Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Børsteorme (Chætopoda) er Ledormenes talrigste og vigtigste Gruppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Gennemgang for Kønsstofferne, der dannes i
kun svagt fremhævede Dele af
Krophulevæggen. Polychæterne er næsten alle særkønnede;
ukønnet Forplantning er ikke sjælden, idet et
eller et Antal af de bageste Led faar Hoved og
uddannes til et selvstændigt Individ (Sylliderne).
Der kan dannes en hel Kæde Individer saaledes,
at det bageste er det ældste, ell. endog skyde
ny Individer ud til Siden, saa at der dannes en
forgrenet Ormekoloni, som hos Syllis ramosa,
der lever i Glassvampe. Hyppigt kan
Moderindividet tillige forplante sig ved Æg; i andre
Tilfælde, som hos Sylliden Autolytus, kan det
kun formere sig ved Knopskydning, medens
Afkommet bliver Kønsindivider; den første er
altsaa, hvad man har kaldet en »Amme«, og hele
Udviklingen et Generationsskifte; de udviklede
Hanner og Hunner er saa forsk. indbyrdes og
fra Moderindividet, at man opr. henførte dem
til 3 forsk. Slægter. En kønslig Forskel m. H. t.
Børstebesætning, Øjne ell. Tentakler er i det
hele ret alm. Hos Nereis udvikles ved
Kønsmodenhed et Antal bageste Led, der faar lange
Svømmebørster, muligvis afveksler saaledes
udstyrede fritsvømmende Generationer med de
sædvanlige Bundformer. Hos Paloloormen
(Eunice viridis) ved Sydhavsøerne løsnes endog hele
den med Kønsstoffer fyldte Bagkrop og
svømmer frit omkring. Dyret lever i Koralrevene;
2 Gange om Aaret i Maanederne Oktbr og Novbr
paa Dagene før Maanens sidste Kvarter sker
den nævnte massevise Løsning af Bagkroppe,
som samles og spises af de Indfødte.
Polychæternes Larver er fritsvømmende, korte,
forsynede med Fimrehaar, der kan være jævnt
fordelte, ell. sidde i en Krans nær Forenden; de
vokser i Længde, og efterhaanden afsnøres
Leddene og dannes Børstefødderne. Saa godt
som alle Polychæter lever i Havet, i Reglen i
Bunden, kun faa er fritsvømmende; mange
danner Rør af yderst forsk. Bygning, snart blot
gravet ned i Bunden (Sandormen), snart dannet
af fremmede, sammenkittede Smaadele, ell. det
kan helt bestaa af Kitin ell. Kalk. Rørene
forlænges under Dyrenes Vækst; ved Kalkrør ses
tydeligt Vækstringe ved Mundingen. Røret er
fastvokset ell. ligger frit paa Bunden, slæbes
næsten aldrig med. De Polychæter, der er
forsynede med Kæber, er hyppigst Rovdyr, andre
er Planteædere ell. lever af organiske Dele i
Bunden (Sandormen). Til Rovormene hører f.
Eks. Fam. Nereidæ, Eunicidæ og Syllidæ,
hvoraf fl. Former er nævnte i det foreg. Nereiderne
er hyppigst store, langstrakte Former;
 |
| Forende af 1) Nereis, 2) Phyllodoce, 3) Syllis. Parapodier af 4) Phyllodoce, 5) Nereis, 6 Spio. |
|
| Forskellige Børsteformer. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
