Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 526 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Campine (flamsk Kempen, Kempenland), en Landryg i den sydlige Del af den holl. Prov. Nordbrabant m.v. - Campinere, se Høns. - Campion, Thomas, eng. Læge, Digter og Komponist, (o. 1570-1619) - Campi Raudii, de raudiske Marker, kaldtes i Oldtiden en Slette ved Vercelli i Norditalien - Campistron, Jean Galbert de, fr. Digter, (1656-1713) - Campoamor, Ramón de, sp. Digter, (1817-1901) - Campobasso, Prov. i Syditalien, udgør det tidligere Landskab Molise - Campobello di Licata, By paa Sicilien, Prov. Girgenti, ligger 37 km ØSØ. f. Girgenti - Campobello di Mazzara, By paa Sicilien, Prov. Trapani, ligger 15 km ØSØ. f. Mazzara - Campo de Criptana, Criptana, By i det mellemste Spanien, Prov. Ciudad Real i Ny Kastilien - Campodeidæ, Familie hørende til Thysanurernes Orden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lille Nethe. C., der næsten hæver sig til 100
m, er til Dels opfyldt af store Hedestrækninger,
som i den senere Tid dog mere og mere
indvindes til Græs- og Agerland ved Anlæg af
Kanaler og Overrisling; den vigtigste Kanal er
Canal de la C. med mange Sidekanaler.
Befolkningen er overvejende flamsk. C. er
bekendt for sin store Biavl.
G. Ht.

Campinere, se Høns.

Campion [↱kämp_jən], Thomas, eng. Læge,
Digter og Komponist, f. omkr. 1570, d. 1619. Til
Jakob I’s Hof skrev han en Del Maskespil,
hvortil han selv komponerede Musikken. Mellem 1701
og 1717 udgav han fire Samlinger Ayres, smaa
sangbare Viser, hvortil han ligeledes selv satte
Musik. 1889 drog Bullen ham atter for Dagens
Lys ved en samlet Udg., og 1896 udkom et
mindre Udvalg Lyric Poems.
I. O.

Campi Raudii, de raudiske Marker, kaldtes
i Oldtiden en Slette ved Vercelli i Norditalien;
her vandt Marius sin navnkundige Sejr over
Cimbrerne (101 f. Kr.).
H. H. R.

Campistron [kãpi↱strǡ], Jean Galbert de,
fr. Digter, f. 1656 i Toulouse, d. 1713 smst.. C.
kom tidlig til Paris, hvor han blev Sekretær
hos Hertugen af Vendôme (1686). Sin litterære
Løbebane begyndte han 1683, da han skrev sin
første Tragedie Virginie; senere har han udg.
et Par ubetydelige Komedier og Operatekster
foruden 8 Tragedier. Af disse sidste maa
fremhæves Andronic (1685), hvori han under antikke
Navne har behandlet det samme Stof, som
senere benyttes af Schiller i Don Carlos, og
Tiridate (1691), der gjorde stor Lykke og længe
holdt sig paa Repertoiret. Hans øvrige
Tragedier har kun ringe Værd, og hans Forsøg
paa at efterligne Racine maa betegnes som
temmelig mislykket. C. blev Medlem af det fr.
Akademi 1701.
Kr. N.

Campoamor [kamp_åa↱mår], Ramón de,
sp. Digter, f. i den asturiske By Navia 24.
Septbr 1817, d. i Madrid 22. Febr 1901. Han
var i sin første Ungdom bestemt til at
indtræde i Jesuiterordenen; men da han, 20 Aar
gl., var kommet til Hovedstaden, studerede han
en Tid Medicin. Forfattervirksomhed optog dog
snart det meste af hans Tid; desuden blev han
Deputeret og beklædte en Tid lang et Par
Embeder, naar hans Parti var ved Roret, under de
forsk. politiske Omskiftelser, Spanien har
undergaaet; han hørte til de Konservative og
har især polemiseret mod Castelar. — C. er
først og fremmest Lyriker og det en meget
ejendommelig. Hans første Vers var mere i
den sædvanlig sp., lyriske Manér: velformede,
men noget alm. i Indhold. Men efterhaanden
skabte han sig en særlig Stil i de korte Digte,
som han med et selvopfundet Navn kalder
Doloras: melankolsk-humoristiske,
skeptisk-mystiske Fantasier over Virkelighedens
Fænomener, undertiden satte lidt paa Skruer og
noget forsømte i formel Henseende, men af en
Tankerigdom, der har indbragt hans Digtning
Benævnelsen »filosofisk Poesi«, og et
Personlighedspræg, som ikke forringes ved, at man
tydelig sporer Digterens Paavirkning af de store
europ. Strømninger i 19. Aarh. og hans
Bekendtskab med Byron, Heine o. a. af Aarh.’s
ypperste Digterskikkelser. Den første Udg. af
Doloras udkom 1846; senere kom der mange; thi C.
blev snart de dannede Kredses mest yndede
Digter, som selv foredrog sine Strofer til Ledsagelse
af Klaver for Blomsten af Madrids Intelligens
og Elegance. Beslægtede med Doloras, men
noget større i Tilsnittet, er de saakaldte Pequeños
poemas (et sært, ikke ganske sprogrigtigt Navn),
hvoriblandt det meget smukke El tren expreso.
I Cantares benytter C. den sp. Folkelyriks
Former, Copla og Seguidilla, men naturligvis ikke
med folkelig Naivitet; Humoradas er en Række
smaa Epigrammer paa 2—4 Linier; desuden har
C. forfattet heldige Fabler. Naar han har vovet
sig til større Former, har han ikke haft saa
meget Held med sig. I det
verdenshistorisk symbolske Digt El drama universal (1870) har
han forløftet sig paa Stoffet (trods Skønheder i
det enkelte), det samme gælder om Colón, og
hans dramatiske Arbejder er mislykkede.
Meget karakteristisk er C.’s Poética i Prosa (1883).
C.’s Obras completas udgaves i 8 Bd (Madrid
1901—03). (Litt.: A. González-Blanco,
C. i biografia y estudi critico [Madrid 1912]).
E. G.

Campobasso, Prov. i Syditalien, udgør det
tidligere Landskab Molise og grænser mod NØ.
til det Adriatiske Hav, mod NV. til Provinsen
Aquila, mod SV. til Caserta, mod S. til
Benevento og mod SØ. til Foggia. Arealet er 4381
km² med (1911) 351445 Indb. ell. 80 pr km².
Bortset fra selve Kystlandet er Prov. et
Bjergland, bestaaende af Udløbere fra Apenninerne;
særlig fremhæves Monte Matese, hvor Monte
Miletto hæver sig til 2050 m. Skovene er for
en stor Del ødelagte, og Bjergene er nøgne ell.
kratklædte. Agerbrug og Frugtavl i Dalene og
Kvægavl paa Bjergene er de vigtigste Erhverv.
Industrien er ubetydelig. Prov.’s
Hovedstad C. ligger 84 km NØ. f. Neapel, 730 m
o. H. paa Østsiden af Monteverde. (1911) 14360
Indb. C. har fl. store Kirker, et Citadel og et
Lyceum og driver nogen Industri, særlig
Tilvirkning af Knive.
H. P. S.

Campobello di Licata [-↱bæl.o-] By paa
Sicilien, Prov. Girgenti, ligger 37 km ØSØ. f.
Girgenti. (1911) 14186 Indb., der driver
Landbrug og Udvinding af Svovl.
H. P. S.

Campobello di Mazzara [-↱bæl.o–-ma↱t.sara],
By paa Sicilien, Prov. Trapani, ligger 15 km
ØSØ. f. Mazzara. (1911) 8834 Indb., der driver
Handel med Vin, Oliven og Korn. Ikke langt
derfra findes berømte Stenbrud, der allerede
udnyttedes i Oldtiden.
H. P. S.

Campo de Criptana, Criptana, By i det
mellemste Spanien, Prov. Ciudad Real i Ny
Kastilien, ligger 123 km NØ. f. Ciudad Real. (1900)
7707 Indb., der driver Mølle- og Uldindustri.
C. har en smuk got. Kirke.
H. P. S.

Campodeidæ, Familie hørende til
Thysanurernes Orden, af en ikke ringe
videnskabelig Interesse. Legemet er altid langstrakt
og har en 10-leddet Bagkrop, der ender med
2 Traade. Antennerne lange, børsteformede,
sammensatte af mange Led. Trachesystemet
noget reduceret, Campodea mangler saaledes
alle Bagkropsaandehullerne. Foruden de 3 Par
Ben, som Brystet bærer, er tillige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>