Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 536 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Canini, Marco Antonio, ital. Digter og politisk Agitator, (1822-1891) - Canino, By i Mellemitalien, Prov. Roma, ligger 36 km NØ. f. Viterbo - Caniramin, d. s. s. Brucin. - Canis, se Hunde. - canis a non canéndo, se luens a non lucendo. - Canisius, Petrus, Jesuit, (1521-1597) - Canis major og minor (lat.), se Hunden. - Canizares, José de, sp. dram. Digter, (1676-1750) - Cankara, berømt Vedânta-Lærer (jfr. Advaita), skal efter een Angivelse være født 788 e. Kr. - Canlassi, Guido, kaldet Cagnacci, p. Gr. a. sit grimme Ydre, ital. Maler, (1601-1681) - Canna, Cana, Cannay, Ø blandt den skotske Øgruppe Hebriderne - Canna L., Slægt af Cannaceer, fleraarige og anselige Urter med knoldfornnet Rodstok

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1891. Han studerede Jura i Padua og maatte
1847 flygte derfra til Toskana som Deltager i
den nationale Frihedsbevægelse. 1848—49 var
han med i Kampen mod Østerrigerne, forvistes
derpaa og levede i Grækenland og Orienten;
men efter Napoleon III’s Ønske formentes det
ham, p. Gr. a. et politisk Flyveskrift, at
opholde sig i Bukarest, hvor han havde søgt
Tilflugt. C. kom tilbage til Italien 1859 og virkede
derefter som Journalist i forsk. Byer. Rattazzi
sendte ham 1862 som hemmelig Agent til
Orienten; 1866 fulgte han med Garibaldi’s Hær,
dog ikke som Kombattant; derefter opholdt han
sig i Frankrig, men fra 1873 igen i Italien.
Under sit første Ophold i Østen udgav han i Athen
en Digtsamling, Mente, fantasia e cuore (1852);
siden kom en anden Samling: Amore e dolore
(1880); til hans poetiske Skr hører ogsaa
Giorgio il monaco e Leila (1872) og en Samling
Kærlighedsdigte, oversatte fra mange forsk. Sprog
(1886—87, 2 Bd, med Titel Il libro dell’ amore).
Desuden en Skildring af hans Omflakken (Vingt
années d’exil), fl. politiske Skr paa Italiensk,
Nygræsk og Rumænsk samt en Bog om ital.
Ord afledede af Græsk, der bragte ham i
Polemik med Ascoli.
(E. G.). E. M-r.

Canino, By i Mellemitalien, Prov. Roma,
ligger 36 km NØ. f. Viterbo. (1911) 3069 Indb.
C. har et smukt Palads, som Pave Pius VII
1814 gav til Lucien Bonaparte tillige med
Titlen Fyrste af C.
H. P. S.

Caniramin, d. s. s. Brucin.

Canis, se Hunde.

canis a non canendo, se lucus a non
lucendo.

Canisius, Petrus, Jesuit, f. i Nimwegen
1521, d. 21. Decbr 1597 i Freiburg, erklæret for
»salig« 1864. C., der egl. hed de Hondt, gik
1543 som den første i Tyskland ind i
Jesuiterordenen. Han deltog som Kardinalbiskoppen af
Augsburgs Raadgiver i Kirkeforsamlingerne i
Trient og Bologna, opholdt sig derefter en Tid i
Rom under Opsyn af selve Ignatius Loyola, der
anviste ham Tyskland til Arbejdsmark. Han blev
Prof. i Ingolstadt, Hofpræst i Wien,
Ordensprovincial for Tyskland og Østerrig, var udset til
Biskop i Wien, men Jesuitergeneralen forbød
det. Snart var C. her, snart der, altid
bekæmpende Protestanterne med Mund og med Pen;
i Wien, Prag, Augsburg og Dillingen samt i
Freiburg i Schweiz grundede han
Jesuiterkollegier, og Jesuiterordenen blev ved ham en Magt
i Tyskland. Fra 1580 levede han stille,
væsentlig for litterære Formaal, i Kollegiet i Freiburg.
Bl. hans mange Skr, der er polemiske,
homiletiske, kateketiske, asketiske og Udg. af
Kirkefædrene, har hans to Katekismer: Catechismus
major (1. Udg. uden Aarstal [1554] og
Trykkested) og Parvus Catechismus Catholicorum
(Augsburg 1561) faaet størst Bet.; de er
Grundlaget for Romerkirkens Religionsundervisning.
Hans Breve er udgivne af Braunsberger
(Freiburg i B. 1913).
L. M.

Canis major og minor (lat.), se Hunden.

Cañizares [kan_ji↱þar_æs], José de, sp. dram.
Digter, f. 4. Juli 1676, d. 4. Septbr 1750. Han
levede i Madrid og var sin Tids
Yndlingsforfatter. I sin Ungdom var han Militær, siden
havde han Embede som Teatercensor. Henved
80 Stykker har man af ham; men han har
forfattet en hel Del fl., som nu er tabte. C.
sluttede sig ganske til det ældre sp.
Nationaldrama og er at anse som Calderón’s sidste
heldige Efterfølger; han er imidlertid lidet
original i Emner som i Udførelse og har ofte
formelig plyndret sine Forgængere. Som hans
bedste Stykker betragtes El Picarillo en España og
Lystspillene El dómine Lucas, hvori Fattigdom
og Hoffærdighed skildres morsomt, samt det
finere De los hechizos de amor la música es el
mayor. 7 af hans Komedier findes i
Rivadeneyra’s Biblioteca de autores españoles (49. Bd)
E. G.

Çankara, berømt Vedānta-Lærer (jfr.
Advaita), skal efter een Angivelse være født
788 e. Kr. Han har haft den største Bet. for
Vedānta-Skolen, idet han dels forfattede
Kommentarer til de Upanishad’er (s. d.), hvorpaa denne
er baseret (udg. af Roer i Bibl. Ind., Vol. II,
III, VII og VIII, Kalkutta 1849—50); endvidere
til Nṛisiṃhatāpanīya Up. (Bibl. Ind.
1870—71) samt til Bhagavadgītā og til
selve Bādarāyaṇa’s »Brahmasūtra«, og
dels selv skrev en Mængde Smaaskrifter til
Oplysning og Begrundelse af Vedānta-Læren.
Disciple af ham (Ānandagiri o. fl.)
forfattede Glosser til hans Kommentarer (udg. med
disse). Han skal som omvandrende Asket have
gjort vidtløftige Rejser i Indien (endog til
Kashmir), »udryddet« Buddhismen og overvundet en
Mængde andre afvigende Sekter i Disputationer
samt stiftet Smārta-brāhmaṇa’ernes (jfr.
Brahmaner) Samfund (navnlig en berømt
Skole i Cringagiri). Han gøres til en
Inkarnation af Çiva, og hans Liv er sagnagtig
udsmykket i de forsk. Levnedsbeskrivelser, der
findes om ham, saaledes en Çankaravijaya
(»Ç.’s Sejr«), der tilskrives Ānandagiri
(Bibl. Ind. 1864—68), og en anden af samme
Navn, som tilskrives Mādhava (udg. i Bombay
1864). (Litt.: F. H. H. Windischmann,
»Sancara« [Bonn 1833]; Wilson, Rel. Sects
of the Hindus [2. Udg., London 1861];
Deussen, »Das System des Vedānta« [især S. 39];
jfr. Bādarāyaṇa).
(S. S.). D. A.

Canlassi, Guido, kaldet Cagnacci [kɑ↱n_jɑt.∫i]
p. Gr. a. sit grimme Ydre, ital. Maler, f. 1601 i
S. Arcangelo ved Rimini, d. 1681 i Wien. C.,
som var Elev af G. Reni og en af dennes
dygtigste Efterlignere, har særlig virket ved
Kejser Leopold’s Hof i Wien. Her findes ogsaa
(i Hofmuseet) fl. af hans bedste Arbejder:
»Kleopatra’s Død«, »Angrende Magdalene« og
»Hieronymus’ Død«. I øvrigt en Del Arbejder af C.
i Italien o. a. St. Det saakaldte Beatrice Cenci
Portræt (Gal. Barberini) tilskriver nogle C.
A. Hk.

Canna [↱kän_a], Cana, Cannay, Ø blandt
den skotske Øgruppe Hebriderne, hører til
Argyllshire og ligger NØ. f. Øen Run og S. f.
Skye. C. bestaar af Basalt, er 8 km lang, indtil
1 km bred og har et Areal paa 15 km² og c. 60
Indb. Ved Nordspidsen findes den bekendte
»Kompasklippe«, ved hvilken Kompasnaalen
afviger 90° mod V.
G. Ht.

Canna L., Slægt af Cannaceer, fleraarige og
anselige Urter med knoldfornnet Rodstok og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>