Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Camaná, By i Dept. Arequipa af Republikken Peru, ved Rio Mages - Camargo, By i den meksikanske Stat Tamaulipas, ligger i en sandet Egn ved Rio Pesquerto's Udløb i Rio Grande - Camargue, La, en 750 km2 stor Ø i Rhonedeltaet i det sydøstlige Frankrig, Dept. Bouches-du-Rhone - Camarilla (sp.), et lille Værelse, bruges særlig om Kongens Kabinet - Camarina (Kamarina), gr. (dorisk) Koloni paa Sydvestkysten af Sicilien ved Floden Hipparis' Munding - camauro (ital.), Pavehue af rødt Fløjl. - Cambacérès, Jean Jacques Regis de, fr. Statsmand, (1753-1824) - Cambaltræ, se Camwood. - Cambay (Khambat), Hovedstad i den britisk-indiske Vasalstat C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Camaná [-↱na], By i Dept. Arequipa af
Republikken Peru, ved Rio Mages, 10 km oven
for dennes Udløb i det store Ocean, har c. 4000
Indb., Sukkerrørs- og Olivenavl.
M. V.
Camargo, By i den meksikanske Stat
Tamaulipas, ligger i en sandet Egn ved Rio Pesquerto’s
Udløb i Rio Grande og ved Jernbanen Mier
Matamores, lige over for Byen Rio Grande i
Texas, og har c. 7000 Indb. I Omegnen
forekommer Kobber og Stenkul.
G. Ht.
Camargue, La [la-ka↱marg], en 750 km2 stor
Ø i Rhônedeltaet i det sydøstlige Frankrig,
Dept. Bouches-du-Rhône, begrænset af Rhône’s
to Mundingsarme, Grand-Rhône mod Ø. og
Petit-Rhône mod V. C. er en lav (indtil 5 m o. H.)
og sumpet Slette, bestaaende af Flodaflejringer
og opfyldt af Damme og Søer, af hvilke den
største er Étang de Vaccarès (120 km2), hvortil
Vandet fra de mindre Laguner ledes gennem
Kanaler. Klimaet er usundt og udmærker sig
ved hede Somre og temmelig kolde Vintre samt
betydelig Tørhed; Regnmængden er 544 mm
aarlig, men der fordamper den dobbelte
Vandmængde. Tørre Vinde fra N. og NV. (Mistral)
er fremherskende. Plantevæksten er fattig; der
findes næsten ingen Træer. Dyrelivet er dog
rigt; især findes en uhyre Mængde Svømme- og
Vadefugle, deriblandt Flamingoer. Befolkningen
er faatallig. Kun 1/4 af Arealet, især mod N.,
er frugtbart og dyrket (Hvede, Byg, Vin);
Resten er Græsgange og øde Land med store
Hjorde af Faar, Heste, Okser og Bøfler. Ved
Dæmninger er C. beskyttet mod
Oversvømmelser fra Havet og Floderne; dog ledes
Flodvandet ind for at anvendes til kunstig Vanding af
Marker og Vinhaver, og Havvandet ledes ind i
Lagunerne til Saltudvinding. Den eneste By er
Saintes Maries ved Kysten. —
Petite-Camargue kaldes den vestlige Del af
Rhônedeltaet, mellem Petit-Rhône og Rhône-Vif.
G. Ht.
Camarilla [-↱rilja] (sp.), et lille Værelse,
bruges særlig om Kongens Kabinet. Derfra er
Navnet gaaet over til at betegne en Fyrstes
hemmelige Raadgivere (opr. Kong Ferdinand
VII’s), især naar de øver Indflydelse paa
Statsstyrelsen i Modsætning til de egl. Ministre.
E. E.
Camarina (Kamarina), gr. (dorisk) Koloni
paa Sydvestkysten af Sicilien ved Floden
Hipparis’ Munding, anlagt omtr. 600 f. Kr. af
Syrakusanerne, men senere ødelagt af dem efter et
Oprør (omtr. 552). Senere genopbyggedes Byen
af Hippokrates fra Gela, men ødelagdes 483 af
Gelon, Tyran i Syrakus, hvorefter den paa ny
blev opbygget af Folk fra Gela (461). I de flg.
Aarh. havde C. under Nabomagternes Krige en
vekslende Skæbne, og efter at være blevet
erobret af Romerne 258 sank den ned i
Ubetydelighed.
H. H. R.
camauro [-↱mauro] (ital.), Pavehue af rødt
Fløjl.
Cambacérès [kãbase↱ræ.s], Jean Jacques
Régis de, fr. Statsmand, f. i Montpellier 18.
Oktbr. 1753, d. i Paris 8. Marts 1824. C. gjorde
udmærkede jur. Studier og blev 1791 Præsident
i Dept. Héraults Kriminalret. 1792 kom han ind
i Konventet og blev Medlem af
Lovgivningskommissionen. Hans store Indsigt og Skarpsind
maatte altid give ham Indflydelse, men han var
efter sin Karakter mere egnet til at lempe sig
efter de øjeblikkelige Magtforhold end til selv
at søge Magt og Ansvar. Under Ludvig XVI’s
Proces frakendte han Konventet Ret til at
dømme den styrtede Monark, men erklærede dog
denne skyldig; han forlangte, at Sagens
endelige Afgørelse og Dommens Fuldbyrdelse skulde
udsættes, til den fjendtlige Invasion var afvist,
og kun skulde eksekveres i Tilfælde af alvorlig
Fare for Republikken fra Fjendens Side. C. var
Medlem af Forsvarskomiteen og var bl. dem,
der først forlangte Oprettelsen af
Revolutionstribunalet; 26. Marts 1793 blev han for en kort
Tid Medlem af Velfærdskomiteen og anklagede
der sin tidligere Ven Dumouriez for Forræderi.
I Konventet sad C. i »Sumpen«; i Hjertet stod
han vel altid Girondinerne nær, men opgav dog
til sidst deres Sag og nærmede sig i
Rædselstiden mere og mere til det mægtige »Bjerg«.
Han var et af de mest fremragende Medlemmer
i den Kommission, som 10. Aug. 1793 forelagde
Udkast til en ny Civilkode, og fik sammen med
Merlin (de Douai) snart efter det Hverv at
revidere og kodificere alle fr. Love. Han tog
ingen Del i Begivenhederne 9. Thermidor, men
blev April 1795 paa ny Medlem af
Velfærdskomiteen og var virksom for de vigtige
Fredsslutninger s. A. Efter 30. Prairial VII, da
Direktoriet var omdannet, og hans Ven Siéyes
var blevet Direktør, blev C. Justitsminister;
efter Statskuppet 18. Brumaire gjorde
Bonaparte, som nærede stor Tillid til ham, C. til
anden Konsul. Som saadan spillede han ingen
politisk Rolle, men arbejdede utrættelig for
indre Reformer og Forbedring af Retsplejen.
Napoleon’s Code civile (C. Napoléon) er hans Værk
mere end nogen andens. 1804 blev C.
Rigsærkekansler og stedseværende Præsident i
Senatet, senere gjorde Napoleon ham til Prins og
Hertug af Parma. C. havde meget stor
Indflydelse som Kejserens Raadgiver, dog blev ikke
alle hans gode Raad fulgte. Han fraraadede
Hertugen af Enghien’s Henrettelse, advarede
mod Toget til Rusland, modsatte sig Alliancen
med Østerrig og Ægteskabet med Marie Louise
o. s. v. 1813 blev han Præsident i
Regentskabsraadet, i de 100 Dage overtog han
Justitsministeriet og Præsidiet i Pairskamret. Efter den
anden Restauration blev han som
»Kongemorder« forvist fra Frankrig (1816), men ved
Ordonnansen 13. Maj 1818 genindsat i sine
politiske og borgerlige Rettigheder.
(F. J. M.) P. L. M.
Cambaltræ, se Camwood.
Cambay [↱kämbei] (Khambat), Hovedstad
i den britisk-indiske Vasalstat C. (906 km2 med
[1911] 72656 Indb., hvoraf 59568 Hinduer, 9715
Muhammedanere), ligger ved Mundingen af
Mahifloden i Cambaybugten. Den var forhen
en anselig By med over 200000 Indb., men
ligger nu p. Gr. a. Havnens Tilsanding for største
Delen i Ruiner og har (1911) kun 28008 Indb.
Byen er endnu berømt for sine Sliberier af
ædle Stene, særlig Onyks. Blandt dens
Bygninger er navnlig Residenspaladset og den store,
1395 opførte Moské mærkelige. C. nævnes tidlig
i Historien. I Beg. af 8. Aarh. blev den erobret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
