Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carré, Michel, fr. dram. Forfatter (1819-72) - carreau (fr.), Rude; Rhombe; Ruder i Kortspil, - Carrel, Alexis, fr. Læge, (1873- ) - Carrel, Armand, fr. Journalist (1800-36) - Carreño, Juan de Miranda, sp. Maler, (1614-1685) - Carreño, Teresa, Pianistinde, (1853- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1843), som han med en Del Besvær fik opført
paa Odéon. Dernæst skrev han efter Terents
L’Eunuque (1843), Komedien Scaramouche et
Pascariel (1847), en Fantasi, Faust et
Marguerite (1850) o. s. v. Siden 1849 var han Jules
Barbier’s stadige Medarbejder af Vaudeviller og
Operatekster til Opéra comique; dem skyldes
saaledes Teksterne til »Jeannettes Bryllup«,
»Faust«, »Mignon« o. m. fl. Desuden skrev han
alene Les saisons (1855), sammen med Battu
Jobin et Nanette (1849) og med Deslandes Le
tourbillon (1866).
S. Ms.
carreau [ka↱ro] (fr.), Rude; Rhombe; Ruder
i Kortspil.
Carrel [ka↱ræl], Alexis, fr. Læge, f. 28.
Juni 1873 ved Lyon, Student 1890, Dr. med.
1900, ansattes derefter som Læge ved Lyons
Hospital og blev samtidig Prosektor under Prof.
Testut. 1902 begyndte han de Studier over
Sammensyning af Blodkar, som skulde danne
Grundvolden for alle hans senere
eksperimental-kirurgiske Arbejder, og ved en yderliggaaende
Aseptik lykkedes det ham, ikke alene at faa
overskaarne Kar til at hele sammen uden Betændelse,
men han kunde tillige flytte Stykker af et Kar
til et andet. Hans Arbejde afbrødes imidlertid
ved, at han rejste til Chikago 1904. I det
derværende Univ.’s fysiol. Departement arbejdede
han fra 1905 væsentlig med Forsøg paa at
transplantere (flytte) Organer. Dette gøres en masse
ɔ: Organet fjernes med sine Omgivelser,
saaledes at de ernærende Kar og de tilhørende
Nervecentre tages med ud. Dette er udført for
Æggestokkenes og Nyrernes Vedk., men for
disse Forsøg har C. ikke ladet sine Eksperimenter
over Blodkarrene ligge. Berømt er her hans
Forsøg med at »vende« Kredsløbet ɔ: lade Vene
fungere som Arterie og omvendt. Efter at C.
1906 var blevet ansat ved Rockefeller Institution
i New York, viste han, at det var muligt at
erstatte et Stykke Arterie med et Stykke Vene,
naar det toges af samme Dyr
(»Homotransplantation«), benyttede man derimod Kardele af Dyr
af forsk. Art (»Heterotransplantation«),
mislykkedes Forsøget. Organtransplantationerne
efterfulgtes 1910 af Forsøg paa at overflytte hele
Lemmer fra et Dyr til et andet. Det lykkedes,
for saa vidt som Dyret først døde 20 Dage efter
Forsøget af en tilfældig Lungebetændelse. S. A.
paabegyndte C. en Række Forsøg paa Hjertet,
men disse er endnu ikke bragte til Afslutning.
Formaalet var ved Afledning af Blodet at gøre
dette tilgængeligt for Operation paa
Hjerteklapperne, og disse Forsøg synes at være
traadte noget tilbage for en Række Undersøgelser
over Vækst af Vævsdele fra Organer, dyrkede
paa et særligt Næringssubstrat, Blodplasma,
samt over Muligheden for Dyrkning af Celler
fra Svulster. Hans banebrydende Virksomhed
lønnedes med Nobelpræmien 1912.
J. S. J.
Carrel [ka↱ræl], Armand, fr. Journalist
(1800—36), blev 1819 Underløjtnant og var 1821
Deltager i Sammensværgelsen i Belfort. 1823 tog
han Afsked, drog til Spanien og indtraadte i
en Friskare under Mina; blev kort efter fanget
af de indrykkende fr. Tropper og dødsdømt af
to Krigsretter, men til sidst (1824) frifundet af
en højere Domstol. C. blev derefter Sekretær
hos Historikeren Aug. Thierry og skrev efter
hans Opfordring et Uddrag af Grækenlands
Historie under Tyrkernes Herredømme samt
Histoire de la contrarévolution en Angleterre, d.
v. s. under Karl II og Jakob II (1827), der
naturlig fremkaldte Sammenligninger med Ludvig
XVIII og Karl X. 1830 blev C. sammen med
Thiers og Mignet Udgiver af Bladet »National«,
havde vigtig Del i Journalisternes Indsigelse
mod Ordonnanserne 26. Juli, hvorved Folket
kaldtes til Vaaben, og drog siden til Rouen for
at tilkalde Hjælp. Snart efter Revolutionen blev
han Eneudgiver af »National«, der nu blev de
maadeholdne Republikaneres Organ og det
vigtigste Oppositionsblad i Frankrig. Han blev
gentagne Gange tiltalt og hævdede da med stor
Styrke Pressens Frihed; særlig Opsigt vakte
han, da han 15. Decbr 1834 for Pairsretten
kaldte Ney’s Henrettelse et afskyeligt Mord. I en
politisk Duel med Émile Girardin blev C. 22.
Juli 1836 haardt saaret og døde 2 Dage efter.
Alm. erkendtes hans ridderlige Højsind og
Uegennytte samt hans varme Begejstring for
Friheden. Littré udgav hans Værker i 5 Bd
(1857—58). Et Mindesmærke rejstes i Rouen
1887. (C. Ploug’s Digt 1837, »Ordets Ridder«
besynger A. C.).
E. E.
Carreño [ka↱r.ænjå], Juan de Miranda,
sp. Maler, f. i Aviléz 1614, d. 1685 i Madrid,
Elev af P. de las Cuevas og B. Roman i Madrid,
uddannede sig under Indflydelse fra Velasquez,
Rubens og særlig fra v. Dyck. Han har
fornemmelig virket i Madrid; her blev han kgl.
»Hofmaler og Kammertjener« og viste særlig
Dygtighed i sine Portrætter: Karl II (Berlins Mus.
o. fl. a. St.), Maria Anna af Østerrig, Potemkin
(Prado-Mus.) o. m. a. For det sp. Hof, ved
hvilket han var blevet indført af Velasquez,
udførte han en Del dekorative hist. Arbejder. En
Tid arbejdede C. ogsaa i Toledo.
A. Hk.
Carreño [ka↱r.ænjå], Teresa, Pianistinde,
f. 22. Decbr 1853 i Venezuela, hvor hendes
Fader en Tid lang var Finansminister, blev
uddannet i New York under Moritz Gottschalck.
1874 giftede
hun sig med
den fr.
Violinvirtuos
Sauret og
unddrog sig
derefter i mange
Aar
Offentligheden. Efter
at være skilt
fra Sauret
optraadte hun
atter 1889 og
fejrede som
en ny Stjerne
store
Triumfer paa begge
Sider
Atlanterhavet, ikke
mindst i
Tyskland, hvor
endog de store Musikcentrer lod sig rive med af
den skønne Kreolerindes eminente tekn. Dygtighed
og navnlig hendes uimodstaaelige Temperament
 |
| T. Carreño. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
