Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 595 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carobe di Giudea, Carobber, Terpentingaller, kaldes en Slags Galæbler - Carol, Fyrste af Rumænien 1866-81 og senere Konge, (1839-1914) - Carolath, Flække i den preuss. Prov. Schlesien ved Oder - Carol d'or, rum. Guldmønt = 20 Lei. - carole, et gammelt fr. Ord, der betegner en Art Runddans ell. Kædedans - Carolin ell. Caroline, ældre sv. Guldmønt. Vægt 3,2258 grs Finhed 900 - Carolina (egl. Academia C.), Universitetet i Lund, kaldet C. efter dets Stifter Karl XI. - Carolina (jur.), se Constitutio C. - Carolina, Landskab i U. S. A., regnedes opr. til den sp. Koloni Florida - Carolina, la, By i Sydspanien, Prov. Jaen, ligger 25 km N. f. Linares paa Sydsiden af Sierra Morena - Carolina rediviva, se Upsala. - Carolinepine, d. s. s. Yellowpine fra Carolina (U. S. A.). - Carolinerne (Ny Filippinerne), Øgruppe i det stille Ocean N. f. Ny Guinea

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Carobe di Giudea [-dзu↱dæa], Carobber,
Terpentingaller, kaldes en Slags
Galæbler, som fremkommer paa Pistacia-Arter ved
Stikket af en Art Bladlus.
B. G.

Carol, Fyrste af Rumænien 1866—81 og senere
Konge, f. 20. Apr. 1839, d. 10. Oktbr 1914, yngre
Søn af Karl Anton, den sidste regerende Fyrste
af Hohenzollern, og Antoinette Murat (en
Broderdatter af
Joachim
Murat). Han blev
1857 Løjtnant i
den preuss.
Hær og gjorde
1864 Tjeneste
i Krigen mod
Danmark.
Efter Fyrst
Alexander’s
Fjernelse blev C.
Apr. 1866
næsten
enstemmig valgt til
arvelig Fyrste
i Rumænien
ved almindelig
Folkeafstemning.
Han tog
mod Valget,
rejste forklædt gennem Østerrig til Bukarest og
holdt 22. Maj sit Indtog her, men opnaaede
først i Oktbr Sultanens og Stormagternes
Godkendelse. I de første Aar havde han forsk.
Modstand at kæmpe imod, især fra det radikale
Parti under J. Bratiano, ja truede endog Marts
1871 med at nedlægge Regeringen. Men han
vandt efterhaanden Fodfæste og lagde særlig
Vind paa at uddanne Hæren efter preuss.
Mønster. 1875—76 sluttede han Handelspagter med
Østerrig og Rusland uden Hensyn til Sultanens
Indsigelse, og da Rusland 1877 begyndte Krig
med Tyrkiet, erklærede han Rumænien
uafhængigt og tillod de russ. Tropper
Gennemgang. Efter deres Nederlag ved Plevna ilede
han i Aug. til Hjælp med sin Hær, fik
Overanførselen og medvirkede væsentlig til Plevnas
Overgivelse. Ved Fredsslutningen 1878 blev
Rumæniens Uafhængighed godkendt, og det fik
Landskabet Dobrudsha til Vederlag for den
rumænske Del af Bessarabien, som det maatte
afstaa til Rusland. 26. Marts 1881 vedtog de
rumænske Kamre enstemmig hans Ophøjelse til
Konge, og 22. Maj, 15-Aarsdagen for hans
Komme til Landet, blev han kronet. Ligeledes
fejredes hans 25 Aars Regeringsjubilæum 1891
under alm. Hyldest. Af Harme over Bessarabiens
Tab knyttede C. sig 1884 til det tysk-østerr.
Forbund og udviste 1887 de bulg. Officerer, som
var flygtede til Rumænien p. Gr. a. russ.
Sindelag. Under Krigen 1913 mellem Bulgarien og
de andre Balkanstater tiltvang han sig en
væsentlig Landafstaaelse fra det førstnævnte Rige
og fik Freden sluttet i Bukarest. Af sine
private Midler gav han store Summer til Fremme
af Landets Forsvar, og ved sin Død skænkede
han Staten sine Samlinger og fl. Mill. til
velgørende Stiftelser, som hans Dronning havde
grundlagt. Han havde 1869 ægtet Elisabeth,
Fyrstinde af Wied, f. 29. Decbr 1843, senere
bekendt som tysk Digterinde under Navnet
Carmen Sylva; men da Ægteskabet blev
barnløst (en Datter, f. 1870, d. 1874), tog han 1889
sin Brodersøn Ferdinand (f. 1865) til
Tronfølger.
E. E.

Carol.

Carolath, Flække i den preuss. Prov. Schlesien
ved Oder, med c. 900 Indb., tilhører de
mediatiserede Fyrster Schönaich-C.-Beuthen, som her
har deres Residens.
G. Ht.

Carol d’or [karol-↱d-år], rum. Guldmønt =
20 Lei.

carole [ka↱rål], et gammelt fr. Ord, der
betegner en Art Runddans ell. Kædedans; Dansen
udførtes under Afsyngelsen af Sange, der
kaldtes chansons de c. ell. blot caroles.
Kr. N.

Carolin ell. Caroline, ældre sv. Guldmønt.
Vægt 3,2258 gr, Finhed 900, Guldværdi 7 Kr 20
Øre. Ogsaa i forsk. mindre, tyske Stater har
der været præget Mønter af Navnet C.
(E. M.). Th. O.

Carolina (egl. Academia C.), Universitetet i
Lund, kaldet C. efter dets Stifter Karl XI.

Carolina (jur.), se Constitutio C.

Carolina [kär_ə↱£a^in_a ell. -↱£i.n_ə], Landskab i
U. S. A., regnedes opr. til den sp. Koloni
Florida, efter at Landet var taget i Besiddelse af
den sp. Statholder Ponce de Leon 1512.
Spaniernes Kolonisationsforsøg i C. mislykkedes
imidlertid, og samme Skæbne havde et fr.
Forsøg 1562. 1663 gav Karl II af England alt Land
mellem 34° og 36° n. Br. til 8 Adelsmænd, der
grundlagde Albemarle og begyndte en
Kolonisation paa Grundlag af et af John Locke
udkastet Feudalsystem. Da Forsøget mislykkedes,
afkøbte den eng. Regering 1731 Besidderne
deres Rettigheder, hvorefter C. deltes i to
Kolonier Nord og Syd C.
H. P. S.

Carolina, la, By i Sydspanien, Prov. Jaen,
ligger 25 km N. f. Linares paa Sydsiden af
Sierra Morena. (1900) 9756 Indb., der driver
Klæde- og Lærredsindustri. C. er Midtpunktet
for nogle af Karl III anlagte tyske Kolonier, og
Indbyggernes lyse Haarfarve skal endnu minde
om den nordlige Afstamning. I Nærheden paa
et stejlt Bjerg ligger Ruinerne af Borgen Las
Navas de Tolosa, hvor der 1212 stod et
Slag mellem Spanierne og Maurerne.
H. P. S.

Carolina rediviva, se Upsala.

Carolinepine [↱kär_ə£a^in↱pain], d. s. s.
Yellowpine fra Carolina (U. S. A.).

Carolinerne (Ny Filippinerne), Øgruppe
i det stille Ocean N. f. Ny Guinea, strækker
sig som et Bælte af smaa Øer og Øgrupper
fra Ø. til V. i en Længde af c. 3000 km. De
enkelte Øgrupper er adskilte ved Afstande paa
indtil 400 km. En Del af Øerne er høje, andre
er lave Koraløer. Det samlede Areal er 1450
km² med 39000 Indb. Den østligste af Øerne er
den 657 m høje Kussaie ell. Ualan, en med et
Voldrev omgivet Basaltmasse. Længere mod V.
følger Senjawin-Øerne med den 300 m høje
basaltiske Ponapé ell. Falopé, omgivet af et
Voldrev med smaa Øer. Derefter følger
Truk-Øerne (Ruk, Hogolu), en Gruppe af c. 20 smaa
Basaltøer, omgivne af et fælles Voldrev, og
endnu længere mod V. Yap (Jap, Uap), en 11
km bred, 19 km lang, indtil 300 m høj Ryg af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>