Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carpenter, William Benjamin, eng. Fysiolog og Naturhistoriker, (1813-1885) - Carpentier, L., se Holst, Louise. - Carpentras, By i det sydøstlige Frankrig, Dept Vaucluse, Hovedstad i Arrondissementet C. - Carpentras (egl. Elziarius Genet), fr. Kontrapunktiker, (c. 1475- ) - carpentum (lat.), hos Romerne en tohjulet Stadsvogn, i Reglen fint udstyret og forsynet med en Baldakin - Carpetbagger, et nordamer. politisk Haansord - Carpi, By i Norditalien, Prov. Modena, ligger 30 km NNØ. f. Modena ved Mirandola-Kanalen - Carpi, Girolamo da, ital. Maler og Bygmester (1501-56) fra Ferrara - Carpi, Ugo da, ital. Maler og Xylograf (c. 1450-e. 1525) - Carpinus Tourn., Slægt af Hasselfam., Træer ell. Buske med Blade, der er foldede langs Sidenerverne - Carpioni, Giulio, ital. Maler og Raderer, (1611-1674) - Carpodacus (Karmindompap), se Dompap. - Carpophaga (Frugtduer), se Duer. - Carpus, d. s. s. Haandrod, se Haand. - Carpzov, Benedict, tysk Jurist, (1595-1666)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det berømteste af alle saadanne Togter,
»Challenger«-Ekspeditionen. Bl. hans Skr kan
nævnes: Principles of general and comparative
Physiology (1839, 9. Opl. 1854), The Microscope
and its revelations (6. Opl. 1881), Nature and
man (1888).
R. H. S.
Carpentier [fr. karpã↱tie]], L., se Holst,
Louise.
Carpentras [karpã↱tras], By i det sydøstlige
Frankrig, Dept Vaucluse, Hovedstad i
Arrondissementet C., smukt liggende 102 m o. H.
ved venstre Bred af Lauzon og ved Lyonbanen,
24 km NØ. f. Avignon, har (1911) 11390 Indb.
(hvoraf over 2000 Jøder), Industri i Silke, Uld,
Straahatte, Sæbe og Garverier, og Handel med
Silke, Mandler, Safran, Honning, Voks, Korn,
Kvæg og Frugt. Der findes Rester af
Fæstningsværker fra 14.—16. Aarh., deriblandt den
smukke Orangeport. Af Kirkerne fremhæves
Katedralen St. Siffrein (1405—1519), og af de
offentlige Bygninger Justitspaladset, tidligere
Bisperesidens, opført 1640, i hvis Gaard findes Rester
af en rom. Triumfbue. C. har fl. Nonneklostre,
et Collège, et Bibliotek paa over 25000 Bd og et
Museum med Oldsager. — C., Oldtidens
Carpentoracte, var i Romertiden bekendt for sin
udmærkede Hvede, og der findes foruden
Triumfhuen fl. Levninger fra denne Tid. Den var
Bispesæde fra 3. Aarh. til 1805; den var
Hovedstad i Grevskabet Venaissin og ofte pavelig
Residens. I C. er Naturforskeren Raspail og
Politikeren Naquet fødte.
G. Ht.
Carpentras [karpã↱tras] (egl. Elziarius
Genet), fr. Kontrapunktiker, f. c. 1475 i
Carpentras, Dept Vaucluse. Under Leo X steg C.
fra Sanger til Værdighed af Kapelmester ved
Pavens Kapel, ja blev 1518 udnævnt til Biskop
in partibus og senere i gejstlige Anliggender
sendt til Avignon, hvor han i en lang Aarrække
havde Ophold. Han vendte først tilbage til Rom
under Clemens VII. C.’s »Lamentationer« blev i
det pavelige Kapel først afløste af Palestrina’s.
Samtidige med Josquin des Près’ har hans
Værker noget af sammes Stil, dog i det hele
tungere. 4 Bd af hans Værker, indeholdende
Messer, Hymner, Lamentationer og Magnificat,
udkom i Avignon 1532—34.
A. H.
carpentum (lat.), hos Romerne en tohjulet
Stadsvogn, i Reglen fint udstyret og forsynet
med en Baldakin. Brugen af Vogne til
Personhefordring var i Rom kun tilladt Kvinder; Mænd
maatte benytte Bærestole. I Kejsertiden
indskrænkedes Brugen yderligere, saa at kun
Kejseren og hans Damer, Vestalinderne og visse
høje Embedsmænd maatte køre.
A. B. D.
Carpetbagger [↱ka.əpitbägə], et nordamer.
politisk Haansord, der i Sydstaterne brugtes om
de politiske Eventyrere, som efter
Borgerkrigen 1861—65 kom Nord fra og søgte at vinde
Stillinger ved Negrenes Stemmer. De
formentes nemlig ikke at have større Formue, end
hvad de kunde bære i en Vadsæk (carpet bag).
Ordet var tidligere brugt i det yderste Vesten
om finansielle Svindlere, der gav sig af med at
stifte Banker, men snart forsvandt efter
Bankens Fallit.
E. E.
Carpi, By i Norditalien, Prov. Modena, ligger
30 km NNØ. f. Modena ved Mirandola-Kanalen.
(1911) 7296 Indb. C. har Domkirke, Seminarium,
Gymnasium og tekn. Skole, er Bispesæde og
driver Silkevæverier, Straahattefabrikation samt
Landbrug.
H. P. S.
Carpi, Girolamo da, ital. Maler og
Bygmester (1501—56) fra Ferrara. I denne By, hans
væsentligste Virkefelt, malede han bl. a. en Del
Husfacader og ledede Genopførelsen af Este’rnes
Slot. C. var Elev af Benv. Garofalo og
paavirkedes stærkt af D. Dossi. Særlig godt
repræsenteret i Dresden’s Galeri.
A. Hk.
Carpi, Ugo da, ital. Maler og Xylograf (c.
1450, d. efter 1525), Søn af Grev A. da Panico,
synes som Maler at have været lidet heldig, men
blev i Træsnit Banebryder. Han er rimeligvis
Opfinderen af det flertonede Træsnit i Italien (i
Tyskland forekommer enkelte saadanne
tidligere), idet han til samme Billede benyttede fl.
forskelligfarvede Træstokke, der hver for sig
kun indeholdt Dele af Tegningen. Den Virkning,
han opnaaede i sine bredt og kraftigt
behandlede Blade, var ypperlig. Mindst 12 Blade
anses for sikre Arbejder af C., de fleste efter
Rafael (saaledes »Mænd og Kvinder i Samtale«);
særlig fremragende er »Diogenes« (efter
Parmigianino). Kobberstiksamlingen i Kbhvn ejer
c. 10 af C.’s Blade. C. virkede længe i Rom.
(Litt.: Gualandi, Di U. da C. e dei conti
da Panico [Bologna 1854]).
A. Hk.
Carpinus Tourn., Slægt af Hasselfam., Træer
ell. Buske med Blade, der er foldede langs
Sidenerverne. Hanraklerne sidder paa Spidsen af
bladløse og faabladede Dværgskud;
Hunraklerne er endestillede paa Langskud.
Hanblomsterne har ingen Forblade, men 10 tvedelte
Støvblade, hvis Knapper hver bærer en Haartot.
Hunblomsterne har en stor, bladagtig og
3-lappet Skaal, der kun ved Grunden omslutter den
ribbede Nød. Kimhladene er overjordiske. 12
Arter i Mellem- og Sydeuropa, Asien og det
atlantiske Nordamerika. Om C. Betulus L. se
Avn.
A. M.
C. Betulus incisa har smukke dybt indskaarne
Blade. Den er anvendelig som Busketplante i
større Haver og formeres ved Podning.
L. H.
Carpioni, Giulio, ital. Maler og Raderer,
f. i Venedig 1611, d. i Verona 1674, Elev af Ales.
Varotari, virkede i Venedig og Padova. Han
naaede særlig højt i sine mytologiske
Kompositioner, hvori nogle finder Forløbere for Tiepolo.
Hans Bakkanalier og Børnedanse findes nu
spredte om i europ. Mus. i Wien, Dresden,
Hannover m. v. Han har ogsaa raderet en Del
Blade.
A. Hk.
Carpodacus (Karmindompap), se
Dompap.
Carpophaga [-fa-] (Frugtduer), se Duer.
Carpus, d. s. s. Haandrod, se Haand.
Carpzov, Benedict, tysk Jurist, f. i en
berømt lærd Slægt i Wittenberg 27. Maj 1595, d.
31. Aug. 1666 i Leipzig, 1620 Medlem af
»Schöffen«-Domstolen i Leipzig, 1646 ord. Prof. i det
jur. Fakultet smst., 1653—61 Medlem af
Gehejme-Raadskollegiet i Dresden, 1661 paa ny
Dommer i Leipzig. Siden Bartolus’ Dage har ingen
Jurist udøvet en saa umaadelig Indflydelse i
Tyskland som C.; med sin empiriske Metode
traadte han i Opposition til den hidtil herskende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
