Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cambon, Pierre Joseph, fr. Revolutionsmand, (1754-1820) - Cambon, - 1) Pierre Paul, fr. Diplomat, (1843- ) - 2) Jules Martin C., (1845- ) - Camborne, By i det sydvestlige England, Grevskab Cornwall, NV. f. Falmouth - Cambos, Jean Jules, fr. Billedhugger, (1828- ) - Cambrai (Cambray), By i det nordlige Frankrig, Dept Nord, Arrondissement C., ligger 50 km SSØ. f. Lille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Henrettelse uden Opsættelse og uden Appel til
Nationen og bidrog kraftig til at forøge
Assignaternes umaadelige Masser, men kæmpede
derhos modig mod Kommunens Overgreb og mod
Oprettelsen af Revolutionstribunalet og tog i
Velfærdskomiteen, hvor han for en Tid havde
Sæde, og i Konventet Girondinerne i Forsvar.
Aug. 1793 gennemførte han Loven om
Statsgældens »store Bog«, Le grand livre de la dette
publique, som mægtig bidrog til langt om længe
at bringe Frankrigs Finansvæsen paa Fode
igen, og Marts 1794 forelagde han i Konventet
sin navnkundige Beretning om de fr. Finansers
Tilstand og Forvaltning. Da C. senere p. Gr. a.
sit Had til Diktaturet var kommet paa slet
Fod med Robespierre, tog han kraftigt til
Genmæle mod ham 26. Juni, hvad der bidrog til at
undergrave denne, saa han styrtedes den flg.
Dag. Men da han under Reaktionen
forsvarede Billaud Varennes, Collot d’Herbois og de
andre Terrorister, paadrog han sig Talliens og
Thermidorianernes Had, de beskyldte ham for
at have foranlediget Opstanden 12. Germinal og
fik ham udstødt af Finanskomiteen. Han blev
dømt in contumaciam til Deportation, men holdt
sig skjult i Paris og fik efter Amnestien 4.
Brumaire IV (26. Oktbr 1795) Tilladelse til at
opholde sig paa sit Landhus ved Montpellier.
Napoleon tilbød ham 1805 Embede, som han
afslog. I de 100 Dage kom han ind i Kamret,
hvor han protesterede mod Bourbonernes
Tilbagekomst. Da han som »Kongemorder« blev
udelukket fra Amnestien af 1816, gik han til
Belgien, hvor han døde.
(F. J. M.). P. L. M.
Cambon [kã↱bǡ], 1) Pierre Paul, fr.
Diplomat, f. 1843, indtraadte 1871 i
Statstjenesten som Generalsekretær for Præfekten i
Søalperne og blev 1872 selv Præfekt i et andet
Departement. Han fjernedes 1873 under det
reaktionære Ministerium Broglie, men fik
Embede paa ny 1876—77 samt Decbr 1877. Febr
1882 blev C. Ministerresident i Tunis og havde
den Opgave at indordne Landet under det fr.
Protektorat; han kom i Strid med General
Boulanger, som anførte de fr. Tropper, men fik
Medhold hos Regeringen. 1886 blev han
Sendemand i Madrid og 1890 i Konstantinopel.
Herfra forflyttedes han 1898 til London, hvor han
med stor Iver har virket for at knytte
Forbundet mellem England og Frankrig. 2) Hans
yngre Broder, Jules Martin C., f. 1845, blev
1871 Bureauchef under Generalguvernøren i
Algier og 1878 Præfekt i Constantine; var
1879—82 Generalsekretær for Politipræfekten i
Paris, derefter Præfekt først i Dept Le Nord og
senere i Rhône (ɔ: Lyon); blev 1891
Generalguvernør i Algier. 1897 blev han Sendemand i
Washington og medvirkede væsentlig til
Fredsslutningen 1898 mellem Nordamerika og
Spanien. Han forflyttedés 1901 til Madrid og 1907
til Berlin, hvor han forblev indtil Krigens
Udbrud 1914. Novbr 1915 blev C. Generalsekretær
for Udenrigsministeriet.
E. E.
Camborne [↱kämbåən ell. -bən], By i det
sydvestlige England, Grevskab Cornwall, NV. f.
Falmouth, med betydelig Handel,
Bjergværksdrift (Kobber, Tin og Bly) og (1911) 15829 Indb.
G. Ht.
Cambos [kã↱bo(.s?)], Jean Jules, fr.
Billedhugger, f. 27. Apr. 1828 i Castres (Tarn) og
Elev af Jouffroy. De mest kendte Arbejder bl.
hans mange Værker af idealt og allegorisk
Indhold er »Laïs«, »Smerten« (1859), »Horkvinden«
(i Marmor 1869, i Bronze 1870), »Gallisk Kriger«
og »Eva« (1904).
A. Hk.
Cambrai [kã↱bræ] (Cambray), By i det
nordlige Frankrig, Dept Nord, Arrondissement
C., ligger 50 km SSØ. f. Lille, ved højre Bred af
Escaut og ved Beg. af Kanalen St-Quentin, er
Knudepunktet paa Nordbanen og har (1911)
28077 Indb. Den var tidligere befæstet med
Volde og Grave, som dog nu for største Delen
er demolerede og omdannede til Bulevarder. De
betydeligste Rester af Fæstningsværkerne er
Borgen Château de Selles (fra 13. Aarh.) og
det store Citadel Ø. f. Byen, bygget af Vauban,
og desuden er fl. Byporte bevarede. Domkirken
Nôtre Dame er opført i 19. Aarh. i gr.-rom.
Stil og indeholder et Monument for Fénélon,
der var Ærkebisp i C. 1695—1715; den gl. got.
Domkirke blev ødelagt efter Revolutionen. Ved
den store Place d’Armes, i Byens Midte, ligger
Raadhuset, opført 1634 og ombygget i 18. og
19. Aarh. Beffroi’en St Martin er delvis fra 15.
Aarh. C. har brede lyse Gader, og mellem Byen
og Citadellet en smuk Esplanade, hvor der staar
en Statue af Opfinderen Baptiste, der skal have
opfundet Fremstillingen af det fine Hørlærred,
som bærer hans Navn (Batist). Byens vigtigste
Iiidustri er endnu Vævning af Batist, ogsaa
kaldet Cambrai, Cambric ell. Kammerdug;
desuden er der betydelig Industri i Uld, Cikorie,
Olie, Sæbe, Roesukker, Øl og Spirituosa, og
livlig Handel med Landbrugsprodukter. C. er
Sæde for en Ærkebiskop, en Underret, en
Handelsret, et Handelskammer og en Filial af
Frankrigs Bank. Der findes et Collège, et
Præsteseminarium, en Musikskole, en
Tegneskole, et arkæol. Museum og et kommunalt
Bibliotek paa over 50000 Bd. — C. er
Nerviernes gl. By Camaracum og blev under Romerne
en af Galliens vigtigste Byer. I 5. Aarh. var
den Sæde for den uafhængige frankiske
Høvding Ragnacharius, der blev dræbt af
Chlodvig. Normannerne plyndrede Byen 870. Fra 499
var C. Bispesæde, og Biskopperne havde den
verdslige Magt i Byen, indtil Borgerne efter
blodige Kampe vandt kommunale Rettigheder
1227. Sammen med Omegnen, Cambrésis,
udgjorde C. et Grevskab, som fra 925 stod under
den tyske Kejser. I 14. og 15. Aarh. var C. et
Stridens Æble mellem Hertugen af Burgund og
den fr. Krone. Kong Ludvig XI tog Byen efter
Karl den Dristiges Død (1476), men maatte
1478 atter afstaa den til den tyske Kejser. 1510
blev Grevskabet C. gjort til et Hertugdømme,
og Karl V befæstede Byen stærkt.
Franskmændene erobrede Byen 1581, men de kejserlige
Tropper tog den tilbage 1595. Endelig 1677 blev
C. erobret af Ludvig XIV, som beholdt Byen
ved Freden i Nijmegen 1678. Den blev
forgæves belejret af Marlborough 1711 og af
Østerrigerne 1793. 1815—18 var C. Hovedkvarter for
den eng. Okkupationshær. C. har givet Navn
til Liguen i C. 10. Decbr 1508 mellem Kejser
Maximilian I, Ferdinand den Katolske af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
