Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Castonier, en fra Lothringen stammende, gl., adelig Slægt, hvis oprindelige Navn var Cachedenier - Castor (og Pollux), se Dioskurer. - Castor, se Beavers. - Castor, se Bæver. - Castor (*alfa* Geminorum), en grønlig, selv i svage Kikkerter synlig Dobbeltstjerne i Stjernebilledet »Tvillingerne« - Castor (Mineral fra Elba) er en farveløs Varietet af Petalit. - Castoreum, d. s. s. Bævergej1. - Castoroides, en stor uddød bæverlignende Gnaver, omtr. paa Størrelse med en Bjørn - castra, se castrum. - Castra, i Indien Benævnelse paa en Lærebog ell. Videnskab - Castrén, Jonas, finsk Politiker, (1850- ) - Castrén, Mathias Alexander, finsk Sprogforsker, (1813-1852)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vaaben: et ved et blaat Kors af Guld, rødt,
blaat og Guld firdelt Skjold, i det røde Felt en
Guldstjerne, paa Hjælmen en hvid Due med en
Guldring i Næbbet mellem to Sølv Vesselhorn.
P. B. G.
Castor (og Pollux), se Dioskurer.
Castor, se Beavers.
Castor, se Bæver.
Castor (ɑ Geminorum), en grønlig, selv i
svage Kikkerter synlig Dobbeltstjerne af 2,0 og
2,8 Størrelse i Stjernebilledet »Tvillingerne«. G.
D. Cassini var den første, som (1678) paaviste,
at C. er en Dobbeltstjerne. I Nærheden staar
en liden Stjerne, som hører til dette System.
Begge Komponenter af C. hører til
Spektraltype A (Siriusstjerne), og begge er
spektroskopisk dobbelte, den klarere har en Omløbstid af
9,22 Dage, og dens Banes Ekscentricitet er 0,5.
Den fjerner sig fra Solen med en Hastighed af
6 km i Sek. Ved den svagere er Perioden 2,93
Dage, og Banen er paa det nærmeste
cirkelformet. Den nærmer sig Solen med en Hastighed
af 1 km i Sek. C. er altsaa et firdobbelt System,
men da de visuelle Dobbeltstjerners Bane er
ukendt (Omløbstiden varierer fra 250 til 1000
Aar), kan Spektroskopet ikke bestemme dette
Systems Parallakse. Dets aarlige Egenbevægelse
er 0,2″ i sydvestlig Retning. (Litt.: Thiele,
Castor, Calcul du mouvement relatif et critique
des observations de cette étoile double [Kbhvn
1879]).
J. Fr. S.
Castor (Mineral fra Elba) er en farveløs
Varietet af Petalit.
O. B. B.
Castoreum, d. s. s. Bævergejl.
Castoroides, en stor uddød bæverlignende
Gnaver, omtr. paa Størrelse med en Bjørn;
dens fossile Levninger findes i pleistocene Lag
i Nordamerika.
R. Hg.
castra, se castrum.
Çastra, i Indien Benævnelse paa en Lærebog
ell. Videnskab. I videste Forstand omfatter det
al ordnet Kundskab, Veda’erne etc. indbefattet,
men begrænses oftere til Kunster og
Videnskaber i snævrere Forstand (Grammatik, Metrik,
Poetik, Retorik, Skuespilkunst, Filosofi,
Matematik, Astronomi og Astrologi, Varsellære,
Trolddom, Medicin, Krigskunst, Musik etc.) og
navnlig til de umiddelbart praktisk nyttige
(artha-ç.), som alle Slags Haandværk, Politik
(naya-ç.) Verdensklogskab (nīti-ç.) og
fremfor alt Lovbøger (dharma-ç.), ja Inderne er
i den Grad tilbøjelige til at ville have alt
trukket paa en Snor (oftest temmelig indviklet), at
der ogsaa gives systematiske Regler om Elskov
(kāma-ç.) etc. Reglerne tillægges gerne en
Gud ell. Ṛishi ell. en lgn. berømt gl Autoritet
og nyder en Slags kanonisk Anseelse, hvorfor
en stor Del Ç. bevares uforandret og kun
udvikles gennem Kommentarer. Forestillingen
ortodoks Overlevering er altid medbetegnet ved
Ordet ç., naar den ikke udtrykkelig udelukkes
ved en Tilføjelse ell. ved Sammenhængen.
Çāstrin (ell. Shāstri) er endnu Ærestitel for
indiske Lærde.
(S. S.). D. A.
Castrén [-↱stre.n], Jonas, finsk Politiker, f.
25. Febr 1850 i Pyhäjärvi, tog jur.
Embedseksamen 1893. C. deltog allerede som Student
ivrigt i Politikken og blev 1885 valgt ind i
Landdagen, hvor han sad til 1894. 1887 skrev
han paa Finsk: »Hvad er det rette Program
for Finskhedens Sag?« Senere har han udøvet
en udstrakt Sagførervirksomhed, var
landsforvist under »Ulykkesaarene« (1903—05) og har
været Medlem af den ny Folkerepræsentation
lige siden den blev indført 1905. C. har haft
Sæde i mange Udvalg, gjorde en fortjenstfuld
Indsats ved Udarbejdelsen af en ny Straffelov
og optraadte kraftigt mod Dødsstraf (undtagen
for Majestætsfornærmelse). Han er en fyndig
Debattør og udmærket Taler og indtager en
fremskudt Plads i Landdagen. C. er en af det
konstitutionelt fennomanske Partis mest ansete
Politikere.
Eva M.
Castrén [-↱stre.n], Mathias Alexander,
finsk Sprogforsker, f. 2. Decbr 1813 i Tervola (i
det nordlige Østerbotten), d. 7. Maj 1852 i
Helsingfors. Fra Barndommen af var han saaledes
vant til Livet
i en
højnordisk Natur,
hvad der
senere kom ham
meget til gode
paa hans
Rejser, ligesom
den
Tarvelighed og
Nøjsomhed, hvori
han var
opvokset, til Dels
som Følge af
Faderens
tidlige Død. 1830
kom han som
Student til
Helsingfors. Ved
denne Tid
begyndte
en ny Epoke for det finske Sprog: 1831 stiftedes
det finske Litteraturselskab, til hvis første
Opgaver hørte Offentliggørelsen af de af E.
Lönnrot indsamlede Folkedigte, navnlig den store
Cyklus »Kalevala« (1835; 2. Udg. 1849 næsten
dobbelt saa stor). Ogsaa C. blev mægtig grebet
af den Interesse, der herved var vakt, og
kastede sig over Studiet af »Kalevala«, hvad der atter
førte ham til videre Studier af de beslægtede
Sprog, især efter at han 1836 havde taget sin
Kandidateksamen og s. A. var blevet
promoveret til Magister. Den nærmeste Frugt blev en
Afh., De affinitate declinationum in lingua
Fennica, Esthonica et Lapponica, hvormed han 1839
habiliterede sig som Docent i Finsk og
Oldnordisk. Imidlertid havde han 1838 foretaget sin
første Rejse til Lapmarken og 1839 besøgt finsk
og russ. Karelen, Kalevaladigtenes Hjem, for
at samle Folkesange og indhente Oplysninger til
Forstaaelsen af »Kalevala«. 1841 udkom derefter
hans fortræffelige metriske Oversættelse paa
Svensk af »Kalevala«, hvorigennem denne
mærkelige Digtcyklus først blev gjort alm.
tilgængelig for den videnskabelige Verden ogsaa uden
for Finland, 1841—42 foretog han atter, denne
Gang sammen med Lönnrot, en Rejse bl.
Lapperne. Medens han befandt sig paa denne,
modtog han gennem sin Landsmand, Akademikeren
 |
| M. A. Castrén. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
