Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carruthers, William, skotsk Palæontolog og Botaniker, (1830- ) - Carry, se Curry. - Cars, Laurent, fr. Kobberstikker og Maler, (1699-1771) - Carso (ital.), se Karst. - Carsoli, By i Mellemitalien, Prov. Aquila, ligger 35 km, NØ. f. Tivoli - Carson City, By i U. S. A., Hovedstad i Staten Nevada, ligger i den vestlige Del af Staten - Carson River, Steppeflod i U. S. A., udspr. i den østl. Del af Staten California - Carstens, Adolf Gotthard, dansk Forf., (1713-1795) - Carstens, Asmus Jacob, Tegner og Maler, (1754-1798)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mest kendte Arbejder handler om Karbontidens
Planter og deres mikroskopiske Bygning, om
fossile Cykadeer i England, om den forstenede
Skov ved Kairo etc. Desuden har C. skrevet
talriga landbrugsbotaniske Afh. samt spillet en
stor Rolle i den presbyterianske Kirke.
J. P. R.
Carry [↱käri], se Curry.
Cars [kar(s?)], Laurent, fr. Kobberstikker
og Maler, f. i Lyon 1699, d. i Paris 1771, Søn af
Kobberstikker I. F. C., studerede først
Malerkunst under Christophe og Lemoyne, men gik
hurtig over til Kobberstikkunsten (under N. H.
Tardieu), blev 1733 Akademimedlem paa to
stukne Portrætter og naaede snart stor Anseelse
som dygtig, behændig og paalidelig Gengiver
af Malerier, samlede mange Elever om sig og
drev selv et Kobberstikforlag. Han har særlig
stukket mange Arbejder efter sin Lærer og Ven
Lemoyne’s Malerier, ogsaa efter Watteau,
Lancret etc.; 1834 udkom hans store af Boucher
komponerede Vignetter til en Molière-Udgave.
A. Hk.
Carso (ital.), se Karst.
Carsoli, By i Mellemitalien, Prov. Aquila,
ligger 35 km, NØ. f. Tivoli. (1911) 6586 Indb. C.,
der har en gl Borg, er det gl. Carseoli, en af
Æquernes Stæder ved den Valeriske Vej, af
hvilken man endnu finder Spor.
H. P. S.
Carson City [↱ka.əsən-↱siti], By i U. S. A.,
Hovedstad i Staten Nevada, ligger i den
vestlige Del af Staten 2000 m o. H. ved den østlige
Fod af Sierra Nevada og 6 km fra Carson
River. (1910) 3000 Indb. C. C., der ved en
Sidebane staar i Forbindelse med Central
Pacifik-Banen, opstod 1849 som en Følge af Guldfund.
Siden er Guldudvindingen i denne Egn opgivet,
og Byen har nu kun Betydning som Sæde for
Statens Regering og Administration.
H. P. S.
Carson River [↱ka.əsən-↱rivə], Steppeflod i
U. S. A., udspr. i den østl. Del af Staten California
paa Østsiden af Sierra Nevada, strømmer med
nordøstlig Retning ind i Staten Nevada, optager
Afløbet af Carson Lake og udmunder i den
store Saltsø ell. Saltsump Humboldt and
Carson Sink.
H. P. S.
Carstens, Adolf Gotthard, dansk Forf.,
f. i Kbhvn 31. Marts 1713, d. smst. 10. Marts
1795. I sin Ungdom studerede han i fl. Aar
Lovkyndighed og Filosofi ved tyske Univ. 25 Aar
gl blev han ansat i det tyske Kancelli, hvor han
blev i 57 Aar og efterhaanden steg, indtil han
1780 blev Direktør. Som Medlem af den
Kommission, der skulde dømme i Sagen mod
Struensee og Brandt, var han med til at undertegne
deres Dødsdom, hvad han senere skal have
fortrudt. Som Videnskabsmand har C. indlagt sig
Fortjeneste ved en Rk. grundige hist.
Undersøgelser vedrørende Danmarks Historie, særlig
i 14. Aarh. Ogsaa paa det skønlitterære
Omraade har han spillet en Rolle. Hans egne
Frembringelser er faa og uden Bet.; men som
Medlem af »Selskabet til de skønne og nyttige
Videnskabers Forfremmelse« kom han i Forhold
til Joh. Ewald; ganske vist var han med til at
forkaste »Rolf Krage« (1770), men senere blev
han denne Digters Velynder og æstetiske
Raadgiver, og Ewald satte stor Pris paa hans
Vejledning.
F. R.
Carstens, Asmus Jacob, Tegner og
Maler, f. 10. Maj 1754 i Skt Jürgen nær Byen Slesvig,
d. 25. Maj 1798 i Rom. Faderen var en fattig
Møller; sin første Undervisning fik C. paa
Landet, senere kom
han i Slesvigs
Domskole, men
lærte, doven og
tilsyneladende
ubegavet som
han var,
næsten intet; i
Tegning fik han
ingen
Vejledning, men
komponerede ivrigt paa egen
Haand og
gjorde ogsaa
en Mængde
Studieudkast
efter
Mennesker og Dyr.
De første
Malerier, han saa, var Jurian Ovens’ store Billeder
i Slesvig Domkirke, Værker, som til Trods for
deres ringe kunstneriske Værdi vakte hans
udelte Beundring og hans brændende Længsel
efter en Gang at kunne modnes til at frembringe
sligt. Men Udsigterne til at blive Kunstner var
smaa, og efter at flere Forsøg paa at faa ham
i Lære hos en ell. anden Maler var strandede,
maatte han, 18 Aar gl, finde sig i at gaa i
Vintapperlære i Eckernförde. Der tilbragte han
fem Aar med groft Legemsarbejde, ved Siden
af hvilket han dog fik Lejlighed til at tegne ikke
saa lidt og forsøge sig som Maler ved at kopiere
et Par gl. Billeder. Omsider blev denne
Tilværelse ham uudholdelig; lidt Penge havde han
sparet sig sammen, og med 100 Thaler i
Lommen — 80 maatte han give for at slippe for det
sidste af de seks Læreaar, hvortil han havde
forpligtet sig — rejste C. i Efteraaret 1776 til
Kbhvn for at studere ved Akademiet. Det
Indtryk, han straks fik af dettes Undervisning, var
imidlertid saa lidet gunstigt, at han foreløbig
opgav Tanken om at lade sig indskrive som
Elev; at kopiere Abildgaard’s Tegninger brød
han sig ikke om, og at tegne efter nøgen Model
stod for ham som noget, der var den sande
Kunstner »uværdigt«. Sine Studier drev han da,
med Undtagelse af, at han hørte nogle
Forelæsninger over Anatomi, næsten udelukkende ved
at fordybe sig i Kobberstik efter Rafael samt
især ved, under lange, ensomme Ophold i
Charlottenborgs Antiksal, at se paa Afbildningerne
efter Skabeloner og Relieffer. Han tegnede ikke
efter dem, men stræbte efter yderste Evne at
lære Formerne udenad og gøre dem saaledes til
sin aandelige Ejendom, at han blev i Stand til
at genoplive dem i fri Bearbejdelse. Samtidig
læste han alt, hvad han kunde faa fat paa af
oldgræske Digterværker i tysk Oversættelse,
dernæst Ossian’s, Klopstock’s og Ewald’s Poesier,
af de to sidstnævnte paavirkedes han til selv at
skrive Vers, hvoraf han 1783 lod trykke et lille
Bind; de virker ved kraftig Følelse, men er
ubehjælpsomme i Formen. Udkommet tjente han
 |
| A. J. Carstens. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
