Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cattolica Eraclea , By paa Sicilien, Prov. Girgenti, ligger 22 km NV. f. Girgenti - Catty, Handelsvægt i Asien - Catty, Adolf, østerr.-ung. Felttøjmester, (1823-1897) - Catullus, Gajus Valerius, rom. Digter, (87(84-c. 54) - Catulus, - 1) Gajus Lutatius - 2) Qvintus Lutatius - 3) Quintus Lutatius - Caturus, se Ganoider. - Catuvolcus, se Ambiorix. - Cauca, - 1) den betydeligste Biflod til Magdalena i den sydamerikanske Republik Colombia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Girgenti paa en Høj over Platani. (1911) 9050
Indb., der driver Udvinding af Salt og Svovl.
H. P. S.
Catty [↱käti], Handelsvægt i Asien. I Kina
er 1 Pikul = 100 C. af meget varierende
Størrelse i Landet selv. Traktatmæssig er i Forhold
til England 1 Pikul = 133 1/3 eng. Pd, saaledes
at 1 C. = 604,79 gr, i Forhold til Frankrig,
Tyskland, Italien bliver paa tilsvarende Maade 1 C.
= 604,53 gr. I Japan, Bagindien og paa de ind.
Øer bruges dels den kin. C. = 604,79 gr, dels
andre C. af forsk. Størrelse paa de forsk.
Steder.
(C. V. S.). Th. O.
Catty [↱tsåti ?], Adolf, østerr.-ung.
Felttøjmester, f. 1823 i Gross-Enzersdorf ved Wien, d.
1897 i Wien, indtraadte i Hæren 1842 og deltog
i Felttoget i Ungarn 1848—49. Som
Generalstabschef ved 3. Korps tog han Del i Krigen i
Italien 1859, og viste stor Dygtighed ved Magenta
og Solferino. Under Felttoget 1866 beklædte han
atter Stillingen som Generalstabschef ved 3.
Korps under Kampene ved Königinhof og
Königgrätz. 1869 udnævntes han til Brigadegeneral,
1876 til Divisionsgeneral, blev 1881 Kommandant
i Pressburg, kom 1883 i Spidsen for 5. Korps
og blev s. A. Felttøjmester og Medlem af
Herrehuset. Af Helbredshensyn trak han sig 1889
tilbage.
B. P. B.
Catullus, Gajus Valerius, rom. Digter,
f. i Verona 87 f. Kr. (efter andre 84), d. c. 54.
C. kom i en ung Alder til Rom og sluttede her
Venskab med fremragende Medlemmer af den
republikanske Opposition imod Cæsar’s og
Pompejus’ Voldsherredømme, særlig med Licinius
Calvus, et af dens talentfuldeste Medlemmer, og
kastede sig med Iver ind i den politiske Strid,
der fra Oppositionens Side mest førtes med den
litterære Satires Vaaben; bl. hans efterladte
Digte findes bidende Epigrammer mod Cæsar
og hans Tilhængere. Af stor Bet. for hans
Digtning blev ogsaa hans Kærlighedsforhold til
Clodia, en Søster til P. Clodius, Cicero’s
Modstander; i de Digte, C. har rettet til hende,
betegnes hun med det fingerede Navn Lesbia.
Clodia foretrak dog snart andre Elskere, og det
kom til et Brud, der har foranlediget nogle af
C.’s smukkeste Digte.
C.’s litterære Efterladenskab er et lille Bd
blandede Digte (i alt 116, Oldtiden har kendt
lidt fl.). De fleste af disse er korte, personlige
Udgydelser, dels satiriske Udfald mod politiske
og litterære Modstandere, dels erotiske, dels
Smaaskrivelser til Venner af blandet Indhold.
Det er paa denne Del af Samlingen, at C.’s Ry
som lyrisk Digter beror; der findes heri
Stykker af en Kraft og Umiddelbarhed i Følelsen
og en Friskhed i Udtrykket, som ingen anden
rom. Digter har naaet. I sine større Digte
optræder C. som Efterligner af den alexandrinske
Poesi, der netop dengang var ved at komme i
Mode i Rom; han har bl. a. oversat en Elegi af
Kallimachos og bearbejdet en mindre, episk
Skildring (Peleus’ og Thetis’ Bryllup) efter
ubekendt Forbillede. Han har stor
litteraturhistorisk Bet. ved at have skaffet denne Poesi med
dens strengere Krav til formel
Gennemarbejdelse Indpas i Rom. Enkelte Gange har han ogsaa
opsøgt selve den alexandrinske Poesis
Forbilleder i den klassiske gr. Litt.: saaledes er den
berømte Bryllupssang antagelig en Efterligning
af Sappho. Han har ved disse Forsøg vist
Horats Vejen til at omplante den gr. Lyrik paa
rom. Grund. (Litt.: Kritiske Udg. af
Bährens [Leipzig 1876; 2. Udg. ved Schulze, 1893];
Ellis [Oxford 1878]; Schwabe [Berlin 1886].
Tekstudgave fx. v. Haupt-Vahlen [5. Udg.,
Leipzig 1885; nu Haupt-Vahlen-Helm,
1912. Tekstudg. 1906]; Kommentarer: Ellis [2.
Udg., Oxford 1889, Tekstudg. 1906]; Riese
[Leipzig 1884]; Benoist, med Overs. [Paris
1882—90, 2 Bd]; Owen [London 1893] og G. B.
Bonino [Turin 1903]; Friedrich [1908].
— Overs.: talrige tyske, deriblandt af Heyse
[2. Udg. Berlin 1889]. Paa Dansk: Udvalg ved
Listov [Progr. Nykjøbing 1884]; V.
Andersen, i Opuscula philologica [Kbhvn 1887];
»Peleus’ og Thetis’ Bryllup« ved Th. Lange, i
Opuscula ad Madvigium missa [Kbhvn 1876]. —
Ribbeck, »Catull, eine litterarh. Skizze« [Kiel
1863]; Couat, Étude sur Catulle [Paris 1875];
Nettleship, Lectures and Essays [London
1885]).
A. B. D.
Catulus, 1) Gajus Lutatius, blev som
Konsul 242 f. Kr. sendt imod Karthagerne paa
Sicilien, bemægtigede sig Havnen ved Drepanum
og alle Ankerpladser omkr. det lilybæiske
Forbjerg og vandt ved Ægussa, en af de ægadiske
Øer, en fuldstændig Sejr over Karthagerne
under Hanno (241). Karthagerne maatte nu
bekvemme sig til at søge Fred og opgive deres
Herredømme paa Sicilien. C. havde saaledes
gjort Ende paa den første puniske Krig.
2) Qvintus Lutatius, var sammen med
G. Marius Konsul 102 f. Kr., da Cimbrerne og
Teutonerne truede selve Italien. Medens Marius
ved Aquæ Sextiæ (Aix) slog Teutonerne, skulde
C. afværge Cimbrernes Angreb, men maatte vige
tilbage over Po. Aaret efter forenede han sig
med Marius, og Cimbrerne blev nu slaaede ved
Vercellæ paa de raudiske Marker. Som ivrig
Optimat var han dog Marius’ Fjende, og da
denne 87 vilde lade ham henrette, berøvede han
sig selv Livet. C. havde ogsaa et smukt Navn
som Taler og Forf.; men af hans Værker er
kun bevaret nogle Epigrammer.
3) Quintus Lutatius, Søn af foreg., Ven
og Tilhænger af Sulla, var Konsul 78 f. Kr.
sammen med Lepidus, og da denne med en i
Etrurien samlet Hær drog imod Rom,
standsede C. ham ved Pons Milvius uden for
Hovedstaden. Fra nu af var han en af Hovedførerne
for Optimatpartiet. Han modsatte sig forgæves
Pompejus’ Udnævnelse til Anfører imod
Sørøverne (67) ligesom hans Sendelse mod
Mithridat; ogsaa Cæsar’s Opkomst søgte han at
afværge, men maatte staa tilbage for denne ved
Besættelsen af Ypperstepræsteembedet (63) og
blev Aaret efter anklaget af Cæsar for
Underslæb ved Bygningsarbejder paa Capitolium. Han
blev dog frikendt og udnævnt til princeps
senatus. C. døde 60 f. Kr.
Kr. E.
Caturus, se Ganoider.
Catuvolcus, se Ambiorix.
Cauca [↱kauka], 1) den betydeligste Biflod til
Magdalena i den sydamerikanske Republik
Colombia, kommer fra Paramo de las Papas i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
