
Punkt (Centrum).
Lad dette Punkt
være O, og lad
Legemet være ved
A og have en
Hastighed, der i
Øjeblikket er rettet
mod B.
Tiltrækningen fra O vil
da aldrig kunne
bringe Legemet
ud af den Plan
(Figurens Plan),
der er bestemt ved Linien AB og Punktet O; den
Bane, Legemet kommer til at gennemløbe,
bliver følgelig plan. Forbindelseslinien mellem
Legemet og O kaldes Radius vektor ell.
Ledestraalen; om denne Linie kan bevises, at
den i lige lange Tider beskriver
lige store Arealer, altsaa, at de
Arealer, den beskriver, forholder sig som de dertil
anvendte Tider, hvilken Sætning, anvendt paa
Planetbevægelsen, kaldes Kepler’s anden Lov.
For at bevise dette, kan man tænke sig, at
Kraften, i St f. at virke stadig, virker som en
Række Stød, der følger efter hverandre med
lige store Tidsmellemrum. Lad AB være den
Vej, Legemet vilde tilbagelægge i en saadan
lille Tidsdel, om det var overladt til sig selv,
og lad det i A faa et Stød rettet mod O, der
giver det en Hastighed, som i samme Tid vilde
føre det til C. Legemet vil da p. Gr. a. de to
samvirkende Hastigheder, det har, gennemløbe
Diagonalen AD i Parallelogrammet ABDC. Blev
Legemet nu overladt til sig selv, vilde det i
den næste Tidsdel gaa fra D til E, og da
Hastigheden ikke vilde forandres, er DE=AD.
Men i D faar det et nyt Stød, der giver det en
Hastighed, som i samme Tid vilde føre det til
F, hvorfor dets virkelige Bane bliver
Diagonalen DG o. s. v. Men Trekanten med AD til
Grundlinie og O til Toppunkt er lige stor med
den Trekant, der har, DE til Grundlinie og
ligeledes O til Toppunkt, fordi AD og DE er lige
store. Den sidste Trekant ODE er atter lige
stor med Trekanten ODG, fordi de har OD til
fælles Grundlinie og lige store Højder, eftersom
GE er parallel med OD. Følgelig er Trekanten
OAD, der blev beskrevet i den første Tidsdel,
lige stor med ODG, der beskreves i den anden,
o. s. fr. for alle Trekanter, der beskrives i de flg.
lige store Tidsdele. Da Sætningen gælder, hvor
smaa Tidsrummene end tages, maa den ogsaa
gælde, naar Kraften virker uafbrudt; i dette
Tilfælde gaar den nys betragtede, af rette
Linier sammensatte Bane over til at blive krum,
som den altid er ved de virkelige C. For en
Planet, der drejer sig om sin Akse samtidig
med, at den gaar rundt om Solen, kan
Arealsætningen selvfølgelig ikke anvendes paa
Planetens enkelte Dele, men den gælder for
Planetens Midtpunkt (Tyngdepunkt). For Maanen
og Jorden, der i Forening kredser om Solen,
gælder den med stor Tilnærmelse om de to
Kloders fælles Tyngdepunkt.
K. S. K.
Centralbygning kaldes en Bygning, som
ikke er langagtig, men er grupperet omkr. et
Midtpunkt; den kan være rund, firkantet ell.
mangekantet, den kan dækkes af et Tag ell. en
Kuppel. Dens Ejendommelighed er det sluttede
i Anlægget og det symmetriske i Opbygningen.
C. kendtes allerede i Oldtiden (Pantheon i Rom,
Termerne, Mausoleerne), blev hyppig anvendt i
den kristelige Kunst til Daabs-, Grav- o. a.
Kapeller, sjældnere til store Kirker p. Gr. a.
konstruktive Vanskeligheder (dog kan nævnes
Sofiekirken i Konstantinopel, Münster i Aachen,
Peterskirken i Rom før Langhusets Tilbygning
etc.). I den verdslige Bygningskunst findes C.
anvendte til Villaanlæg i den ital. Renaissance,
f. Eks. Villa Rotonda ved Vicenzia,
Udstillingsbygninger, Cirkusbygninger, Panoramaer etc. i
Nutiden. I Sverige findes en Række moderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
