Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Casse, Andreas Lorenz, da. Politiker og Jurist, (1803-1886) - Cassegrain's Reflektor, se Kikkert. - Cassel, By i det nordlige Frankrig, Dept Nord, 45 km NV. f. Lille - Cassel, Karl Gustaf, sv. Socialøkonom, (1866- ) - Cassel, Paulus Stephanus, (1821-1892) - Cassell, John, eng. Forlægger, (1817-1865) - Casselmann's Grønt, en smuk grøn Farve, der fremstilles ved Fældning af en kogende Opløsning af Kuprisulfat med Natriumacetat - Casserio, Giulio, (1561-1616(1605?)) - Casse tête, se Auvernat. - Cassia L. (Kassie), Slægt af Cæsalpiniaceer, Urter, Buske ell. Træer med ligefinnede Blade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke savnede han Evne til klart og logisk at
udtrykke sine Tanker, men nogen ledende Stilling
naaede han aldrig i Rigsdagen.
N. N.
Cassegrain’s Reflektor [kas↱grǣs-], se
Kikkert.
Cassel [ka↱sæl], By i det nordlige Frankrig,
Dept Nord, Arrondissement Hazebrouck, 45 km
NV. f. Lille, ved Nordbanen, liggende paa et
157 m højt, isoleret Bjerg, Montcassel,
hvorfra der er en overordentlig vid Udsigt, har
et gl. Slot, et smukt Raadhus, Hôtel de la noble
cour de C. (i sin Tid Sæde for Flanderns
Stænder), et Collège, arkæologisk Museum, c. 2000
Indb. og Industri i Olie og Læder. I Omegnen af
C., det gl. Castellum Menapiorum, er der
udkæmpet fl. Slag, saaledes 1071, da Filip I blev
slaaet af Robert af Flandern, 1328, da Filip VI
af Valois slog Flamlænderne, og 1677, da
Franskmændene sejrede over Vilhelm af Oranien. I C.
er Vandamme født.
G. Ht.
Cassel, Karl Gustaf, sv. Socialøkonom, f.
1866 i Sthlm, Dr. phil. 1895, fra 1904 Prof. i
Socialøkonomi og Finansvidenskab ved Sthlm’s
Højskole. C., der 1901—02 holdt Forelæsninger
i Socialøkonomi ved Kbhvn’s Univ., er en ivrig
Modstander af den saakaldte »østerrigske«
(Böhm-Bawerk’ske) Skole og staar som
Socialpolitiker de moderate revisionistiske Socialister
nær. Foruden Afh. i sv. og udenlandske
Tidsskrifter har han bl. a. udg. »Das Recht auf den
Tollen Arbeitsertrag« (1900), »Socialpolitik«
(1902) og The nature and necessity of Interest
(1903).
K. V. H.
Cassel, Paulus Stephanus, f. 1821 i
Schlesien af jød. Forældre, d. 1892, studerede i
Berlin Historie o. a., var 1850—56 Redaktør af
»Erfurter Zeit.«. 1855 gik han over til den
evangeliske Kirke. Efter i nogle Aar at have været
Bibliotekar i Erfurt kom han til Berlin;
1866—67 var han konservativt Medlem af det preuss.
Abgeordnetenhaus. 1867—91 var han Præst ved
Kristuskirken i Berlin og virkede i den
londonske Jødemissions Tjeneste. Før sin Omvendelse
havde C. skrevet en Jødernes Historie til 1847
{1850). Senere virkede han i Tale og Skr. for
Missionen bl. Jøderne samtidig med, at han
bekæmpede Antisemitismen. Han har skrevet
forskellige teologiske og opbyggelige Skr. Desuden
har han skrevet om Mytologi, Sagnhistorie og
Symbolik.
J. P.
Cassell [↱käsə£ ell. ↱ka-], John, eng.
Forlægger, f. 23. Jan. 1817 i Manchester, hvor Faderen
var Gæstgiver, d. 2. Apr. 1865 i London. Han nød
kun en tarvelig Undervisning, kom i
Snedkerlære, men benyttede sin Fritid til at erhverve
sig Kundskaber og kunde allerede 1835 virke
som Foredragsholder ved Afholdsmøder. 1836
fik han Plads i et Handelshus i London og
nedsatte sig 1847 som Te- og Kaffehandler. Ved at
færdes bl. Almuen havde han faaet Blik for
Oplysningens folkeopdragende Bet.; han opgav
snart sin Købmandshandel og begyndte at skrive
og udgive Bøger. Allerede de to første Working
Man’s Friend (1850) og Illustrated Exhibitor
(1851) fik begge stor Udbredelse, men hans
Popular Educator (1852) blev dog det populæreste
af hans Skr og udkommer stadig i revideret
Skikkelse. 1853 udkom det første Hæfte af
Familietidsskriftet Family Paper. 1859 gik han i
Kompagni med Messrs. Petter og Galpin, og før
sin Død havde han den Tilfredsstillelse at se
det Forlag, han havde grundlagt med det
Formaal at udbrede billig, folkelig og opdragende
Litt., udvikle sig til et af de største i vore Dage.
Firmaet, som 1883 overgik til et Aktieselskab,
Cassell & Company, Lt., med Hovedsæde i
London, har Filialer i Paris, New York og
Melbourne.
J. L. L.
Casselmann’s Grønt, en smuk grøn Farve,
der fremstilles ved Fældning af en kogende
Opløsning af Kuprisulfat med Natriumacetat og
Tørring af det dannede Bundfald, der bestaar
af basiske Kobbersalte. Det er giftigt og benyttes
især til Vandfarver.
K. M.
Casserio, Giulio, f. i Piacenza 1561, d. i
Padua 1616 (1605?), var først Tjener hos
Fabricio de Aquapendente, senere hans Elev og
endelig hans Efterfølger, idet han 1604 kaldtes til
Prof. i Padua. Han er kendt for sine Arbejder,
navnlig over Stemme- og Høreapparatets
Bygning, samlede i Penthaæstesion (1584). I denne
Bog gives den første Monografi over Næsen og
Beskrivelser af Stigbøjlens og Hammerens
Muskulatur. Hans Navn er knyttet til Nervus
perforans Casserii, og han var den første, der
beskrev Kalkkonkrementer i den ydre Øregang
(en Observation, der alm. tillægges Th.
Bartholin). I Kirurgien indførte han den krumme
Kanyle ved Trakeotomi. Han arbejdede i øvrigt
meget med teratologiske Studier, men hans
Bog herom blev først udgivet efter hans Død
(Trattato iconografico, Tabulæ de formato foelu,
1645).
J. S. J.
Casse tête [kɑ.s-↱tæ.t], se Auvernat.
Cassia L. (Kassie), Slægt af Cæsalpiniaceer,
Urter, Buske ell. Træer med ligefinnede Blade
og uregelmæssige, oftest gule, sjælden hvide ell.
røde, Blomster i aksel- ell. endestillede Klaser;
ogsaa 1—3 Blomster fra Bladhjørnerne.
Støvdragerne er 5 ell. 10. hvoraf de tre bageste
kan være skældannede ell. helt forsvundne;
Traadene er korte, og Knapperne aabner sig
oftest med Porer i Spidsen. Bælgen er forsk.
(se de enkelte Arters Omtale); Frøene er oftest
tværstillede og flad- ell. sammentrykte. Over
350 Arter, i tropiske og subtropiske Egne af
Amerika (de fleste), Afrika, Asien og Australien.
Foruden ved deres Bet. for Vegetationens
Sammensætning spiller mange Arter en Rolle ved
Anvendelse til Lægemidler, i Teknikken og i
Tropebeboernes Husholdning. Det bekendte
Lægemiddel Sennesblade faas især af C.
acutifolia Del. og C. angustifolia Vahl, som begge
har korte, brede og meget sammentrykte Bælge;
den første findes i Øvreægypten, Nubien,
Kordofan etc., den anden fra Mosambik til
Somalilandet og ved det røde Havs Kyster og vokser
tillige i det indre Arabien og det nordvestlige
Indien. Bælgen anvendes i Folkemedicinen. Ogsaa
af C. marylandica L. (Nordamerika) benyttes
Bladene til en mindre god Sort Sennesblade. C.
Absus L. er enaarig og klæbrig behaaret og har
lange, sværdformede Bælge. Den er fra den gl
Verden; Frøene (Tschischim) har længe
været berømte i Folkemedicinen som Middel
mod Øjenlidelse, saaledes mod den ægyptiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
