Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 532 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Canariske Øer (Islas Canarias), en Spanien tilhørende Øgruppe, ligger i Atlanterhavet V. f. Afrika - Canarium L., Slægt af Balsamfam., Træer med spredte og uligefinnede Blade - Canarywood, se Hvidved. - Canastota, By i U, S. A., Stat New York, ligger 174 km VNV. f. Albany - Canberra, Hovedstad i Australien, ligger ved Murrumbidgee - Cancale, By i det nordvestlige Frankrig (Bretagne), Dept Ille-et-Vilaine - Cancellaria (lat.), Kancelli. Cancellarius, Kansler. - Canceller kaldes i Orglet de smaa Kanaler, der fører Vinden fra Vindladen til de enkelte Piber - Cancelleria, Palazzo della, berømt Renaissancepalads paa Campo di Fiori i Rom - Cancer (lat.) er i Lægevidenskaben det tekniske Navn paa Kræft (s. d.) og bruges ofte synonymt med Carcinoma - Cancer (lat.), astron., Krebsen (s. d.). - Cancer, se Krabber. - Cancer, en Grund S. f. Horns Rev og V. f. Slugen - Cancion (sp.), i Middelalderen Betegnelse for en lyrisk Digtform (strofisk) i den sp. Poesi - Cancionero (sp.; portug. cancioneiro; af cancion s. d.) betyder en Samling af lyriske Digte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Steder anvendes kunstig Vanding.
Cochenille-Dyrkningen, der tidligere var meget udbredt, er nu
i Tilbagegang. Biavl, Gedeavl og Fiskeri er
derimod betydelig; Industrien er ringe, men
Handelen er i Fremgang, særlig efter at Øerne er
blevne Frihavne, og de anløbes nu af en
Mængde Skibe. Hovedhavnene er Las Palmas
paa Gran Canaria og Santa Cruz paa
Tenerifa, den sidste er Øgruppens Hovedstad.
Mellem Øerne er der livlig Kystfart. Et
Telegrafkabel fører fra Cadiz over Øerne til St
Louis. Santa Cruz og Orotava forbindes ved en
Jernbane. I administrativ Henseende udgør
Øgruppen en sp. Provins, Guvernøren bor i
Santa Cruz paa Tenerifa. Foruden Garnison
findes en Milits. Santa Cruz og Las Palmas er
Fæstninger. — Historie. De C. Ø., som p.
Gr. a. det herlige Klima kaldes de »lykkelige
Øer«, var antagelig kendte af Fønikerne og i
hvert Fald af Karthagenienserne. Plinius
kaldte en af dem for Canaria efter de mange
Hunde (canis), som fandtes der. Senere blev de
glemte, og først i 13. Aarh. dukker de atter op i
Historien; denne Gang var det genuesiske
Søfolk, som besøgte dem. 1344 tildelte Pave
Clemens VI Luis de la Cerda Øerne, han blev
kronet som Konge, men tog dog ikke Øerne i
Besiddelse lige saa lidt som Robert de
Bracamonte, der overlod sine Rettigheder til Jean de
Bethencourt 1402. 1478 købte den sp. Regering
de af Bethencourt erobrede Øer for 15000
Dukater, hvorefter de øvrige Øer med Magt lagdes
under den sp. Krone (1496). — En
autonomistisk Bevægelse tvang 1902 den sp. Regering
til at skride ind.
C. A.

Canarium L., Slægt af Balsamfam., Træer
med spredte og uligefinnede Blade, aksel- ell.
endestillede Klaser, sammensatte af Kvaste, og
ægformede ell. elliptiske Stenfrugter. C. 60
Arter i alle varme Egne, mest asiatiske. Af C.
commune L., paa Molukkerne, benyttes Frøene,
der smager som Nødder, og Veddet; tillige
giver Træet en Harpiks. Lgn. Produkter faas
ogsaa af andre Arter.
A. M.

Canarywood [k_ä↱n_æ.r_ivud], se Hvidved.

Canastota [kän_ä↱sto_ut_a], By i U. S. A., Stat
New York, ligger 174 km VNV. f. Albany, 130
m o. H. ved Erie-Kanalen og ved Banen fra
Utica til Syracuse. (1910) 3247 Indb. C. er en
vigtig Industriby.
H. P. S.

Canberra [kän↱ber_a?], Hovedstad i Australien,
ligger ved Murrumbidgee, 550 m o. H. 1910
afgaves af New South Wales et Distrikt paa 2680
km² til den ny Hovedstad, hvis Anlæg endnu
ikke er fuldendt. Indbyggernes Antal var 1911
kun 1714.
M. V.

Cancale [kã↱kal], By i det nordvestlige
Frankrig (Bretagne), Dept Ille-et-Vilaine, Arrond. St
Malo, ved Mont-St-Michel-Bugten Ø. f. St Malo,
er berømt for sine fortræffelige Østers, der her
fanges i stor Mængde, har en Havn (La Houle),
Skibsbyggeri, Søbade og (1911) 7627 Indb. 1758
gjorde Englænderne Landgang i C. og
plyndrede Byen, og 1779 bombarderede de den fra
Søen.
G. Ht.

Cancellaria (lat.), Kancelli. Cancellarius,
Kansler.

Canceller [-sæl´_ər] kaldes i Orglet de smaa
Kanaler, der fører Vinden fra Vindladen til de
enkelte Piber, naar Cancelventilerne aabnes ved
Anslaget af vedk. Tangent. Se Orgel.
S. L.

Cancelleria [kant∫el.e↱ria], Palazzo della,
berømt Renaissancepalads paa Campo di Fiori
i Rom. Under Pius IX tjente det som det rom.
Parlaments Forsamlingsbygning. Paa dets
Trappe blev 15. Novbr 1848 Pellegrino Rossi myrdet.

Cancer (lat.) er i Lægevidenskaben det
tekniske Navn paa Kræft (s. d.) og bruges ofte
synonymt med Carcinoma, der er af gr.
Oprindelse (καρκίνος = C = Krebs). Rigtigere
er det dog at bruge Ordet C. som
Fællesbetegnelse for ondartede Kræftsvulster, saaledes at
herunder ogsaa indbefattes de saakaldte
Sarkomer, der er af en anden Vævsbygning og
Vævsoprindelse end Carcinomet, men i klinisk
Henseende staar dette meget nær. Adjektiverne
cancrosus og carcinomatosus er afledede af
Cancer og Carcinoma og betegner
Sygdommens Natur.
O. T.

Cancer (lat.), astron., Krebsen (s. d.).

Cancer, se Krabber.

Cancer, en Grund S. f. Horns Rev og V. f.
Slugen, der paa det laveste Sted har 3,7 m
Vand og er afmærket med en Lystønde.
G. F. H.

Canción [kan↱þ_iån] (sp.), i Middelalderen
Betegnelse for en lyrisk Digtform (strofisk) i den
sp. Poesi. Skønt Ordet sproglig er det samme
som det ital. canzone, svarer den sp. C. i ældre
Tid ikke aldeles til den ital. metriske Form,
der er anderledes fast og udpræget; det er mere
i Alm. »et Digt til at synges«, idet Eftertrykket
lægges paa dets Herkomst af Verbet cantare.
Men fra 16. Aarh.’s Beg., da Efterligningen af
Italiens Poesi fik Indpas i den sp. gennem
Boscán og Garcilaso, blev C. ganske lig Italienernes
Canzone. Smukke Digte af denne Art skyldes
(foruden de to nævnte Digtere) F. de Herrera,
R. Caro, Góngora, Lope de Vega, Quevedo o. fl.
E. G.

Cancionero [kanþ_iå↱nær_å] (sp.; portug.
cancioneiro [k_ẵs_iu↱nă_ir_u]; af canción s. d.) betyder
en Samling af lyriske Digte og kan godt være
af een Forf. Men navnlig bruges C. om de
»Visebøger« fra 15. Aarh., der eksisterer i ikke
ringe Antal, og hvori mange Digteres Arbejder,
dels fra Slutn. af 14., dels fra 15. Aarh., er
samlede i broget Blanding. Det var øjensynlig
en Tid lang ligefrem Mode at lave saadanne
Antologier. Deres poetiske Værd er dog ikke
synderlig stort; thi de omfatter ikke megen
frisk og folkelig Lyrik, derimod en stor
Mængde Vers i den galante, snørklede Smag, der
dyrkedes ved de kastilianske Kongers Hof og
havde sit Forbillede især i Provences
Troubadourpoesi. Af kastilianske Samlinger er den
ældste Juan Alfonso de Baena’s C., hvori findes
Vers af over 50 Digtere; den hidrører fra
Midten af 15. Aarh., og dens Ophavsmand, der
selv skrev Vers, var Sekretær hos Kong Johan
II af Kastilien, Hofpoesiens ivrige Beskytter.
Udg, af Gayangos og Pidal (Madrid 1851,
optrykt ved Fr. Michel, Leipzig 1860, 2 Bd). Til
de betydeligste C. hører Lope de Stúñiga’s, udg.
i Madrid 1872 som 4. Bd af Colección de libras
españoles raros ó curiosos. 1511 udgav Hernando

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>