- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
634

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Castelnau, Francis, Greve af, fr. Opdagelsesrejsende og Naturforsker (1812-80) - Castelnaudary, By i det sydlige Frankrig, Dept, Aude - Castelnau-Montratier, By i det fr. Dept Lot - Castelnuova di Garfagnana, By i Norditalien, Prov. Massa e Carrara, ligger 30 km Ø. f. Carrara - Castelnuovo (serb. Ercegnovi), By i Dalmatien - Castelnuovo, Enrico, ital. Romanforfatter, (1839-1915) - Castelnuovo, Guido, ital. Matematiker, (1865- ) - Castel San Giovanni, Flække i Norditalien, Prov. Piacenza, ligger 22 km V. f. Piacenza - Castel San Piétro del Etnilia, By i Norditalien, Prov. Bologna, ligger 21 km SØ. f. Bologna - Castel Sardo, By paa Sardinien, Prov. Sassari, ligger 33 km NØ. f. Sassari - Castelsarrasin, By i det sydlige Frankrig, Dept Tarn-et-Garonne - Casteltermini, By paa Sicilien, Prov. Girgenti, ligger 30 km N. f. Girgenti - Castelvetrano, By paa Sicilien, Prov. Trapani, ligger 35 km SØ. f. Trapani - Castelvetro, Lodovico, ital. Forf. (1505-71) - Castenschiold, dansk Adelsslægt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han til Goyaz, derfra mod V. over Cuyaba til den
store Sump Jarayes, undersøgte øvre
Paraguay og Vandskellet mellem Paraguays og
Madeiras Strømsystemer. Over Chuquisaca og
Potosi naaede han til Lima; Tilbagerejsen gik over
Cuzco, ned ad Ucayali og Amazonas til Para.
Senere var han fr. Konsul i Bahia, Kapstaden,
Singapore og Melbourne.
C. A.

Castelnaudary [kastælnoda↱ri], By i det
sydlige Frankrig, Dept Aude,
Arrondissement C., ligger paa en Høj i en frugtbar Slette
ved Canal du Midi, som her danner en stor
Havn, ved Sydbanen mellem Carcassonne og
Toulouse, har (1911) 9542 Indb. og driver
Baadebyggeri, Industri i groft Klæde og Lervarer,
og livlig Handel, især med Korn, Mel og Træ.
C. har et smukt Raadhus, et Collège og en
Handelsdomstol. — C., der under Navn af
Sostomagus var en af de vigtigste Byer i det sydlige
Gallien paa Romertiden, blev ødelagt paa
Folkevandringens Tid af Vestgoterne, men atter
opbygget og kaldt Castrum novum Arianorum. Den
var Hovedstad i Landskabet Lauragais og
spillede en stor Rolle i Albigenser-Krigene, da
Simon af Montfort blev belejret her 1211 og slog
Belejrerne under Raimond VI af Toulouse;
under Hundredaarskrigen blev C. erobret og
brændt af den sorte Prins 1355. I Slaget ved C.
1. Septbr 1632 sejrede de kgl. Tropper over
Hertugen af Montmorency, som blev taget til
Fange.
G. Ht.

Castelnau-Montratier [kastæl↱no-mǡra↱tie],
By i det fr. Dept Lot, Arrondissement Cahors,
ligger 252 m o. H. paa en Høj ved højre Bred
af Lutte og har udmærket Vinavl, Agerdyrkning
og c. 800 (som Kommune 2900) Indb. Der findes
Rester af gl. Bymure og Porttaarne.
G. Ht.

Castelnuova di Garfagnana [-↱nuåva-di-garfa↱njana],
By i Norditalien, Prov. Massa e
Carrara, ligger 30 km Ø. f. Carrara ved
Serchio, (1911) 5380 Indb.

Castelnuovo [-↱nuåvo] (serb. Ercegnovi),
By i Dalmatien, ligger ved Nordkysten af og
nær ved Indgangen til Bocche di Cattàro og ved
Jernbanen Uskoplje—Zelenika, beskyttet af
Fortet Spagnuolo (opført 1538). Ø. f. C. ligger
Marinehospitalet Meljine. C. har c. 1500 Indb.
G. Ht.

Castelnuovo [-↱nuåvo], Enrico, ital.
Romanforfatter, f. i Firenze 1839, d. 23. Jan. 1915,
var ikke mere end to Aar gl, da han kom til
Venedig, hvor han siden boede. Han gik opr.
Handelsvejen, men blev 1870 Redaktør af
Bladet La Stampa og 1872 Lærer ved den højere
Handelsskole i Venedig. S. A. udgav han et Bd
Skitser samt Romanen Il quaderno della zia,
hvori han allerede viste sig som en livlig og
elskværdig Prosafortæller. Siden udkom La Casa
Blanca, Lauretta
(1876) m. m.; 1879
Novellesamlingen Alla finestra, benævnt efter den første,
nydelige Fortælling (om en værkbruden ung
Pige og hendes Genbo, en ung brystsvag
Skriver). Af C.’s senere Arbejder kan anføres La
Contessina
(1881), Sorrisi e lagrime (Samling af
Fortællinger [1882]), Due convinzioni (1886),
Filippo Busini juniore o. fl.
(E. G.). E. M-r.

Castelnuovo [-↱nuåvo], Guido, ital.
Matematiker, f. i Venedig 14. Aug. 1865. C., der siden
1905 er Prof. ved Roms Univ., har skrevet
adskillige Afh. om Geometrien paa Kurver og
Flader samt om Systemer af Kurver;
1903—04 udkom hans Lezioni di geometria analitica e
projettiva
.
Chr. C.

Castel San Giovanni [-dзo↱van.i], Flække
i Norditalien, Prov. Piacenza, ligger 22 km V. f.
Piacenza ved Via Æmilia. (1911) 9544 Indb.
17.—19. Juni 1799 sejrede her Østerrigerne og
Russerne under Melas og Suvarov over
Franskmændene under Macdonald.
H. P. S.

Castel San Pietro del Emilia, By i
Norditalien, Prov. Bologna, ligger 21 km SØ. f.
Bologna ved Sillaro og ved Via Æmilia. (1911)
14123 Indb. C. har Sporvej til Bologna og Imola
og er kendt for sine Aarsmarkeder. Byen har
Levninger af et Citadel, der 1200 er bygget af
Bologna.
H. P. S.

Castel Sardo, By paa Sardinien, Prov. Sassari,
ligger 33 km NØ. f. Sassari ved Østsiden af
Golfo dell’ Asinara. (1911) 2810 Indb. C. S. er
Fiskerihavn. Byen er anlagt 1209 og hed opr.
Castel Genovese.
H. P. S.

Castelsarrasin [kastælsara↱zǣ], By i det
sydlige Frankrig, Dept Tarn-et-Garonne,
Arrondissement C., ved Garonnes højre Bred og
ved Canal latéral, har en Kirke, St Sauveur,
fra 13. Aarh. og er omgivet af Promenader,
anlagte paa de gl. Volde. C. har en Underret, et
Collège, et Metalstøberi (Kobber og Tin), Møller,
Savværker, Farverier og Handel med Kvæg og
Agerbrugsprodukter. (1906) 3189 (med
Kommunen 7496) Indb.
G. Ht.

Casteltermini [-↱tær-], By paa Sicilien, Prov.
Girgenti, ligger 30 km N. f. Girgenti. (1911)
15092 Indb. C. har Svovlgruber.
H. P. S.

Castelvetrano, By paa Sicilien, Prov. Trapani,
ligger 35 km SØ. f. Trapani i en frugtbar Egn.
(1911) 24674 Indb., der driver Olie- og Vinavl,
Silke-, Bomulds- og Linnedvæveri. S. f. C.
ligger de storartede Ruiner af Selinus.
H. P. S.

Castelvetro, Lodovico, ital. Forf.
(1505—71), af fornem Slægt, en kundskabsrig og lærd
Mand, meget stridbar og skarp som Kritiker.
Da han 1553 angreb A. Caro i Anledning af
dennes canzone til Forherligelse af det fr. Hof,
udspandt der sig en heftig Strid mellem de to
Skribenter. C., som af Caro blev anklaget for
Inkvisitionens Domstol som Kætter, maatte 1561
flygte til Chiavenna, hvor han døde, efter i
sine sidste Aar at have ført en omflakkende
Tilværelse. Bl. C.’s Arbejder maa nævnes hans
Kritikker over Bembo’s Prose og B. Varchi’s
sproglige Dialog Ercolano; en Oversættelse af
Aristoteles’ Poetik (med Kommentar) og Noter
til Cicero’s Rhetorica ad Herennium. (Litt.:
G. Cavazzuti, L. C. [Modena 1903]).
(E. G.). E. M-r.

Castenschiold [-skjål´], dansk Adelsslægt, hvis
Stamfader Jørgen Carstensen, af
sønderjysk Herkomst, var Plantageejer paa Skt
Thomas. Hans Søn Johan Lorentz
Carstens
ell. Castens (1705—47), der som
Plantageejer paa Skt Jan havde tjent en
betydelig Formue, købte Knabstrup 1745 og blev
12. Marts s. A. optaget i den danske Adel med
Navnet C. og flg. Vaaben: Skjoldet delt i 4
Felter; i 1. en Hjort bag et Træ i Sølv, i 2. et rødt
Hus i Guld, i 3. seks Sølv Kryds i blaat, i 4.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0680.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free