Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Capetingerne (Capétiens), de fra Hugo Capet nedstammende Konger i Frankrig, der herskede 987-1328 - Cape Town, se Kapstaden. - Cap Haiti, Cap Hattien (Le Cap, Cap Francais), den betydeligste By paa Nordkysten af Republikken Haiti - Capillitium, se Rugsvampe og Slimsvampe. - capio (lat.), Tagen i Residdelse, brugeligt i Romerretten i flg. Sammensætninger: c. longa possessione ell. usucapio *c: Hævd - Capion, Etienne, se Danmark »Teater«. - Capis (Capiz), Nordprovinsen paa den sp. Ø Panay i Filippinerne, Ostindien. - Capistranus, Johannes, romersk Helgen (1385-1456) - Capistrum (lat.), et særligt Bind, bestemt til at fastholde en Forbinding paa den nederste Del af Ansigtet. - capita (lat.), »Hoveder«, Flertal af caput, Hoved - capita (lat.), Hoveder. Naar en Arvelods Størrelse alene er afhængig af Arvingernes Antal - capita aut navia (lat.: »Hovedet ell. Skibet«), hos de g. Romere et Spil, der ganske svarede til vort »Plat ell. Krone« - Capitaine, se Kaptajn. - Capitanata, se Foggia. - capitano (ital.), Benævnelse paa en typisk Figur fra den ital. Komedie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tredie Dynasti«. Navnet Capet (Cappetus)
betyder Munkekappe og hentyder til, at Hugo
Capet var Abbed af St-Martin de Tours.
Familien stammer fra en Sachser, Witichin, der
under Karl den Store blev fordrevet fra sin
Hjemstavn; hans Søn, Robert den Tapre, udmærkede
sig saaledes i Karl den Skaldedes Tjeneste, at
han fik vigtige Len, til sidst selve
Hertugdømmet Francien ell. Ile de France. Af Robert’s
Sønner blev Odo Konge i Frankrig 888—898, og
Robert (d. 923) opstilledes senere som Modkonge
mod Karl III; Robert’s Søn, Hugo den Store (d.
956), var Fader til Hugo Capet. De capetingiske
Konger er flg.: Hugo (987—996), Robert I
(996—1031), Henrik I (1031—60), Filip I (1060—1108),
Ludvig VI (1108—37), Ludvig VII (1137—80),
Filip II August (1180—1223), Ludvig VIII
(1223—26), Ludvig IX (1226—70), Filip III (1270—85),
Filip IV (1285—1314), Ludvig X (1314—16), Filip
V (1316—22) og Karl IV (1322—28), med hvem
Dynastiets lige Linie udslukkedes. Ogsaa alle
Frankrigs flg. Konger nedstammer dog paa
Mandssiden fra Hugo Capet, og da Ludvig XVI
under Revolutionen skulde behandles som en
alm. Borger, kaldtes han Ludvig Capet.
Kr. E.
Cape Town [↱keip-↱ta^un], se Kapstaden.
Cap Haïti [-ai↱ti], Cap Haïtien (Le Cap,
Cap Français), den betydeligste By paa
Nordkysten af Republikken Haïti med (1912) c. 30000
Indb. Udførsel af Blaatræ og Kaffe. C. H. blev
grundlagt 1670, var Hovedstad i den fr. Koloni,
men afbrændtes 1793 af Negrene.
M. V.
Capillitium, se Bugsvampe og
Slimsvampe.
capio (lat.), Tagen i Besiddelse, brugeligt i
Romerretten i flg. Sammensætninger: c. longa
possessione ell. usucapio ɔ: Hævd (se
usucapio). Mortis causa c.; herved forstodes alle
Erhvervelser mortis causa, der ikke faldt ind
under Arv, Legat ell. Fideikommis. Herunder
faldt f. Eks. Tildelingen af en Sum til en
Person, mod at denne frigav en Slave, samt
overhovedet hvad der gik ind under Begrebet
Dødsgaver. Pignoris c., Betegnelsen for det af
Dommeren gjorte Udlæg i Skyldnerens Ejendele.
K. B.
Capion [ka↱piǡ], Etienne, se Danmark
»Teater«.
Capis [ell. ↱ka-?] (Capiz), Nordprovinsen
paa den sp. Ø Panay i Filippinerne, Ostindien.
Paa Nordkysten ligger Byen C., Prov.’s
Hovedstad, ved Mundingen af en lille Kystflod.
M. V.
Capistranus, Johannes, romersk Helgen
(1385—1456). C., hvis egl. Navn ikke mere
kendes, fødtes i Capistrano i det Neapolitanske, blev
Dr. jur. i Perugia, giftede sig smst. ind i en rig
og fornem Familie og blev brugt i diplomatiske
Underhandlinger; men mistænkt for Forræderi
blev han fængslet. Af Sorg herover og over sin
Hustrus samtidige Død gik han i
Franciskanerklostret del Monte i Perugia, hvor han
beundredes for sin Askese, sin Lærdom og sin
Veltalenhed. Han sluttede sig til Franciskanerne af den
strenge Observans, som Bernardino af Siena
nylig havde ordnet, blev disses Generalvikar,
grundede Klostre, prædikede Bod, kæmpede vældig
mod Kætterne og brugtes af Pave Eugen IV
som Sendebud til Fyrsterne for at afholde dem
fra at give Møde paa Kirkeforsamlingen i Basel.
Til Løn herfor fik han Bernardino af Siena
helligdømt 1450, og selv kom han i Ry som en
Helgen med undergørende Gaver. Størst var
Glansen om hans Navn, da han 1451 prædikede
Korstog mod Hussitterne og Tyrkerne i
Østerrig, Böhmen og Bayern, og da han 21. Juli 1456
paa Belgrads Mure ildnede de mod Tyrkerne
kæmpende Skarer. C. døde 23. Oktober 1456;
men til Trods for de mange Undere, han skal
have gjort saavel i levende Live som efter sin
Død, blev han først helligdømt 1724 af Pave
Benedikt XIII. C. har skrevet fl. teologiske og
kirkeretlige Værker, men hans litterære Navn
er mest kendt ved den ham tillagte Chronica
Joannis Capistrani, der imidlertid er skrevet af
den bekendte Falskner, Alfonso Ceccarelli (d.
1583). (Litt.: C. Bildt, den saakaldte
»Capistrani krönika« i det sv. Tidsskr »Ymer« [1892]).
L. M.
Capistrum (lat.), et særligt Bind, bestemt til
at fastholde en Forbinding paa den nederste
Del af Ansigtet.
E. A. T.
capita (lat.), »Hoveder«, Flertal af caput,
Hoved. Inddeling in c. 5: efter Hoveder, modsat
in stirpes ɔ: efter Stammer.
H. H. R.
capita (lat.), Hoveder. Naar en Arvelods
Størrelse alene er afhængig af Arvingernes
Antal, f. Eks. naar en Arv skal deles mellem
Arveladerens fire Børn, siges Arven at deles in c.,
medens man taler om Arvedeling in stirpes et
lineas, naar Arven skal føres henh. nedad ell.
opad i saa mange Lodder, som der er Linier
og Grene i vedk. Arveklasse, og kun inden for
den enkelte Gren skal deles efter Arvingernes
Antal.
K. B.
capita aut navia [-a^ut-] ell. caput aut navim
(lat.: »Hovedet ell. Skibet«), hos de gl. Romere
et Spil, der ganske svarede til vort »Plat ell.
Krone«: man kastede et Pengestykke i Vejret
og saa efter, om Janushovedet paa Forsiden
(caput) ell. Skibssnablen (navis) paa Bagsiden
kom øverst.
A. B. D.
Capitaine [kapi↱tæn], se Kaptajn.
Capitanata, se Foggia.
capitano (ital.), Benævnelse paa en typisk
Figur fra den ital. Komedie, særlig den mere
ell. mindre improviserede Maskekomedie
(Commedia dell’ arte). Det er en Storpraler og
Hugaf, oftest fejg, naar det kommer til Stykket,
trods alle hans gevaltige Ord om tidligere
Bedrifter. Skikkelsen træffes allerede hos Plautus
og Terents, og Holberg’s Jakob von Thybo er af
samme Art. Hos Italienerne har denne Type
faaet Navnene Spavento, Fracasso, Rodomonte,
Spezzaferro o. l., som udtrykker Personens
martialske Fremtræden; et hyppigt Navn er det
sp. Matamoros (ɔ: Maurerdræber), da
Italienerne havde haft god Lejlighed til at stifte
Bekendtskab med sp. Hugaf er under 16. Aarh.’s
Krige. Fra Italien bragtes denne Komediefigur
til Frankrig ved de ital. Skuespillerselskaber,
og i Paris var Fabrizio di Fornaris (1585) og
Giuseppe Bianchi (1645) berømte Fremstillere
af il c. Pierre Corneille anvendte Figuren i
l’Illusion comique, c. er ogsaa benyttet af
Scarron i et lille Stykke og i et af Maréchal (1637);
i sidstnævnte Komedier kaldes han »Matamore«.
(E. G.) E. M-r.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
