Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Celle (biol.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Planter, Hørrens og en Del andre, men ikke alle
Bast-C., saftige Frugters C. I mange Tilfælde
undergaar Væggene dog væsentlige kem.
Forandringer under Udviklingen; man faar da
forslimede, forveddede, forkorkede, forkislede og
forkalkede Vægge, hvis Navne betegner
Processens Art, jfr Art. Kork, Ved o. s. v. Hos
Planterne forekommer i visse Tilfælde en
Intercellularsubstans, f. Eks. Fig. 13; det
er Midtlamellen, der er udviklet stærkt og
oftest forslimet. Hos Planterne opstiller man
sædvanlig kun 3 C.-Typer, der dog ikke skarpt
lader sig afgrænse, nemlig Parenkym-C.,
Prosenkym-C. og Hyfer. Den typiske
Parenkym-C. (Kort-C.) har omtr. lige stort Tværmaal
efter alle Retninger og er rundagtig ell.
mangekantet med brede Vægflader. Den
almindelige Parenkym-C. har sædvanlig en tynd, især
af Cellulose ell. sjældnere af Træstof dannet
Væg, rundagtige Porer, naar Porer
overhovedet forekommer, og et stort Rum; den
forekommer foruden i yngre Væv, hvor den er rig paa
Cytoplasma (Fig. 2), især i Stænglers Marv og
Bark, i »Kødet« hos Blade og Frugter, i Knolde
o. l. Bearbejdelse og Omdannelse af Næring
foregaar i slige C., og de tjener som Gemmested for
Forraadsnæring i Frø, Knolde o. l. Der er saa at
sige altid C.-Mellemrum mellem de til Væv
forenede Parenkym-C., hvorved disse C.’s
Vekselvirkning med Atmosfæren i høj
Grad lettes. Særegne, afvigende
Former af Parenkym-C. er
Kork- og Sten-C. Parenkym-C. kan være
grenede, f. Eks. de stjerneformede
Marv-C. hos Siv o. a.
Prosenkym-C. (Lang-C. ell. Rør-C.) er
mange Gange længere end bred, den
er tilspidset i begge Ender. Den er
sædvanlig ikke grenet, har smaa,
sparsomt anbragte Porer i
Væggene, der oftest er tykke og
træagtige. Indholdet svinder sædvanlig
bort, idet C. hyppigst har den rent
mekaniske Opgave at afstive
Planten. Herhen Ved-C. (se Ved) og
Bast-C. (se Bast). Hyfe kaldes
traadformede, tynde, grenede C.,
som alene vokser i Spidsen. De
findes hos Vandsvampene samt hos en Del
Alger (Fig. 14) og kan flette sig sammen til store
Væv. Ogsaa de hos Vortemælk o. a. Planter
forekommende lange Mælkerør hører til
Hyfe-Typen. Betegnelsen »Hyfe« bruges ogsaa om de
tynde, grenede Traade, hvoraf de højere
Svampe er byggede. Disse Hyfer afviger fra de
førstnævnte ved, at der, efterhaanden som Traaden
ved sin Spidsevækst bliver længere, opstaar
Tværvægge, saa at Traaden bliver en C.-Række,
en celledelt Hyfe.
4) Dyrenes C. viser i sjældnere Tilfælde
ganske lgn. Bygning som den for Plante-C.
typiske, saaledes f. Eks. de centrale Akse-C. i
Følerne (Tentaklerne) hos visse Polypdyr
(Fig. 15) o. a. Men som Regel dannes der ikke C.-Saft,
i alt Fald ikke store Saftrum, navnlig ikke hos
de højere Dyr, og Væggen er hos Dyrene
langtfra en saa typisk Bestanddel af C. som hos
Planterne. En stor Mængde dyriske C. er selv
 |
| Fig. 13. Tværsnit af Løvet af Blæretang (Facus vesiculosus). A i tør Tilstand; Cellerne stærkt sammenfaldne, Rummene uregelmæssig foldede. B i opsvulmet Tilstand (en Del af det samme Snit; tilsvarende Celler mærkede med samme Bogstaver); den forslimede Midtlamel (m) er svulmet stærkt op, umiddelbart om hvert Cellerum er der et mere lysbrydende, tættere Lag (l). En vis ydre Lighed med Brusken (Fig. 17) er umiskendelig. (Warming.) |
|
| Fig. 14. Et lille Stykke af en stor encellet Alges Hyfe (Udotea). Grenen nederst til venstre slutter sig sammen med andre og fletter sig med disse sammen til et Barklag. (Reinke.) |
|
| Fig. 15. Brudstykke af en Tentakel af en Hydroidpolyp. Inderst ses en af de store, stive Akseceller med tydelig Væg og det halve af en anden. Udenom ses Huden med forskellige Organer. (Efter Bergh.) |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
