Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Celle (biol.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dannes af over hverandre staaende C., idet
Tværvæggene helt ell. delvis forsvinder; saaledes
afledes Kar af C. Efter at R. Brown (1833)
havde opdaget Cellekernen, som ndf. omtales,
og Schleiden (1838) havde paavist dens alm.
Forekomst og tilskrevet den en væsentlig Rolle
ved C.’s Nydannelse, fik Opfattelsen af C. som
Elementarorgan stor Bet.; thi ved
Paavisning af C.-Kerners Forekomst ogsaa i
Dyrenes Legemer samt ved Undersøgelser af
dyriske Fostres allertidligste Udviklingsstadier
kunde Schwann (1839) fremsætte den Lære,
at saavel Dyrs som Planters
Legemer bestaar af C. og
Omdannelsesprodukter af saadanne.
Idet Ordet C. betegner et Hulrum med
omgivende Væg, er det her vildledende, for saa
vidt det forudsætter, at alle C. er hule og har
fast Væg, hvilket langtfra er Tilfældet. Der
findes en Mængde C., som mangler Væg og er
bløde og formforanderlige; og det overvejende
Antal af C. er opr. ikke hule. Først paa et
senere Trin af deres Udvikling er det i
Planteriget — ikke i Dyreriget — Regel, at de i deres
Indre danner Hulrum, som fyldes med Vædske
ell. — naar de dør og udtørres — med Luft.
Væggen opfattedes i tidligere Tid som den
væsentligste Del af C., og længe oversaa man de
langt vigtigere levende Bestanddele: 1)
Cytoplasmaet (Celleplasmaet ell., med et
uheldigt dansk Ord »Celleslimen«), og 2)
Cellekernen. Det var først i forholdsvis ny Tid
(især efter Max Schulze, 1861), at den
overordentlige Bet. af disse Dele blev indset. Som
fælles, sammenfattende Navn paa Cytoplasma og
Kerne bruges nu ofte Ordet Protoplasma,
opr. benyttet af Mohl (1846) til Betegnelse af
Cytoplasmaet alene og endnu af og til brugt
saaledes. Særlig for dyriske C. bruges ofte
Ordet Sarkode som synonymt med
Protoplasma.
Der har været foreslaaet andre Betegnelser
i St f. »C.«; intet af disse NaVne har kunnet
fortrænge Ordet, der nu har Borgerret i
Videnskaben.
2) C. i Almindelighed. Beskaffenheden
af de C., der tilsammen udgør en Plantes ell.
et Dyrs Legeme, kan være meget forsk.;
navnlig er der hos de højere Dyr en overordentlig
vidt dreven Arbejdsdeling, saaledes at visse
C.-Typer væsentlig kun staar i enkelte, bestemte
Funktioners Tjeneste. Jo videre Arbejdsdelingen
er gennemført, desto mere ensidig Bygning viser
naturligvis de enkelte C.-Typer. Hos Planterne
er Arbejdsdelingen langt mindre gennemført
end hos Dyrene; derfor egner Plante-C. sig
bedst til første Orientering over C.’s almene
Egenskaber, og dette saa meget mere, som det
er let ved Hjælp af Snit gennem Organerne at
fremstille mikroskopiske Præparater af de
almindeligste Plante-C.
En fuldstændig udstyret C. bestaar af
C.-Indholdet, omsluttet af C.-Væggen. I Indholdet
skelnes mellem Cytoplasma, C.-Kerne og
C.-Saft. Cytoplasmaet viser sig hos
Planterne ved umiddelbar Betragtning i
Mikroskopet oftest som en farveløs, gennemsigtig,
halvflydende Grundmasse, der indeholder talrige
Smaalegemer (»Mikrosomer«) og derved faar et
finkornet, graaligt Udseende (Fig. 2). Disse
Smaalegemer forekommer i forskellig Størrelse,
lige ned til næsten usynlige Korn, og er af forsk.
Beskaffenhed, f. Eks.
smaa Oliedraaber,
Æggehvidekorn o. l.
Cytoplasmaets
kemiske
Sammensætning er yderst
indviklet.
Æggehvidestoffer
udgør en vigtig
Bestanddel, men det
indeholder mangfoldige andre
Forbindelser, f. Eks.
Kulhydrater,
fosforholdige organiske
Stoffer, forsk. Salte o. s.
v. Cytoplasmaet
reagerer sædvanlig svagt
alkalisk. For at
være i fuld
Livsvirksomhed maa det
indeholde en rigelig
Mængde Vand.
Baade udadtil og ind mod
C.-Saften afgrænses
Cytoplasmaet altid af
et ganske tyndt, blødt
Hudlag, nærmest at
opfatte som en
»Fældningshinde«. I den
unge, med Væg
udstyrede Plante-C.
udfyldes oftest det hele
Hulrum af
Protoplasmaet (Fig. 2 A). I
noget ældre C.’s Cytoplasma findes Hulheder,
Saftrum (Vakuoler), som er fyldte med en oftest
surt ell. syrlig reagerende Vædske,
C.-Saften, Fig. 2 B. Denne bestaar af Vand, i
hvilket forsk. Stoffer, f. Eks. Sukkerarter,
Æggehvidestoffer, Syrer, Salte, Farvestoffer o. a. er
opløste. Opr. ligger Saftrummene adskilte; men
efterhaanden som C. bliver ældre og større,
tiltager især Saftrummene i Omfang og smelter
 |
| Fig. 2. Celler af en Plante paa forskellige Udviklingstrin, p Protoplasmaet. v Saftrum, k Cellekernen. (Sachs.) |
|
| Fig. 3. Celle af et Haar fra Støvtraaden hos en Tradescantia, c. 240/1. (Strasburger.) |
|
| Fig. 4. Celle paa et videre Udviklingstrin end Fig. 2 B. (Strasburger.) k Cellekernen, pl Cytoplasmaet, v Saftrummet. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
