Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 473 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cagliari, Paolo, se Veronese. - Cagliostro, Alessandro, egl. Giuseppe Balsamo fra Palermo, Eventyrer, (1743-1795) - Cagnacci, G., se Canlassi. - Cagnano Varano, By i Syditalien, Prov. Foggia - Cagnat, René Louis Victor, fr. Arkæolog, (1852- ) - Cagni, Umberto, ital. Søofficer, (1864- ) - Cagniard Latour, Charles, fr. Fysiker, (1777-1859) - Cagots, det hyppigst anvendte Navn for en i det sydvestlige Frankrig levende Folkestamme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Karthagenienserne i 6. Aarh. f. Kr. Fra Romertiden
findes fl. Levninger, bl. hvilke fremhæves et
Amfiteater, der kunde rumme 20000 Mennesker.
I den ældre Middelalder var C. tidvis i
Vandalernes, Østgoternes, Østromernes og
Saracenernes Besiddelse. De sidstnævnte fordreves
af Pisa og Genua, der derefter stredes om
Byen (se i øvrigt Sardinien).
H. P. S.

Cagliari [ka↱l_jari], Paolo, se Veronese.

Cagliostro [ka↱l_jåstro], Alessandro, egl.
Giuseppe Balsamo fra Palermo,
Eventyrer i 18. Aarh. Beretningerne om hans
Ungdomsliv er afvigende og utilforladelige. Der
meldes, at han var
f. 8. Juni 1743
af fattige
Forældre, at han
blev sat i et
Præsteseminarium,
hvorfra han løb
bort, 13 Aar gl,
at han
derefter blev
Medhjælper i et
Klosterapotek,
hvor han lærte
Fysik og Kemi,
for snart efter
at blive
bortvist for slet
Opførsel;
derefter skal han
have berejst Grækenland, Ægypten og en Del af
Asien og være blevet indviet i alskens
hemmelige Kunster. Sikkert er det: at han var Søn
af Pietro fra Palermo, at han 1767 var i Rom,
at han der 1768 ægtede Romerinden Lorenza
Feliciani, hvem en Forf., der har set dem
begge, skildrer som en sjælden Skønhed, og at C.
senere drog det halve Europa igennem under
forsk. Navne som Tischio og (1779) Grev
Pellegrini og overalt omgav sin Herkomst og
Tilværelse med et mystisk Skær. Filosoffernes
Kritik af Dogmetroen tillige med den gryende
Anelse om ukendte Naturkræfter havde gjort
Folk modtagelige for ny Svindel. Ogsaa den
politiske og sociale Gæring begunstigede en Type
som C. Han optraadte som Aandemaner og
Guldmager, forfærdigede Livseliksir og vilde stifte et
nyt ægyptisk Frimureri, hvis »Stor-Kophta« han
selv var. I London optraadte han som
Udsending fra Profeten Elias, som Søn af en Engel
og en dødelig Kvinde og lovede at genføde sine
»Troende« til et nyt og bedre fys. og psykisk
Liv. Ogsaa i Nederlandene og Tyskland, hvor
han udførte overraskende Kure, betragtedes han
af mange, og ikke mindst i de højere Stænder,
som et gaadefuldt Vidunder. Prof. Stark
(bekendt som Stifter af hemmelige Selskaber), Fru
v. Krüdener o. a. hørte til hans Beundrere og
Tilhængere. Som der berettes, skal han have
været mindre heldig i Petrograd, og Katharina
II skrev endog senere et satirisk Lystspil over
ham og hans Tilhængere. 1780 kom han til
Frankrig, hvor Kardinalen af Rohan blev hans Offer,
og hvor han i det hele vandt mange fornemme
Tilhængere, navnlig Kvinder. I
Halsbaandsprocessen spillede C. en stor Rolle, og Grevinde
de la Motte’s Forklaringer var saa graverende
for C., at han blev sat i Bastillen; snart efter
blev han forvist fra Frankrig. Hans
Delagtighed i Halsbaandshistorien havde imidlertid
aabnet Øjnene paa mange, Og da han 1789 vilde stifte
en ægypt. Loge i selve Rom, lod den pavelige
Inkvisition ham fængsle. Han blev dømt fra
Livet 1791, men benaadet med Fængsel paa
Livstid i det faste Slot S. Leone ved Urbino, hvor
han døde 26. Aug. 1795. Lorenza blev sat i et
Kloster. — Goethe har benyttet C.’s Skikkelse
i sin »Grosskophta« (1791). De i Paris 1785 af
Marquis de Luchet udgivne Mém. authentiques
de C. er opdigtede. (Litt.: Sierke,
»Schwärmer u. Schwindler zu Ende das 18. Jahrh.«
[Leipzig 1874]).
(F. J. M.). P. L. M.

A. Cagliostro.

Cagnacci [ka↱n_jat.∫i], G., se Canlassi.

Cagnano Varano [ka↱n_jano-], By i
Syditalien, Prov. Foggia, ligger 38 km NØ. f. San
Severo paa Sydsiden af Monte Gargano og ved
Søen Varano. (1911) 4532 Indb. C. V. har
Dyrkning af Korn, Vin og Olie.
H. P. S.

Cagnat [ka↱n_ja], René Louis Victor,
fr. Arkæolog, f. 1852 i Paris. Fra 1887 virker han
som Prof. i rom. Epigrafik og Arkæologi ved
Collège de France, i det rom. Afrika har han
for offentlig Regning udført en Række
forskelligartede Undersøgelser, især 1880—84. Af hans
Skr skal anføres: Exploration géografique et
archéologique en Tunisie (1883—85 og 1887), Étude
historique sur les Impots indirects chez les
Romains (1882), L’armée romaine d’Afrique (1892),
Les monuments historiques de la Tunisie I
(1892), Timgad, une cité africaine sous
l’Empire rom. (1906).
H. A. K.

Cagni [↱kan_ji], Umberto, ital. Søofficer,
f. 1864. C. ledsagede 1898 Hertugen af
Abruzzerne ved Bestigningen af det 5520 m høje
Eliasbjerg i Alaska og deltog i Sammes Ekspedition
1899—1900 med »Stella Polare« til Frans
Josefs-Land, hvor Skibet overvintrede i
Toeplitz-Bugten paa Vestsiden af Kronprins Rudolf’s Land
(81° 56′ n. Br.), hvorfra C. sammen med 3 Mand
udførte en lang Slæderejse mod N. over
Havisen til 86° 33′ n. Br., paa den Tid den højest
naaede Bredde.
G. F. H.

Cagniard Latour [ka↱n_ja.r-la↱tu.r], Charles,
fr. Fysiker, f. 31. Marts 1777 i Paris, d. 5. Juli
1859 smst. Bekendt som Opfinder af den
akustiske Sirene samt for sine Forsøg over
Vædskers Forvandling til Damp ved Opvarmning
under meget store Tryk, hvorved han blev den
egl. Opdager af den »kritiske Temperatur«, om
end Forholdet først langt senere blev
fuldstændig oplyst. Medlem af Akademiet 1851. Hans
fleste Arbejder er offentliggjorte i Annales de
chimie et de physique.
K. S. K.

Cagots [ka↱go], det hyppigst anvendte Navn
for en i det sydvestlige Frankrig levende
Folkestamme, der fra gl Tid har været betragtet som
staaende uden for Samfundet. Om deres
Oprindelse vides der intet sikkert. En højst tvivlsom
Etymologi afleder Ordet C. af canis gothicus
(got. Hund), og i Overensstemmelse hermed har
man betragtet C. som en Rest af Vestgoterne,
medens andre har anset dem for
Efterkommere af Albigensere, som undslap

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>