Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 512 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Camera lucida (ell. C. clara, lat.: »lyst Kammer«), et Apparat til Tegning af Genstande efter Naturen - Camera obscura (lat.: »mørkt Kammer«), opfundet i sin simpleste Form til Iagttagelse af en Solformørkelse - Camerarius, den middelalderlige lat. Betegnelse for den kgl. Embedsmand, der forestod Hofholdningen - Camerarius, Joachim, tysk Humanist (1500-74) - Camerarius, Rudolf Jakob, tysk Botaniker, (1665-1721) - Camerino, By i Mellemitalien, Prov. Macerata, ligger 37 km SV. f. Macerata - Camerlengo, den Embedsmand ved Pavehoffet, som bestyrer Finanserne - Camero, John, reformert Teolog, ( -1625)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indstilles saaledes, at Straalerne fra et Blad
Papir, der lægges ved Siden af Mikroskopet, kan
naa Øjet ad den Vej, Pilen viser. Billedet af
den Genstand, der ses i Mikroskopet, vil da
synes at ligge paa Papiret, og dets Omrids kan
let følges med Blyantsspidsen. Abbé’s
Tegneapparat, der er konstrueret til Brug ved Zeiss’
Mikroskoper, beror paa et lgn. Princip. Glaspladen
ab er erstattet ved en Glasterning, dannet af
to retvinklede Prismer, der vender
Hypotenusefladerne mod hinanden. Den ene af disse
Flader er forsølvet og ligger som ab i Fig. 2.
Paa det Sted, hvor Mikroskopets Akse træffer
Sølvlaget, er der i dette et lille Hul, gennem
hvilket man ser Mikroskopbilledet. — Et
Sømmerings Spejl kan ogsaa bruges ved Tegning
af Mikroskopbilleder.
K. S. K.

Camera obscura (lat.: »mørkt Kammer«),
opfundet i sin simpleste Form af Erasmus
Reinhold i Wittenberg 1540 til Iagttagelse af en
Solformørkelse. Det bestod af et mørkt Rum, hvori
Lysstraalerne fra de ydre Genstande trængte
ind gennem en eneste ganske lille Aabning. P.
Gr. a Lysstraalernes retlinede Gang dannes der
inde i det mørke Rum paa en Flade, der ligger
lige over for Aabningen, et omvendt Billede, der
har Genstandens Farver, men er svagt oplyst,
idet hele Billedet dannes af den ringe
Lysmængde, der trænger ind gennem Aabningen.
Jo mindre Aabningen er, desto skarpere bliver
Billedet, men tillige desto lyssvagere. Langt
klarere og tillige skarpere Billeder giver
Neapolitaneren Porta’s (1558) C. o., der har en
større Aabning, som udfyldes af en
Samlelinse. Ogsaa her bliver Billedet omvendt, og
det kan, i Modsætning til det ældre Camera’s,
kun opfanges i en ganske bestemt Afstand bag
Linsen. Hooke dannede 1679 et transportabelt
C. o. (se Fig.), der særlig egner sig til Tegning
af Genstande. Det bestaar af en indvendig
sværtet Kasse, i hvis forreste Væg en Samlelinse er
indsat ved Hjælp af et forskydeligt Rør. Den
lille Pil de paa Figuren, der dog maa tænkes
længere borte fra Linsen, forestiller den
Genstand, der skal afbildes. Dens omvendte og
formindskede Billede vilde falde paa Kassens
Bagvæg, hvis ikke et Spejl, hvis Flade danner
Vinkler paa 45° med Linsens Akse, kastede
det op paa Glaspladen ab, hvor det, set fra a,
viser sig opret. Pladen kan være af mat Glas,
ell. den kan dækkes af halvt gennemsigtigt
Papir, hvorpaa Billedet kan tegnes. Man kan
ogsaa stille Spejlet saaledes, at Billedet gennem
en Aabning i Kassens Bund kastes ned paa en
hvid Flade, hvor det kan eftertegnes.
Undertiden gør man Apparatet saa stort, at
Mennesker kan opholde sig i det mørke Rum for at
more sig ved de smukke, levende Billeder af
Omgivelserne. Om Anvendelsen af C. o. til
Fotografering, se Fotografi.
K. S. K.

Camera obscura.

Camerarius, den middelalderlige lat.
Betegnelse for den kgl. Embedsmand, der
forestod Hofholdningen og bestyrede Kongens
Pengevæsen (camera regis). Til C. svarer dansk
Kammermester (s. d.), tysk Kämmerer, fransk
chambrier og chambellan, eng. chamberlain, ital.
camerlengo. C. kan ogsaa betegne Kæmneren i
en Købstad og en Embedsmand i et Kloster.
P. J. J.

Camerarius, Joachim, tysk Humanist
(1500—74), der har udg. et meget stort Antal
Skr, Overs., Kommentarer m. m. paa Filologiens
Omraade og ansaas for Tidens ypperste
Filolog. Hans Epistolæ familiares (2 Bd, Frankfurt
1583—95) giver værdifulde Bidrag til Tidens
Historie.
K. H.

Camerarius, Rudolf Jakob, tysk
Botaniker, f. 1665 i Tübingen, d. 1721 smst., som
Prof. i Medicin og Direktør for den bot. Have.
C. har godtgjort, at Blomsterplanterne har
forskelligt Køn. I hans berømte Skr. De sexu
plantarum epistola er overbevisende Eksperimenter
berettede; Metoden er eksakt, et indgaaende og
kritisk Kendskab til Litt. er lagt for Dagen, og
Slutningerne drages med logisk Konsekvens.
Hans Forsøg angaar særlig Planter med
særkønnede Blomster; Ricinus, Morbærtræ,
Bingelurt er de klassiske Eksempler, ved Hjælp af
hvilke han konstaterer Planternes Køn. Ved
sine udmærkede Studier staar C. som den, der
afslutter en lang Periode i Botanikkens Historie
og derved giver Stødet til Videnskabens videre
Fremvækst i den paafølgende.
V. A. P.

Camerino, By i Mellemitalien, Prov. Macerata,
ligger 37 km SV. f. Macerata 345 m o. H. i en
bjergfuld Egn mellem Floderne Chienti og
Potenza. (1911) 12100 Indb. C. er siden 1787 Sæde
for en Ærkebiskop og har et 1727 stiftet, lille
Univ. med Fakulteter for Jura og Medicin. C.
har en Domkirke, der er genopbygget efter
Jordskælvet 1832. Citadellet (Rocca) anlagdes
1503 af Cesare Borgia. C. er Oldtidens
Camerinum, der var en vigtig By i Umbrien.
H. P. S.

Camerlengo [-↱leŋgo] (ital., Camerarius S.
Romanæ Ecclesiæ) kaldes den Embedsmand ved
Pavehoffet, som bestyrer Finanserne, som har
Jurisdiktionsret over alle Embedsmænd ved
Kurien, og som ved Pavens Død leder
Forretningerne; indtil 1870 var han tillige Præfekt for
det rom. Univ. og uddelte Doktorgraden i de 4
Fakulteter. Saa godt som altid vælges C. bl.
Kardinalerne, men det er ikke nødvendigt.
Rækken af C. begynder med Aar 1061.
L. M.

Camero, John, reformert Teolog, f. i
Glasgow, Lærer og senere Præst i Bordeaux, 1618
Prof. i Saumur, hvor han lagde Grund til den
derværende teol. Skoles Liberalisme og
uddannede Disciple som Cappel og Amyraut;
fordrevet efter 2 Aars Forløb blev han senere
Prof. i Montauban (1624), hvor han blev
mishandlet af Modstandere; det fremskyndede hans
Død (1625). C. mildnede det calvinske Dogme
om Helligaandens Enevirken ved Menneskets

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>