Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3) Louis Eugéne, fr. General og Statsmand, (1802-1857) - Cavaillé-Col, Aristide, fr. Orgelbygger, (1811-1899) - Cavaillon, By i detfr. Dept Vaucluse - Cavalcanti, Andrea di Lazzaro, kaldet il Buggiano, Billedhugger og Arkitekt, (1412-1462) - Cavalcanti, Bartolommeo, ital. Statsmand og Forf., (1503-1562) - Cavalcanti, Guido, ital. Digter, (c. 1255-1300) - Cavalcaselle, Giovanni Battista, ital. Kunsthistoriker, (1820-1897) - Cavalet (ital. cavalétto, lille Hest; Staffeli) bet. i Kunstsproget et drejeligt Fodstykke - cavalier (fr.), Rytter, Ridder, Adelsmand, Herre, »Kavaler« - Cavalier, Jean, se Kamisarder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indskrænkning. Da Statskuppet foretoges 2. Decbr 1851,
blev C. fængslet om Natten og ført til
Fæstningen Ham, men løsladt nogle Uger efter og holdt
29. Decbr Bryllup med en Datter af den rige
Bankier Odier. Han valgtes 1852 og 1857 i Paris
til den lovgivende Forsamling, men nægtede at
aflægge Troskabsed og gav Afkald paa Valget.
De sidste Aar af sit Liv tilbragte C. paa sit
Gods Ournes ved Le Mans. Hans Hæderlighed,
Uegennyttighed og Troskab mod sin
Overbevisning sikrer ham en smuk Plads i Frankrigs
Historie. (Litt.: Deschamps, Eug. C. [2 Bd,
1870]).
E. E.
Cavaillé-Col [kava↱je-↱kål], Aristide, fr.
Orgelbygger, f. 1811 i Montpellier, hvor hans
Fader var Pianofortefabrikant, d. 12. Decbr 1899
i Paris. C. kom 1834 til Paris og sejrede i
Konkurrencen om Bygningen af et nyt Orgel til
Kirken St Denis. Af hans talrige senere Arbejder
kan nævnes bl. a. Orglerne i Madeleinekirken,
i St Sulpice, i Notre Dame, i den store Festsal
i Trocadéro og utallige andre saavel i Paris og
i Provinserne som i Udlandet, i Amerika og
Australien. Det er ogsaa C., der har bygget det
fortrinlige Orgel i Jesuskirken i Kbhvn.
Orgelbygningskunsten skylder C. talrige tekn.
Forbedringer; han har ogsaa selv skrevet
adskillige Arbejder vedrørende sit Fag, bl. a. Études
expérimentaux sur les tuyeaux d’orgue (1849)
og Projet d’orgue monumental pour la basilique
de Saint Pierre de Rome (1875).
S. L.
Cavaillon [kava↱jǡ], By i det fr. Dept Vaucluse,
Arrondissement Avignon ved Lyonbanen, i en
meget frugtbar Egn mellem Durance og Coulon,
med en gl Domkirke (i Basilikaform, fra 11. og
12. Aarh.), et smukt Raadhus og (1911) 9416
Indb., Vinavl og Havebrug (Meloner), Silkeavl
og Fabrikation af Konserves og Straahatte. C., det
gl. Cabellio, har endnu Rester af en rom.
Triumfbue; hørte en Tid under Paven, til 1791.
G. Ht.
Cavalcanti, Andrea di Lazzaro, kaldet
il Buggiano, Billedhugger og Arkitekt, f.
1412 i Borgo a Buggiano, d. 1462, Brunellesco’s
Adoptivsøn og Elev, viser sig i sin Kunst som en
energisk Efterfølger af Donatello; til hans
bekendteste Arbejder hører de to Sakristibrønde
i Firenzes Domkirke.
A. Hk.
Cavalcanti, Bartolommeo, ital.
Statsmand og Forf., f. i Firenze 1503, d. i Padua
1562, hørte til den ansete florentinske Familie,
som har skænket sin Fædrenestad fl. fremragende
Mænd, ogsaa i Litt. Under de Kampe, der førte
til Republikkens Undergang og til det
mediceiske Dynastis Magt, stod han paa
Frihedsmændenes Side. Han havde et stort Navn som
Taler, og navnlig blev den Tale om Friheden
berømt, som han holdt i Kirken Santo Spirito.
Efter at Cosimo I var blevet Hertug, forlod C.
frivillig Firenze og levede derpaa i Ferrara,
hvor han var i Tjeneste hos Kardinalen af Este;
siden var Pave Paul III hans Beskytter i Rom
og anvendte ham til Sendelser. Sine sidste Aar,
levede han i Padua. C. er Forf. til en i sin Tid
anset Rettorica, hvori han kendelig er paavirket
af Aristoteles, og til nogle politiske Afh. med
Titel: Trattati sopra gli ottimi Reggimenti delle
Repubbliche antiche e moderne (1555).
(E. G.). E. M-r.
Cavalcanti, Guido, ital. Digter, f. omtr.
1255 i Firenze, d. i Aug. 1300. Denne
Florentiner deltog som ivrig Tilhænger af »De Hvide«
i de Partikampe, der paa hans Tid sønderrev
Firenze; navnlig spillede han en Rolle deri,
efter at han havde ægtet en Datter af
Ghibellinerhøvdingen Farinata degli Uberti, og i en
Tvekamp med »De Sorte«’s Fører, Corso Donati,
blev C. saaret. Det hed sig, at han var
Tilhænger af den epikuræiske Filosofi, hvilket for hans
Samtid betød det samme som at være Kætter.
Paa Borgerskabets Vegne blev endelig Lederne
af de to politiske Partier forviste, deriblandt C.
til Sarzana, hvor han fik sin Helsot p. Gr. a.
Stedets usunde Beliggenhed; han kom dog
tilbage til Firenze inden han døde. Han var en af
Dante’s Venner. I den ital. Lyriks Historie
indtager han en ret anselig Plads; hans Digtning
er noget friskere og mere opr. end de øvrige
Lyrikeres før Dante, med deres filosofiske
Spidsfindighed og skruede Stil. Særlig berømt blev
hans Canzone all’ amore og hans Afskedsdigt til
Toscana skrevet under hans Landsforvisning.
(Litt.: Ercole, G. C. e le sue rime [Livorno
1885]).
(E. G.). E. M-r.
Cavalcaselle [-↱sæl.e], Giovanni Battista,
ital. Kunsthistoriker, f. 22. Jan. 1820 i Legnago,
d. 1897 i Rom. C. lærte først Malerkunst paa
Akademiet i Venedig, men helligede sig til sidst
ganske til Kunsthistorien, som C.’s mange Rejser,
baade de frivillige og de ufrivillige, skaffede
ham rigeligt Materiale til. Som Deltager i
Revolutionen 1848 blev C. nemlig taget til Fange
af Østerrigerne, undgik med Nød og næppe den
Død, som han var dømt til, rejste til Rom, men
maatte atter flygte herfra. I Paris genopfriskede
han et Bekendtskab, han paa en Rejse 1847 i en
Postvogn mellem Hamm og Minden havde gjort
med I. A. Crowe; de to Venner levede derpaa
længe sammen i London, og Resultatet af deres
Samværen blev et Arbejdsfællesskab, der satte
sin første smukke Frugt i Early Flemish
painters og senere, efter Crowe’s Rejse til Tyrkiet,
C.’s til Spanien, skabte deres fælles Værk
History of painting in Italy (5 Bd, 1864—71, paa
Italiensk 4 Bd, 1882—88), Arbejder, der har
været af stor Bet. for Kunststudiet. 1858 var C.
vendt tilbage til sit Fædreland og blev i Rom
Kultusministeriets Konsulent og Tilsynshavende
i Kunstforhold. Ogsaa paa egen Haand har C.
forfattet Arbejder: Sul piu autentico ritratto di
Dante (1865), Sulla conservazione dei
monumenti ed oggetti di belle arti e sulle riforme
dell’ insegnamento academico (1875) m. v.
(Litt.: F. Wickhoff, J. A. Crowe and G. B.
C. [i »Mitth. d. Inst. f. oesterr. Gesch.« 1884]).
A. Hk.
Cavalet [dansk -↱læt, fr. -↱læ] (ital. cavaletto,
lille Hest; Staffeli) bet. i Kunstsproget et
drejeligt Fodstykke, hvorpaa Billedhuggeren bygger
sin Figur op i Ler, nærmere gennemarbejder
den etc.
A. Hk.
cavalier [kava↱lie] (fr.), Rytter, Ridder,
Adelsmand, Herre, »Kavaler«; cavalièrement
[kavaliæ.r↱mã] eller à la cavalière [a-la-kava↱liæ.r],
kavalermæssig; utvungent, som Verdensmand;
hovmodig; rask væk.
Cavalier [kava↱lie], Jean, se Kamisarder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
