Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cardwell, Edward, eng. Statsmand, (1813-1886) - Carelophus, se Tangspræl. - carême (fr.), Fastetid (de fyrretyve Dage før Paaske), især Fastelavnstirsdag - Carême, Marie Antoine (1784-1833) - Carenage, Le, Havnestad paa den fr. Ø St Barthélemy i Vestindien, stærkt befæstet Flaadestation - Carentan, By i det nordvestlige Frankrig (Normandiet), Dept Manche - carentia (lat.), Undværen - Caretta, se Havskildpadder. - Carew, John Edward, eng. Billedhugger, (1785-1868) - Carew, Thomas, eng. lyrisk Digter (1589-1639) - Carex, se Star. - Carey, Henry, eng. Komponist, (c. 1696-1743) - Carey, Henry Charles, amer. økonomisk-sociologisk Forf., (1793-1879)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Overhuset, dog uden at spille nogen
fremtrædende Rolle.
E. E.
Carelophus, se Tangspræl.
carême [ka↱ræm] (fr.), Fastetid (de fyrretyve
Dage før Paaske), især Fastelavnstirsdag. Ordet
c. benyttes ogsaa som Titel paa en Række
Fasteprædikener, f. Eks. Massillon’s berømte, for
Ludvig XV bestemte, Fasteprædikener, Le petit
c. og Le grand c.
Carême [ka↱ræ.m], Marie Antoine
(1784—1833), var Kok bl. a. hos Talleyrand. Han er
meget berømt ikke alene som Kok, men ogsaa
som Forf. til adskillige Bøger om Kogekunsten,
af hvilke de mest bekendte er: L’art de la
cuisine française au XIX siècle og Le maître
d’hôtel français ou parallèle de la cuisine ancienne
et moderne.
R. H.
Carenage, Le [lö-kare↱na.з], Havnestad paa
den fr. Ø St Barthélemy i Vestindien, stærkt
befæstet Flaadestation.
M. V.
Carentan [karã↱tã], By i det nordvestlige
Frankrig (Normandiet), Dept Manche, Arrond.
St-Lô, ligger mellem Taute og Douve i
Nærheden af Havet, ved Kanalen fra Vire til Douve,
Knudepunkt paa Vestbanen, har en Havn,
interessante Rester af en Borg fra 12.—14. Aarh.,
Fiskeri og Garveri, Indførsel af Kul og Udførsel
af Smør, Æg og Fedekvæg (til England); c.
3500 Indb.
G. Ht.
carentia (lat.), Undværen; annus carentiæ,
Aar, i hvilket Indehaveren af et (gejstligt) Embede
helt ell. delvis maa undvære Embedets Indtægt.
Caretta, se Havskildpadder.
Carew [kä↱ru. ell. ↱käru], John Edward,
eng. Billedhugger, f. paa Irland 1785, d. 1868,
Elev af den ældre Westmacott, har særlig
vundet sig et Navn ved Marmorstatuen »Arethusa«
(1840), »Falkejægeren« og Mindesmærket over
Skuespilleren Kean som Hamlet (betragtende
Yorick’s Hovedskal) i Westminster Abbedi. En
Del af hans Værker findes paa Grev Egremont’s
Slot Petworth, idet han var sysselsat med
Bestillinger fra denne rige Velynder i lang Tid,
1823—37.
A. Hk.
Carew [kä↱ru. ell. ↱käru], Thomas, eng.
lyrisk Digter (1589—1639), studerede i Oxford;
efter nogle Aars Omflakken knyttedes han til
det eng. Gesandtskab først i Venedig, senere i
Turin og Paris. Han stod Karl I’s Hof nær og
hørte til den Kreds af unge Skønaander, der
samlede sig om Ben Jonson. Hans Poesi
bestaar væsentlig af Lejligheds- og
Kærlighedssange og Sonetter til »Celia«; de er stærkt
paavirkede af John Donne, over hvem han skrev
en Elegi. Han har ogsaa skrevet et Maskespil:
Coëlum Britannicum (1634). Hans Digte Poems
udkom Aaret efter hans Død og er senere udg.
af Hazlitt: Collected Works (1870).
I. O.
Carex, se Star.
Carey [↱käri], Henry, eng. Komponist, f.
c. 1696 i London, d. 1743 smst. C. var en
begavet, men letsindig Natur, der efterhaanden
kom i stor Nød og endte med at tage Livet af
sig. Hans talrige Ballader, Sange og Kantater,
hvortil han til Dels selv skrev Teksten, var i
sin Tid meget yndede i England. Af hans
Ballader udkom en Samling The musical century
(1740).
A. H.
Carey [↱käri], Henry Charles, amer.
økonomisk-sociologisk Forf., f. 15. Decbr 1793 i
Filadelfia, d. smst. 13. Oktbr 1879. Efter sin
irskfødte Fader arvede han en Boghandel, fra
hvilken han
1835 kunde
trække sig
tilbage med en
betydelig
Formue. S. A.
begyndte han sit
omfangsrige
Forfatterskab
med en Essay
on the Rate of
Wages, hvis
Synspunkt er
hentet fra den
eng. klassiske
Skoles
Liberalisme, og
hvis Polemik
er rettet mod
Seniors
Lønningsfond-Teori.
Bl. C.’s større Skr skal her nævnes:
Principles of political Economy (3 Bd,
1837—40), hvori allerede Paavisningen af den eng.
Skole slaar om i Opposition. Endnu mere
fremtrædende bliver denne Opposition i The Past,
the Present and the Future (1848), der betegner
et Gennembrud i hans økonomiske
Grundopfattelse. C. er fra nu af den energiske Forkæmper
for en konsekvent gennemført Anvendelse af
Beskyttelsessystemet i amer. Handelspolitik. Mere
populært udvikler han de samme Tanker i The
harmony of Interests (1852) og i sit Hovedværk
Principles of social science (3 Bd, 1858—59), i
hvilket han sammenfatter sine Resultater i
systematisk Form. Hans sidste betydeligere
Arbejde er The Unity of Law (1872), der giver
en Fremstilling af hans sociologiske
Grundopfattelse af Livsfænomenernes lovmæssige Enhed
og Ensartethed. Desuden skrev C. omkr. 3000
Sider Brochurer og Bladartikler, af hvilke de
fleste omhandler Samtidens Stridsspørgsmaal,
navnlig i Told-, Mønt- og Bankpolitik.
C. fremtraadte paa et Tidspunkt, da den
»klassiske« eng. Skole, med Adam Smith,
Malthus og Ricardo som Bannerførere, var ved at
ebbe ud i Rutine og Tradition. Skønt det var
let at se, at C. i Grunden var Dilettant,
virkede hans uskolede Form og ofte dristige, men
ingenlunde dybe, Originalitet forfriskende og
bestikkende og skaffede ham for en Tid lang et
stærkt udbredt Ry. Hans Anseelse som
økonomisk Tænker blev dog endnu i hans levende
Live adskillig rystet, og man kan næppe tale
om ham som Hovedet for en ny og levedygtig
Retning. C. er det særlig amer.
Beskyttelsessystems første betydeligere Talsmand.
Unægtelig er han stærkt stedbundet i sin teoretiske
Opfattelse, ikke mindre end i sin praktiske
Politik; han finder sin Læres Rigtighed bekræftet
ved Virkningerne af de allerede ret
vidtgaaende protektionistiske amer. Toldlove af 1828
og 1842. Optimist i sin Udviklingstro bekæmper
han de haarde Teorier, der betegnes ved
 |
| H. C. Carey. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
