Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - casus (lat.), Udtryk med noget vekslende Betydning, som benyttes ved Betegnelsen af forsk. Retsregler, c. bet. opr. et Fald - casus belli (lat.), Begivenhed, der foranlediger en Stat til at erklære en anden Krig (se i øvrigt Krig). - casus foederis (lat.), Begivenhed, der forpligter til Udførelse af en truffen Overenskomst, særlig en Alliancetraktat - casus reservati, egl. forbeholdte filfælde, (kat. Kirkeret) - Caswellit, et manganrigt Glimmermineral af lys kobberrød Farve, fundet ved Franklin i New Jersey. - Catabrosa, se Tæppegræs. - Catacachi, By i Prov. Imbabura af den sydamerikanske Republik Ecuador - Catalani, Angelica, ital. Sangerinde, (1779-1849) - Catalauni, gallisk Folkestamme i det nuv. Champagne, med Hovedstaden Durocatalaunum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mandskabs Magt at afværge«, hjemler en
vis-maior-Regel lig den rom. ell. et mildere
Ansvar, nemlig for Rederens egen og hans
Underordnedes Skyld, er omtvisteligt; det samme
gælder den i lgn. Udtryk affattede Ansvarsregel for
Gods oplagt hos Kbhvn’s Frihavn. Forskellen
har bl. a. den Bet., at et simpelt Tyveri, der
aldrig kan opfattes som vis maior, vel kan
foreligge uden Rederens ell. Besætningens Skyld.
Nordisk Veksellovs § 92 anvender Begrebet:
Bliver det som Følge enten af Lovbud (Moratorier
o. desl.) ell. af den alm. Samfærdsels Standsning ell.
lgn. overordentlige Tildragelser (vis maior)
umuligt for nogen at foretage en Handling, hvoraf
Vekselrettens Bevaring ellers er afhængig,
bevarer han dog sin Ret. Ligeledes antager dansk
og norsk Retspraksis, at naar en Part
udebliver fra et Retsmøde p. Gr. a. notoriske ɔ:
navnlig vis-maior-Hindringer, kan Retten af sig
selv give ham Udsættelse.
Endvidere har fl. moderne Jernbanelove
bestemt, at Jernbaneselskabet hæfter for al Skade
ved Driften, som ikke skyldes en vis maior.
Koncessioner for danske Sporveje og Jernbaner
siger her i St f. vis maior »et uafvendeligt
Tilfælde«, og her er det, uagtet dette Udtryk
sikkert er fremkommet som Oversættelse af en
fremmed vis-maior-Regel, meget tvivlsomt, om
dansk Retspraksis vil anerkende et Ansvar, naar
Personalet ingen Skyld har haft.
Nyere Lovgivninger viser overhovedet en
Tendens til et mere ubetinget Ansvar for
Skade, som staar i Forbindelse med
Driftsrisikoen ved farligere Bedrifter (Fabrikker
foruden Jernbaner og lignende). Ogsaa
Postvæsenet (Lov 5. April 1888 § 17) har et
meget vidtstrakt Ansvar for Postforsendelserne.
Iflg. L. 24. Apr. 1896 § 37 hæfter Jernbanerne
for Gods, som de befordrer, medmindre de kan
oplyse, at Tabet ell. Skaden skyldes enten
Godsets egen Ejer ell. dets naturlige Beskaffenhed
ell. »tvingende Magt« (vis maior). Efter nordisk
Søret, ligesom efter de fleste fremmede Sølove,
kan Rederen hæve Fragtkontrakten, ell. begge
Parter kan hæve Skipperens ell.
Besætningernes Hyrekontrakter, hvor der indtræder Krig,
Blokade, Torpedofare ell. andre uforudsete og
klart fremtrædende Hindringer for ell. Farer
ved Sørejsen. Nutidens praktisk vigtigste
Anvendelse af Begrebet c. er vel nok de force
majeure-Klausuler, som optages i Kontrakter
om Vareleverancer eller Bygningsarbejders
Udførelse, og i saa Tilfælde hjemler Ret til en
senere Levering ell. til helt at træde tilbage fra
Kontrakten; herunder indgaar Strejke- og
Lockout-Klausuler. (Litt.: V. Bentzon, Vis
maior [1890]; Jul. Lassen, »Haandbog i
Obligationsretten«, spec. Del [1897] S. 792 ff.;
V. Bentzon, »Den danske Søret« [1899]; H.
Ussing, »Skyld og Skade« [1914]).
V. B.
casus belli (lat.), Begivenhed, der foranlediger
en Stat til at erklære en anden Krig (se i
øvrig Krig).
casus fœderis [-↱fö´-] (lat.), Begivenhed, der
forpligter til Udførelse af en truffen
Overenskomst, særlig en Alliancetraktat (se Alliance).
casus reservati, egl. forbeholdte Tilfælde,
betegner i den kat. Kirkeret de
Absolutionstilfælde, hvor Absolutionen kun kan meddeles af
en højerestaaende Gejstlig (Pave, Biskop eller
Ordensforstander) ell. af en af en saadan for
det paagældende Tilfælde særlig autoriseret
Præst. De pavelige c. r. angaar navnlig
Dødssynder, som er forbundne med
Ekskommunikation; de biskoppelige, der er forsk. i de forsk.
Bispedømmer, andre grovere Forseelser, f. Eks.
Drab. Under Dødsfare (in articulo mortis)
gælder c. r. ikke; her kan enhver Præst meddele
Absolution selv i de sværeste Tilfælde.
P. J. J.
Caswellit, et manganrigt Glimmermineral
af lys kobberrød Farve, fundet ved Franklin i
New Jersey.
O. B. B.
Catabrosa, se Tæppegræs.
Catacachi [kata↱kat∫i], By i Prov. Imbabura
af den sydamerikanske Republik Ecuador, ved
Foden af den 4966 m høje Vulkan C., har c.
4000 Indb.
M. V.
Catalani, Angelica, ital. Sangerinde, f.
1779 i Sinigaglia i Kirkestaten, d. 12. Juni 1849
i Paris af Kolera. 1795 debuterede hun paa
Feniceteatret i Venedig, sang 1799 i Firenze, 1801
paa La Scala i Milano, endvidere i Triest, Rom
og Neapel. S. A. modtog hun Engagement ved
den ital. Opera i Lissabon, hvortil hun var
knyttet i 5 Aar, og her giftede hun sig med en
Attaché ved det fr. Gesandtskab, Valabrègue, der
fra nu af ledsagede hende som hendes
Forretningsfører. 1806 modtog hun Engagement i
London, hvor hun forblev 7 Aar, forgudet af
Englænderne — og med en aarlig Gage af 96000
frc. Efter Napoleon’s Fald 1814 vendte hun
tilbage til Paris, hvor Ludvig XVIII overdrog
hende Styrelsen af Théâtre italien med et aarligt
Tilskud af 160000 frc. I de »hundrede Dage«
rømmede hun atter Marken for Napoleon —,
der aldrig havde kunnet tilgive hende, at hun i
sin Tid havde foretrukket Engagementet hos
hans Dødsfjender, Englænderne, for et Tilbud
fra hans Side — og vendte først efter hans
Tilfangetagelse tilbage til Paris. 1817 opgav hun
sin Virksomhed som Teaterdirektrice, og i de
flg. 10 Aar førte hun et omflakkende
Kunstnerliv, der bl. a. til sidst førte hende til
Danmark, hvor hun i Sæsonen 1827—28 gav
en halv Snes Koncerter, hovedsagelig paa det
kgl. Teater. Men da var hendes Stjerne allerede
stærkt i Nedgang, og Kbhvn, der fra først af
syntes at skulle blive Skuepladsen for en
vanvittig Primadonna-Kultus, vandt efter de første
Par Koncerter igen sin Kritik og sin
Koldblodighed tilbage, (se V. C. Ravn, »Koncerter og
mus. Selskaber i ældre Tid«, S. 204 ff.). 1830
trak C. sig med sin Ægtefælle og sine Børn
tilbage til sit Landsted i Nærheden af Firenze. —
C. forbandt med en mægtig, omfangsrig,
klangfuld og bøjelig Stemme et fuldendt skønt
Foredrag, en til det vidunderlige grænsende
Virtuositet og Bravur, et livfuldt dram.
Temperament og en bedaarende legemlig Skønhed. Et
af hendes mest beundrede Bravurnumre var
Rode’s Violinvariationer; men fuldt saa stor
Sensation vakte det, naar hun ved Slutn. af en
Koncert stod frem og med uforlignelig Majestæt
intonerede den eng. Nationalhymne.
S. L.
Catalauni, gallisk Folkestamme i det nuv.
Champagne, med Hovedstaden Durocatalaunum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
